Inklusion

Inklusion

Partierne bag folkeskoleforliget og KL har indgået en aftale om, at folkeskolen skal indrettes, så færre elever får brug for specialundervisning eller specialskoletilbud. Konkret er målsætningen, at højst 4 % af folkeskolens elever i 2015 skal være ekskluderet fra den almindelige undervisning.

Den politiske vision om en inkluderende folkeskole handler ikke kun om, at nogle bestemte elever skal kunne være med i folkeskolen, men om, at eleverne generelt får bedre faglighed og trivsel i skolen.

Der er mange forskellige bud på, hvad inklusion er. Men tre ting skal være på plads, før man kan tale om inklusion:

  • Flest mulige elever skal have deres fysiske tilstedeværelse på skolen frem for i specialtilbud.
  • Deltagelse, så alle elever føler sig værdifulde i skolens faglige og sociale fællesskab.
  • Alle elever får størst mulig læring både fagligt og socialt i forhold til deres evner.

Folkeskoleloven bygger på princippet om en inkluderende skole – en skole for alle, og i 1994 tiltrådte Danmark sammen med 91 andre lande og 25 organisationer, Salamanca-erklæringen, som er grundlaget for skolelovgivningen i mange lande. Ifølge erklæringen har alle børn ret til uddannelse på lige fod, også børn med særlige behov. Et andet vigtigt pejlemærke er FN’s handicapkonvention, som Danmark ratificerede i 2009. Konventionen siger blandt andet, at landene skal sikre et inkluderende uddannelsessystem på alle niveauer og give mennesker med handicap den nødvendige støtte.

Den aktuelle baggrund for arbejdet med inklusion i skolebestyrelserne i dag er dog en lovændring i 2012. Her indgik Kommunernes Landsforening (KL) og regeringen en aftale om at arbejde for en inkluderende folkeskole ved at nedbringe segregeringsgraden (det vil sige sænke antallet af elever, der går i specialskole og specialklasser i stedet for den almindelige folkeskole), løfte fagligheden og fastholde trivslen. De tre konkrete mål for aftalen er:

  • 96 procent af alle eleverne i folkeskolen skal gå i almindelige klasser i 2015.
  • Andelen af elever, der får 2 eller derunder i læsning, retstavning og matematisk problemløsning i 9. klasse, skal reduceres.
  • Trivslen skal fastholdes.
    Kilde: Undervisningsministeriet

Sigtet med aftalen er at arbejde væk fra to parallelle systemer, hvor såkaldt almindelige børn går i almindelige klasser, og børn med særlige behov går i specialtilbud, hen mod ét fælles tilbud, der også fungerer godt for en del af de børn, som før blev henvist til et specialtilbud. Målet er at skabe en folkeskole, hvor så mange børn som muligt forbliver i den almindelige folkeskole og ikke bliver henvist til specialtilbud, som vi ellers har haft tradition for i Danmark i de senere år. Det er dog vigtigt at understrege, at målet ikke er 100 procent inklusion. Der er og vil fortsat være børn, som både fagligt og trivselsmæssigt har bedst af at gå i et specialtilbud, enten i alle eller nogle timer, men det vil være færre end før. Aftalen lægger op til, at op til fire procent af alle elever stadig skal undervises i specialtilbud. 

Læs mere på www.inklusionsklar.dk og www.inklusionsudvikling.dk

Senest opdateret den

4. september 2019

af

cg

Læs også

04.09.14
Glædeligt, at eleverne har det godt i skolen
Nye resultater fra SFIs børnepanel på 9000 elever i 5.-7. klasse viser, at langt de fleste elever, også de inkluderede, både individuelt og...
30.09.10
Klassen
En skoleklasse er en elevgruppe, der undervises sammen det meste af undervisningstiden. På større skoler omfatter en klasse elever fra samme årgang....