BYOD er det nye sort i skolen

BYOD er det nye sort i skolen

BYOD - Bring Your Own Device - er blevet det nye mantra i den danske folkeskole

Af Mette With Hagensen, landsformand, Skole og Forældre

Nogle kommuner er gået fra at udlevere iPads eller andet IT-udstyr til alle elever på skolen til at opfordre forældre til at sende it-udstyr med børnene i skole, altså Bring Your Own Device, BYOD, eller på dansk: Tag dit eget it-udstyr med.

Baggrunden er såmænd helt forståelig. Det koster mange penge at udstyre alle kommunens skolebørn med it-udstyr og de danske hjem bugner jo alligevel med alverdens it-udstyr, så hvorfor ikke blot lade eleverne tage deres it-udstyr med i skole, spare mange penge og alligevel få mere it i undervisningen.

Jo, jeg forstår godt, at det virker tillokkende på kommunalpolitikere at hoppe på BYOD-bølgen, men der må manes til besindighed og eftertanke, inden BYOD-bølgen ruller ud over det ganske land.

I Danmark har vi fri og lige adgang til uddannelse. Et princip som vi hylder, særligt i år, hvor vi fejrer 200 året for indførelse af den skoletradition, som vi stadig bygger vores folkeskole og uddannelsessystem på.
BYOD bliver nemt et opgør med den fri og lige tilgang til undervisning.

Det må, i følge loven, heller ikke være et krav, at eleverne skal have deres eget udstyr med, men mange forældre vil selvfølgelig strække husholdningsøkonomien langt for at kunne sende it-udstyr med børnene i skolen, så deres børn ikke skal nøjes med skolens it-udstyr og dermed stå tilbage for deres klassekammerater.
Vi kender alle presset blandt elever om at have den nyeste model i mobiltelefon, så der skal ikke meget fantasi til at forestille sig sammenligningen mellem elevernes it-udstyr og en mulig stigmatisering af børn, som af den ene eller den anden årsag ikke har en ny computer eller tablet i tasken.

Det næste spørgsmål bliver så forventningerne til den software, der skal ligge på elevernes computer eller tablet for at de kan anvendes i undervisningen. Stiller skolen programmerne til rådighed, eller forsøger skolen at presse forældrene til at købe programmer og applikationer til undervisningsbrug?
Og hvem har ansvaret for at udstyret virker, når den skal bruges i undervisningen? Er det skolens eller forældrenes problem, når elevens udstyr eller programmer ikke fungerer?

Endelig er der spørgsmålet om forsikring og erstatning. Der kan komme nogle grimme slagsmål mellem forældre og deres forsikringsselskaber, når barnets tablet er gået i stykker eller forsvinder i frikvarteret uden nogen har opdaget det. Sikringsskabe i klasselokalet kan være en løsning, men hvem har så ansvaret for, at eleverne får lagt deres tablet i skabet i pausen, og hvad stiller man som forældre op, hvis det ikke sker?

Mange vil sikkert mene, at vi ikke skal lade disse forhindringer ligge i vejen for, at vores børn kan få mere it i undervisningen, for de er jo digitale indfødte og kan håndtere deres udstyr. De har brug for at arbejde med it i undervisningen for at lære at det kan bruges til andet og mere end spil og underholdning.

Selvfølgelig skal vores børn have it i undervisningen, men BYOD er en vej med adskillige faldgruber og muligheder for, at  skoler og kommuner springer over, hvor gærdet er lavest.
Det er derfor vigtigt, at kommuner, skoler og forældre i fællesskab finder en vej, hvor vi både kan sikre eleverne it i undervisning og undgå faldgruberne i BYOD.

Læs også om skolens udlån af it-udstyr.

 

Senest opdateret den

25. oktober 2017

af

fzb

Læs også

31.01.13
En øjenåbner
Bruger skolebørn tiden hensigtsmæssigt?
20.01.14
Forældrenes og skolens ansvar
Som forældre ved vi godt, at vi skal sikre os, at vores børn er udhvilede, har en sund madpakke i tasken sammen med de rigtige bøger og idrætstøjet...