Fagene i folkeskolen

Fagene i folkeskolen

I mere end 100 år har næsten al undervisning i folkeskolen været opdelt i fag.

Folkeskolelovens § 5 bestemmer, at eleverne skal have mulighed for at tilegne sig de enkelte fags erkendelses- og arbejdsformer. Men de skal også have mulighed for at anvende og udbygge de tilegnede kundskaber  og færdigheder gennem tværgående emner og problemstillinger. Undervisningsministeriet fastlægger kompetencemål for de enkelte fag, og kommunalbestyrelsen skal godkende læseplaner for fagene, som leder frem mod disse kompetencemål. Det er skolebestyrelsen, der udarbejder forslag til kommunalbestyrelsen om skolens læseplaner.

Undervisningsministeriets udmeldinger af vejledende læseplaner og undervisningsvejledninger er af gode grunde nødt til at være af overordnet karakter, og intentionen er derfor også, at der kan udarbejdes lokale læseplaner, der tager hensyn til de lokale forhold på den enkelte skole, fx brug af den omkringliggende natur eller kulturelle muligheder i undervisningen.

Skolebestyrelsen har derfor en initiativforpligtelse til at tage stilling til, om der ønskes lokale læseplaner på skolen. Er det tilfældet, er det skolelederens ansvar, at der udarbejdes lokale læseplaner. Området er en oplagt mulighed for skolebestyrelsen for at få indflydelse på skolens tilbud til eleverne.

Fagene og deres fordeling på klassetrin er beskrevet i folkeskolelovens  §§ 5 – 9 og kap. 2 a om 10. klasse. I et bilag til folkeskoleloven er der fastlagt minimumstimetal for fagene dansk (330 timer i 1. klasse faldende til 210 timer i 4.-9. klasse), historie (30 timer i 3. og 9. klasse, 60 timer i 4.-8. klasse) og matematik ( 150 timer i 1.-9. klasse).  Bilaget til folkeskoleloven indeholder desuden et vejledende timetal for alle skolens øvrige fag. Se Elevernes timetal

Nogle fag har rod i videnskabsfag som fx matematik og fysik/kemi, mens andre er oprindelige håndværksfag. Indholdet er tilpasset det, der er det politiske ønske, at børn skal lære i skolen.

Fagene er opdelt i tre fagblokke: Humanistiske fag (fx dansk, engelsk), praktisk/musiske fag(fx idræt, musik) og naturfag(fx matematik, natur/teknologi).

Nogle fag er obligatoriske. Dvs. at eleverne skal have dem på alle eller på bestemte klassetrin. Fx er dansk, matematik og engelsk obligatorisk fra 1.-10. klasse.

Tysk eller fransk er tilbudsfag på 5.-9. klassetrin. Kommunen skal tilbyde tysk og kan herudover tilbyde fransk.

Valgfag er fag, som kan tilbydes på 7.-10. klassetrin. Dog skal der være valgfag nok til, at eleverne i 7.-10. klasse kan få det antal timer, som de skal have efter Folkeskolelovens § 16. Endelig er der følgende timeløse fag eller obligatoriske emner: Færdselslære, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, uddannelse og job.

Skolebestyrelsen kan fastsætte principper for tilbuddet af valgfag inden for de økonomiske rammer, som kommunen stiller til rådighed.

Senest opdateret den

10. september 2019

af

cg

Læs også

30.09.10
Undervisningen
Undervisning er at give andre viden, kunnen, indsigt og forståelse. For at være undervisning, skal den også være systematisk og planlagt.
27.03.17
Tema- og projektforløb
De fleste skoler har traditioner for tema- eller projektforløb, hvor det normale skoleskema er tilsidesat for en periode