Folkeskolereformen

Folkeskolereformen

Reformen, som trådte i kraft i 2014, indførte blandt andet en længere og mere varieret skoledag

Det var den daværende regering (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), som i juni 2013 indgik en aftale med Venstre og Dansk Folkeparti om ”et fagligt løft af folkeskolen” – det der blev kendt som folkeskolereformen.

Aftalen havde tre overordnede mål:

  • Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.
  • Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
  • Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.

For at nå de mål indeholdt reformen tre overordnede indsatser:

  • En længere og varieret skoledag med mere og bedre undervisning og læring
  • Et kompetenceløft af lærere, pædagoger og skoleledere
  • Få klare mål og regelforenklinger

Skolereformen indfører blandt andet:

Motion og bevægelse: Eleverne skal have motion og bevægelse i gennemsnitligt 45 minutter om dagen.

Understøttende undervisning: Et nyt begreb for læringsaktiviteter, som ligger ud over folkeskolens faste fag og emner. Aktiviteterne i understøttende undervisning skal understøtte den faglige undervisning eller styrke eleverne personligt med læringsparathed, sociale kompetencer, alsidig udvikling, motivation og trivsel.

Flere timer til dansk, matematik, natur/teknik og musik på forskellige klassetrin.

Tidligere fremmedsprog: Engelsk allerede fra 1. klasse, og 2. fremmedsprog fra 5. klasse.

Flere valgfag fra 7. klasse: Valgfagsundervisningen rykkes til 7. klasse og gøres obligatorisk, og det bliver muligt at oprette nye valgfag.

Nye fag: Faget ”håndværk og design” erstatter sløjd og håndarbejde. ”Madkundskab” erstatter husgerning.

Lektiehjælp og faglig fordybelse. Skolen skal give tid og rum til hjælp til lektierne og fordybelse i det, der er særligt spændende.

En længere skoledag. Med mere undervisning, lektiehjælp og faglig fordybelse bliver skoledagen længere. Intentionen fra forligspartierne var dog, at skoledagen ikke skulle være længere end til kl. 14 for indskolingen, 14.30 for mellemtrinnet og 15 for udskolingen.

Den åbne skole: Skolerne skal indgå i samarbejder, herunder i form af partnerskaber, med lokalsamfundets kultur-, folkeoplysnings-, idræts-, og foreningsliv og kunst- og kulturskoler, med lokale fritids- og klubtilbud og med de kommunale eller kommunalt støttede musikskoler og ungdomsskoler, der kan bidrage til opfyldelsen af folkeskolens formål og mål for folkeskolens fag og obligatoriske emner. Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for skolernes samarbejder, og skolebestyrelsen fastsætter principper for samarbejdet.

Læs mere i vores tema om skolereformen her.

Senest opdateret den

20. april 2017

af

pe

Læs også

30.09.10
Skolevalg
Når et barn skal indmeldes i skolen, vil forældre altid ønske den allerbedste skole for deres barn.
17.08.16
Referat fra skolebestyrelsesmøder
Reglerne for skolebestyrelsesreferatet