Elevplaner

Elevplaner

Hver elev skal fra børnehaveklassen til og med 9. klassetrin have en elevplan til brug for løbende evaluering. Det fremgår af Folkeskolelovens § 13 b.

Elevplanen skal for eleverne i børnehaveklassen til og med 8. klasse indeholde individuelle mål og en statusdel, der viser elevens progression i forhold til de opstillede læringsmål. Eleven skal inddrages aktivt i opstillingen af læringsmål og evalueringen af status.

Elevplanen skal gøres tilgængelig for forældrene digitalt og skal opdateres mindst én gang pr. skoleår. Se hvilke fag elevplanen skal indeholde på de forskellige klassetrin her

I børnehaveklassen udarbejdes elevplanen for de kompetencemål, der gælder for klassetrinnet (se børnehaveklasse)

I 8. og 9. klasse skal elevplanen indeholde oplysninger om, hvilke mål eleven har for sin uddannelse efter grundskolen eller 10. klasse, samt om den besluttede opfølgning på disse mål.

Elevplanen kan indeholde oplysninger ud over de minimumskrav, der er opstillet i folkeskoleloven, og lovgivningen lægger op til, at læreren kan benytte elevplanen som et dynamisk redskab ved planlægningen af sin undervisning.

Elevplanen kan indeholde aftaler om, hvordan forældre kan støtte eleven i at nå de opstillede mål, eller i øvrigt kan bidrage til, at eleven får en god skolegang. Det kan for eksempel  være aftaler om, at eleven møder til tiden, at eleven medbringer de nødvendige undervisningsmidler, eller at eleven møder udhvilet.

Elevplanen kan også indeholde oplysninger om andre forhold, der er relateret til elevens adfærd i undervisningssituationen og skolens dagligdag.

Skolebestyrelsen kan  fastsætte principper for skolens anvendelse af elevplaner.

Der kan for eksempel være tale om hvor hyppigt elevplanen opdateres, hvornår på skoleåret elevplanen udarbejdes, hvem der koordinerer arbejdet i forbindelse med udarbejdelse af elevplanerne, hvordan forældrene skal indgå i samarbejdet med videre.

Ud over kravet om, at elevplanen skal være elektronisk er der ingen centralt fastlagte krav til, hvordan den skal udformes. Det er således den enkelte skole og kommune, der inden for de rammer, der gives i lovens og bekendtgørelsens bestemmelser, skal udvikle de elevplaner, som skal fungere dels som arbejdsredskab for lærernes samarbejde om den enkelte elev, dels som dialogværktøj i samarbejdet med elever og forældre.

Skolernes afsæt herfor vil variere afhængig af den evalueringskultur, som allerede eksisterer, og afhængig af traditionen for samarbejde og elevinddragelse i undervisningen.

På nogle skoler vil arbejdet med elevplaner tage udgangspunkt i den tradition, man har for brug af meddelelsesark eller samtaleark i forbindelse med skole-hjem-samtalerne. Mange skoler benytter her skriftlige meddelelser og spørgeark som forberedelse til samtalen mellem skole og hjem. På andre vil arbejdet med elevplaner være en integreret del af undervisningen, hvor eleverne er inddraget i arbejdet med at sætte egne læringsmål på baggrund af de opstillede undervisningsmål for klassen.

I elevplanen kan der også indskrives aftaler med forældrene om, hvordan der skal følges op på de opstillede mål både i den efterfølgende undervisning, men også som aftaler om, hvem og hvad der kan støtte eleven undervejs i arbejdet med at nå de aftalte mål. Hvorledes dette udmøntes i praksis er op til de beslutninger, der er truffet af kommunalbestyrelsen og skolebestyrelsen.

Læs mere om princip om underretning af hjemmet om elevens udbytte af undervisningen - herunder elevplaner.

Senest opdateret den

12. januar 2016

af

cg

Læs også

30.09.10
Sundhed i skolen
Sundhedskundskab indgår som et obligatorisk emne i løbet af skolegangen, jf. folkeskolelovens §7.
13.10.11
Habilitet
At være inhabil vil sige, at man ikke kan være med til at træffe en beslutning, fordi man har en personlig interesse i beslutningen. At være inhabil...