Projektansvarlig til Skole og Forældre

Projektansvarlig til Skole og Forældre

Projektansvarlig søges til udvikling af nye projekter

Skole og Forældre har vedtaget en ambitiøs projekt- og fundingstrategi og søger en projektansvarlig på fuld tid til at indfri vores mål. Den projektansvarlige skal udvikle og beskrive nye projekter, få dem finansieret og varetage den overordnede projektledelse af disse nye projekter. Alle projekter skal bidrage til Skole og Forældres formål om at styrke skolebestyrelser og forældre til børn i folkeskolen.

Du står stærkt, hvis du:

  • Har erfaring og succes med udvikling af nye projekter, fra idefase, over tydelig beskrivelse til finansiering
  • Har indgående kendskab til skoleverdenen og interessenterne omkring skolen
  • Har kendskab til mulige donorer på projektområdet, fx fonde og ministerielle puljer der kan støtte indsatser i forhold til vores formål
  • Kan udvikle effektive projektkoncepter, som er realistiske, rentable og overbevisende for omverdenen
  • Har erfaring med konkret projektledelse, gerne inden for den pædagogiske verden
  • Har viden om og gerne erfaring med forskellige former for projekter, så som kampagner, udviklingsprojekter og projekter med følgeforskning
  • Har en relevant lang videregående kandidatuddannelse bag dig, fx med en børnefaglig baggrund, og gerne suppleret med projektlederuddannelse
  • Har erfaring med effektive kommunikationsindsatser, også digitalt
  • Er god til at samarbejde, er udviklingsorienteret, idérig og struktureret

Vi tilbyder dig:

  • En stilling, hvor du står i spidsen for udviklingen af nye projekter samt anden funding i Skole og Forældre
  • En stilling, hvor du kan blive personaleansvarlig for projektansatte i tidsbegrænsede stillinger
  • En stilling som du i høj grad selv kan præge og som der er store forventninger til i Skole og Forældre
  • En arbejdsplads, hvor alle ansatte arbejder ambitiøst og dedikeret for at støtte og styrke skolebestyrelser og forældre til børn i folkeskolen og dermed alle børn i folkeskolen
  • En arbejdsplads, hvor vi værdsætter udfordringer, samarbejde og en sund balance mellem arbejde og fritid
  • En arbejdsplads med lige nu 13 ansatte og 3 studenter i centrum af København lige ved Kødbyen og Hovedbanegården

I stillingen refererer du til sekretariatschefen, som du vil få et tæt samarbejde med. Stillingen er på fuld tid. Send din ansøgning og dit CV til job@skole-foraeldre.dk senest tirsdag den 6. november kl. 12. Hvis du har spørgsmål til stillingen så kontakt sekretariatschef Morten Kruse på 3063 0807 eller mk@skole-foraeldre.dk. Tiltrædelse fra januar 2019.

Skole og Forældre er landsorganisationen for forældre i folkeskolen og arbejder for at styrke skolebestyrelsernes indflydelse på folkeskolens udvikling og forældrenes indflydelse på deres børns læring. Sekretariatet har adresse på Kvægtorvsgade 1, 1710 København V.

Senest opdateret den

11. oktober 2018

Læs også

08.06.18
SOF Varde Bestyrelse
Skole og Forældre har fået en ny lokalafdeling i Varde. Den stiftende generalforsamling blev afholdt den 30. april 2018. Bestyrelsen for den...
14.03.18
Kontakt Skole og Forældre Aarhus
Kontaktinformation til bestyrelsen i Skole og Forældres Aarhus