Inspirationsprincip for undervisningens organisering

Inspirationsprincip for undervisningens organisering

Skole og Forældre har udviklet dette princip for undervisningens organisering til inspiration til skolebestyrelserne.

Indhold:

Formål

  • Undervisningens organisering skal skabe rammer, der sikrer hver enkelt elev bedst mulig læring, dannelse og trivsel.

Elevernes placering i klasser [Folkeskoleloven, § 25]

  • Skolen tilstræber, at der på klassetrinnet dannes klasser med ligelig fordeling af eleverne i forhold til køn, bopæl i skoledistriktet og kendte udfordringer.
  • Skolen tilstræber at inddrage forældres og elevers ønsker til klassedannelsen.
  • Skolen tilstræber gennem samarbejde med de institutioner, der afleverer børn til skolen, at danne sig indtryk af børnene med henblik på den bedst mulige klassedannelse.
  • Skolen tilstræber at orientere og høre skolebestyrelsen og forældrene så tidligt som muligt, hvis elevtallet eller pædagogiske eller faglige forhold nødvendiggør nye klassedannelser.

Holddannelse [Folkeskoleloven, § 25a]

  • Skolen tilstræber at bruge holddannelse på tværs af klasser og klassetrin, når det kan fremme undervisningsdifferentiering, elevernes motivation og fællesskabet på skolen.
  • Skolen tilstræber at bruge holddannelse til særlige talentforløb og særlige faglige udviklingsforløb for alle elever.
  • Skolen tilstræber, at elevernes synspunkter inddrages i holddannelsen, og at grundlaget for holdplaceringen er tydelig for den enkelte elev.
  • Skolen tilstræber at evaluere holddannelsen løbende.

Elevernes undervisningstimetal

  • Skolen tilstræber, at undervisningstiden ikke væsentligt overskrider minimumstimetallet. [Folkeskoleloven, § 14b]

Skoledagens længde

Skemalægning

  • Skemalægningen har som mål at sikre eleverne en både sammenhængende og varieret skoledag.
  • Skoledagen planlægges under hensyntagen til elevernes behov for pauser og tid til at spise.
  • Skolen tilstræber, at skemaet og evt. skemaændringer er kendt af elever, forældre, skolens medarbejdere, ledelse og relevante samarbejdspartnere. 
  • Skolen tilstræber, at skoledagen planlægges, så der er mulighed for aktivitetsbaseret undervisning, ekskursioner og samarbejde med eksterne parter.

Vikardækning

  • Skolen tilstræber et højt fagligt niveau i undervisningen ved vikardækning.
  • Skolen tilstræber, at vikardækningen så vidt muligt foretages af en lærer, eleverne kender i forvejen.
  • Skolen tilstræber en vedvarende og sammenhængende vikardækning ved en undervisers længerevarende fravær.

Undervisningsdifferentiering

  • Skolen tilstræber, at undervisningen tilrettelægges med hensyntagen til de enkelte elevers faglige og personlige forudsætninger.

Tema- og projektforløb

  • Skolen tilstræber, at tema- og projektforløb muliggør samarbejde på tværs af årgange og klassetrin.
  • Skolen tilstræber, at tema- og projektforløb fastlægges i skolens årsplan inden skoleårets begyndelse.
  • Skolen tilstræber at inddrage forældre og andre med særlig viden om emnet i både planlægning og gennemførelse af tema- og projektforløb.
  • Skolen tilstræber at informere hjemmene i god tid om tema- og projektforløbenes formål, indhold og organisering og om eventuelle ændringer i elevernes mødetid.
  • Skolen tilstræber, at der i organiseringen af tema- og projektforløb tages specielt hensyn til elever, der har det svært med opbruddet i skolens faste struktur.

Lektiehjælp og faglig fordybelse [Folkeskoleloven, §15, stk. 2]

  • Skolen tilstræber at integrere lektiehjælp og faglig fordybelse i både den faglige og den understøttende undervisning.
  • Skolen tilstræber, at lektiehjælp og faglig fordybelse støtter eleverne bedst muligt i at realisere deres individuelle læringsmål.
  • Skolen tilstræber, at lektiehjælp og faglig fordybelse understøtter elevernes sociale kompetencer, tiltro til egne evner og motivation for at gå i skole.

