Inspirationsprincip for kontaktforældre

Inspirationsprincip for kontaktforældre

Skole og Forældre har udviklet dette princip for kontaktforældre til inspiration til skolebestyrelserne

Formålet med kontaktforældre er:

  • At fremme dialogen mellem forældre og personale i den enkelte klasse.
  • At styrke klassens trivsel, fællesskab og samarbejde.
  • At fremme samarbejdet i klassens forældregruppe
  • At styrke dialogen mellem skolens klasser, skolebestyrelsen og skolens ledelse.

Skolens ansvar:

  • Kontaktforældrene vælges for et skoleår af gangen.
  • Kontaktforældrene vælges på det første forældremøde, der afholdes efter skolernes sommerferie.
  • Der vælges mindst to kontaktforældre i hver klasse.
  • Kontaktforældrene inddrages i planlægning og afholdelse af forældremøder.
  • Skolen tilstræber personalets deltagelse i kontaktforældrenes sociale arrangementer.
  • Skolebestyrelsen indkalder alle skolens kontaktforældre til et til to årlige møder.
  • Skolebestyrelsen udarbejder et idékatalog til brug for arbejdet som kontaktforælder.
  • Skolebestyrelsen bruger kontaktforældrene som høringspart i forbindelse med udformning af blandt andet principper, høringssvar og politikker.

Kontaktforældrenes ansvar:

  • Kontaktforældrene er bindeled mellem klassens forældre og klassens personale.
  • Kontaktforældrene er bindeled mellem klassens forældre og skolebestyrelsen.
  • Kontaktforældrene sørger for, at vigtige emner og problemstillinger kommer med på forældremødernes dagsordener.
  • Kontaktforældrene formidler emner til diskussion i skolebestyrelsen og emner fra skolebestyrelsen til diskussion i klassens forældregruppe.
  • Kontaktforældrene inddrager alle børn og forældre i klassens fællesskab og har særligt fokus på nytilkomne.
  • Kontaktforældrene tager initiativ til sociale arrangementer for klassen, eventuelt gennem uddelegering til andre forældre.

De næste skridt:

  1. Skolelederen formidler princippet til forældre, elever og medarbejdere.
  2. Skolelederen implementerer princippet efter drøftelse med skolebestyrelsen.
  3. Skolebestyrelsen fører tilsyn med, hvordan skolen efterlever princippet.

 

Senest opdateret den

27. november 2015

af

pe

Læs også

08.06.18
Fokus på ordblindhed og talblindhed
Mens ordblindhed har været kendt og anerkendt i mange år, er talblindhed et forholdsvis nyt forskningsfelt.
01.04.14
Principper
Redskaber til skolebestyrelsens udarbejdelse af skolens principper. Reflektionsskemaer, eksempler, fakta og hjælp til implementering.