Kineserne kommer

Kineserne kommer

Vi kan gøre det bedre, også uden at lave folkeskolen om til en kineserskole

DRs dokumentarserie 9.z mod Kina har trukket mange overskrifter de sidste par uger. Snakken er gået livligt på arbejdspladserne og i hjemmene: Skal vi have en kineserskole, eller bliver vi ved med at tro på, at vi gør det rigtige i den danske folkeskole?

Mange har forsvaret de danske elever overfor kineserne. De kinesiske elever i programmet er de særligt udvalgte og de dygtigste elever på skolen. Lige præcis denne kinesiske skole er en eliteskole, hvor de svageste elever allerede er sorteret fra, de kinesiske elever er mindre modne og blot robotter.
Jo, jo, forklaringer har der været nok af for at forsvare de danske elevers præstationer i testene.

Testene synes jeg dog ikke har været det mest interessante. Det mest interessante har været det, der foregår mellem testene, nemlig undervisningen i klassen. De danske elever bruger masser af tid og energi på alt andet end undervisningen, og fokus er ofte på relationen mellem eleverne frem for det faglige indhold. I det kinesiske klasseværelse er relationen slet ikke til stede, og her er der fuld fokus på faget, målet og præstationen.

Begge dele skræmmer mig, for selvfølgelig er det svært at lære noget, når der skal bruges masser af energi på at holde øje med, hvad de andre elever laver og  spille rollen i klassefællesskabet, men lige så skræmmende er det at se unge mennesker, som slet ikke skænker de øvrige i rummet en tanke og blot knokler derudaf.

Kan vi så lære noget af kineserne? Ja, selvfølgelig kan vi det! Fokus på opgaven og målrettethed bør få en større plads i den danske folkeskole og i familierne. Skolen er vigtig, og undervisningen er vigtig.
Det budskab skal vi som forældre sende med vores børn i skole, så eleverne har respekt for undervisningen og deltager aktivt i undervisningen til gavn for den enkelte elev og for klassen.

Tydelige mål og rammer for undervisningen er, ifølge forskeren John Hattie, nogle af de enkeltfaktorer, som har størst betydning for elevernes udbytte af undervisningen, så tydelig klasserumsledelse, som bibringer eleverne en forståelse for, at de også har et ansvar for, at undervisningen fører til målet, er også vigtig læring fra 9.z mod Kina.

Jeg vil slutte med et lille citat fra Xinxin Ren Gudbjörnsson, fra Kina og tidligere underviser på CBS, der har besøgt mange folkeskoler. Hun svarede følgende i DR1s skoledebat, da hun blev spurgt om der slet ikke var noget, som imponerede hende, efter hun havde besøgt flere danske folkeskoler: ” Jeg er imponeret over, hvor længe man kan blive ved med at sige, at det her er godt nok”.

Og vi kan gøre det bedre, også uden at lave folkeskolen om til en kineserskole.

Lad os bruge 9.z mod Kina, og al anden inspiration fra ind- og udland, som inspiration til det vigtige arbejde, der er forude, nemlig arbejdet med sammen at give folkeskolen et løft, så alle elever kan bliver så dygtige som de kan.

Senest opdateret den

28. april 2015

af

fzb

Læs også

02.05.13
En helt speciel mandag morgen
Skolen er livsnerven i børnenes og familiernes hverdag
13.10.16
Kvalitet, kvalitet, kvalitet
Tal om kvalitet i folkeskolen. Også i de kommuner, der har stram økonomi og faldende børnetal. Sådan lyder opfordringen fra Skole og Forældres...