Kan vi lære noget af verdensmestrene i PISA?

Kan vi lære noget af verdensmestrene i PISA?

I Finland arbejder alle sammen om at skabe en god folkeskole.

Det finske skolesystem er kendt i hele verden, ikke mindst i den del af verden, som er medlem af OECD. Kendt for at være det bedste til næsten alt. Mange delegationer valfarter til Finland for at se, hvad det er der gør deres skoler fantastiske og ikke mindst, hvorfor finnerne klarer sig så godt i PISA.

Jeg var med en af disse delegationer som en del af Microsoft Summer Institute. Det jeg oplevede på et skolebesøg på en skole for 6-13 årige i udkanten af Helsinki adskilte sig ikke så meget fra, det man kan opleve på en dansk skole. I gennemsnit underviser lærerne 24 lektioner om ugen, mod 25 lektioner i Danmark og skolerne har nogenlunde den samme økonomi, så vidundermidlet, der får finnerne til at banke os andre af banen i PISA, kommer fra noget andet end tid og penge.

Vidundermidlet, som gør hele forskellen, kommer i min optik fra den fælles enighed i samfundet om, at skole og undervisning er vigtigt og de fælles værdier om, hvad god skole og god undervisning er. Den finske skole er – set udefra – ikke en kampplads mellem ideologier og overbevisninger. Skolen er samfundets fælles fundament.

Embedsmænd fra det finske undervisningsministerium forklarede, at man ca. hvert 10. år ændrede curriculum i skolen. Ikke fordi politikere ville sætte aftryk i skolen, men fordi tiden havde ændret sig og fagene og undervisningen trængte til at blive tilpasset samfundsudviklingen.

Lige nu står Finland overfor meget store ændringer i deres curriculum og disse ændringer falder sammen med næste års fejring af Finlands 100 år som selvstændig nation. I den forbindelse har man diskuteret, hvilke kompetencer borgere i Finland bør have for at være klar til det næste århundrede. Debatten er endt med otte vigtige kompetencer for fremtidens borgere og disse kompetencer er helt naturligt tænkt ind i den nye version af det finske curriculum. Ingen jeg talte med stillede spørgsmål ved, om de var de rigtige kompetencer eller om det var det skolen skulle pege imod. Den enighed gjorde indtryk set i lyset af diskussionerne i Danmark.

Når jeg spurgte skolelederen og de ansatte, så var der den samme fælles forståelse: ”Ja, vi har en god skole, og vi laver god undervisning”, ”Ja, vi har tiden, pengene, selvbestemmelsen til at løse opgaven”.

Da jeg talte med konferencedeltagere, som havde besøgt andre skoler, var det samme indtryk, som de havde. Alle talte positivt om skolen, skolesystemet, samarbejdet og alle var enige om, at den finske skole var god og et godt fundament for børnene.

Så hvad kan vi lære fra finnerne? I min optik kan vi lære meget af deres tilgang til skolen. I Finland er skolen ikke en ideologisk eller politisk kampplads for politikere, fagforeninger, forældre og andre interessenter med kortsigtede mål og snævre interesser for skolen. Den finske skole er, som det blev sagt af mange finner, det fælles fundament for nationen og byggestenene for fremtiden for mennesker, nationen og det globale samfund. Store ord i danske ører, men jeg håber, at vi vil lære af finnerne at tale mere om hvorfor og hvordan vi skal indrette skolen for at skabe en skole, som både er god for børnene i dag og gør børnene i stand til at leve et liv i en ukendt fremtid.

 

Senest opdateret den

16. juni 2016

af

sp

Læs også

02.02.16
Find den rigtige skole til dit barn – på den rigtige måde
Nyt digitalt værktøj giver let adgang til nøgletal om folkeskolen.
24.11.16
Folkeskolen flygter fra forældrene – ikke omvendt
Kommunerne har nedlagt 300 skoler de sidste 10 år og reduceret forældrenes indflydelse. Det koster selvfølgelig folkeskolen elever.