Kan en forældrerepræsentant også være ansat på skolen?

Kan en forældrerepræsentant også være ansat på skolen?

Et af vore forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer er netop blevet ansat som lærer på vores skole. Kan vedkommende fortsat være medlem af skolebestyrelsen?

Svar:

Det korte svar er nej. I henhold til skolebestyrelsesbekendtgørelsen kan man ikke være forældrerepræsentant, når man er ansat ved skolen. I § 7 står der: ”Personer, der er ansat ved den pågældende skole, den samdrevne institution, jf. folkeskolelovens § 24 a, en ungdomsskole som har fælles ledelse med folkeskolen, jf. folkeskolelovens § 24 b eller det regionale undervisningstilbud, kan ikke vælges til eller være forældrerepræsentanter i skolebestyrelsen.”

Hermed bliver bekendtgørelsens § 10 også relevant. Her står:

”Hvis et medlem udtræder af skolebestyrelsen eller dør, indtræder en stedfortræder for resten af valgperioden.

Stk. 2. Er der ved ledighed ingen stedfortrædere for skolebestyrelsens forældrerepræsentanter, holdes der snarest muligt suppleringsvalg med henblik på besættelse af den ledige plads i skolebestyrelsen for resten af valgperioden og eventuelt valg af yderligere stedfortrædere. Valget sker efter regler fastsat af kommunalbestyrelsen eller regionsrådet og godkendt af skolebestyrelsen, jf. § 1.”

 

Senest opdateret den

22. september 2016

af

pe

Læs også

27.11.15
Inspirationsprincip for kontaktforældre
Skole og Forældre har udviklet dette princip for kontaktforældre til inspiration til skolebestyrelserne
29.09.16
Kan vi ikke få skolelederen til at flytte en lærer?
Vi er et flertal i skolebestyrelsen, der har sagt til skolelederen, at han skal flytte en lærer væk fra indskolingen. Der er forældreklager, og den...