Elevernes hjemmeaktiviteter

  • Skolen tilstræber at involvere hjemmene i elevernes læring med opgaver og ideer til hjemmeaktiviteter, der understøtter den faglige læring.
  • Skolen tilstræber, at elevernes hjemmeaktiviteter
    • er motiverende
    • inddrager forældrene.
    • viser forældrene, hvad eleven lærer i skolen.
  • Skolen tilstræber, at eleverne ikke har flere lektier i form af træning, repetition og fordybelse, end det kan nås i timerne til lektiehjælp og faglig fordybelse.

Motion og bevægelse [Folkeskoleloven, § 15, stk. 1]

  • Skolen tilstræber, at motion og bevægelse inddrages hver dag i både den understøttende og fagopdelte undervisning.
  • Skolen tilstræber, at motion og bevægelse i undervisningen er varieret og sjovt for eleverne.

Valgfag i udskolingen [Folkeskoleloven, § 9]

  • Skolen tilstræber, at udbuddet af valgfag er alsidigt og tilgodeser, at eleverne udfordres både fagligt og kreativt.
  • Skolen tilstræber at samarbejde med fx foreningsliv, ungdomsskoler og øvrige folkeskoler om udbuddet af valgfag.
  • Skolen tilstræber at tage eleverne med på råd, når skolens udbud af valgfag bestemmes.

Supplerende undervisning og specialundervisning

  • Skolen tilstræber at samarbejde med forældrene og eleven om tilrettelæggelsen af den supplerende undervisning og specialundervisningen.
  • Skolen tilstræber at have den fornødne specialpædagogiske kompetence i personalegruppen til at specialundervisning kan gives på skolen til de elever, der fortsat er knyttet til en almindelig klasse.
  • Skolen tilstræber, at personalet, der varetager den supplerende undervisning, lever op til de samme kvalifikationskrav, som gælder for specialundervisningen. [Specialundervisningsbekendtgørelsen, § 17] og [Folkeskoleloven, § 3a]
  • Skolen tilstræber, at den samlede undervisningstid for elever, der får supplerende undervisning eller specialundervisning, ikke overstiger det fastsatte loft for den højeste samlede undervisningstid. [Specialundervisningsbekendtgørelsen, § 12] og [Folkeskoleloven, § 5, stk. 5]

Dansk som andetsprog [Folkeskoleloven, § 5, stk. 6] og [Bekendtgørelse om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog]

  • Skolen tilstræber at gøre forældre til to-sprogede elever opmærksomme på muligheden for undervisning af eleverne i dansk som andetsprog.
  • Organiseringen af undervisningen i dansk som andetsprog skal så vidt muligt tage hensyn til elevernes behov for at være en del af klassefællesskabet.
  • Skolen tilstræber, at den samlede undervisningstid for elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog, ikke overstiger det fastsatte loft for den højeste samlede undervisningstid.

Fagenes fordeling på klassetrin

[Hvis kommunalbestyrelsen beslutter, at der også skal gives undervisning i et fag på et andet klassetrin end det, folkeskoleloven foreskriver, må skolebestyrelsen fastsætte principper for, hvordan det håndteres på skolen. Læs om fagene i folkeskolen her.] [Folkeskoleloven, § 5, stk. 4]

Understøttende undervisning

Den åbne skole

De næste skridt

  1. Skolelederen formidler princippet til forældre, elever og medarbejdere.
  2. Skolelederen implementerer princippet efter drøftelse med skolebestyrelsen.
  3. Skolebestyrelsen fører tilsyn med, hvordan skolen efterlever princippet.

De formelle rammer
Princippet ligger i forlængelse af såvel skolens værdiregelsæt og skolens øvrige principper som af kommunens mål og rammer samt Folkeskoleloven. Sidstnævnte angiver i § 44, stk. 2, at ”Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed, herunder om 1) undervisningens organisering, herunder elevernes undervisningstimetal på hvert klassetrin, skoledagens længde, understøttende undervisning, holddannelse, samarbejder efter § 3, stk. 4, 1. pkt., eventuel undervisning efter § 5, stk. 4, udbud af valgfag, specialundervisning på skolen og elevernes placering i klasser.”

Senest opdateret den

20. april 2017

af

pe

Læs også

15.06.17
Hold drøftelserne på sporet
Gode møder afhænger i høj grad af god mødeledelse, og en af mødelederens primære opgaver er at holde drøftelserne på sporet
27.11.15
Inspirationsprincip for kontaktforældre
Skole og Forældre har udviklet dette princip for kontaktforældre til inspiration til skolebestyrelserne