Skolebestyrelsesvalg 2014 - info 4 (feb. 14)

Skolebestyrelsesvalg 2014 - info 4 (feb. 14)

Opmærksomhedspunkter til valgprocedure samt tidsplan for kampagnematerialer til skolen

Kære skolebestyrelsesmedlem

Du har netop modtaget magasinet Skolebørn i din postkasse. Magasinet har et tema om skolebestyrelsesvalget. Her kan du læse mere om Skole og Forældres kampagneindsats i forbindelse med det kommende skolebestyrelsesvalg, blandt andet en fotokonkurrence på vores Facebook-side.

Alt det materiale, som Skole og Forældre laver i forbindelse med skolebestyrelsesvalget, findes på denne side.

I kan frit bruge dette materiale i forbindelse med jeres lokale kampagne op til valget. Hjemmesiden vil løbende blive opdateret.

Har I eller udarbejder I noget materiale, som kan være til inspiration for andre skolebestyrelser, så send det gerne til undertegnede, så kan vi uploade det på hjemmesiden.

Tidsplan for Skole og Forældres kampagneaktiviteter:

Mandag den 24. februar skyder vi fotokonkurrencen på Facebook i gang og håber at I, og jeres forældre på skolen, vil bakke op og sætte en bølge i gang og på den måde vise forældrenes interesse for skolen og skolebestyrelsesvalget.

Vi sender to ting til din skole den 24. februar:

  1. Et web-link til online-udgaven af Skolebørn med valgtema for forældre sendes på mail til skolen. Du kan være med til at sikre at linket bliver videreformidlet via forældreintra eller på skolens hjemmeside. Online-magasinet kommer til at ligge på linket: www.valg14.dk
  2. En fysisk pakke med postkort, der har fokus på fotokonkurrencen på Facebook. Postkortene skal via klasselæreren og eleverne hjem til forældrene, så de kan se mere om og deltage i konkurrencen.

Konkurrencen foregår på Skole og Forældres Facebook-side i perioden 24. februar til 21. marts 2014

Opmærksomhedspunkter

I sidste nyhedsbrev lovede vi at udforme nogle opmærksomhedspunkter vedr. skolebestyrelsens godkendelse -  og evt. rettelser – til kommunalbestyrelsens udkast til valgprocedure.

Du finder dokumentet her.

I dokumentet omtales også kommunalbestyrelsens forslag til skolebestyrelsens sammensætning som skolebestyrelsen skal udtale sig om, hvilket kan have jeres interesse i forhold til det fremtidige arbejde og samarbejde i skolebestyrelsen.

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte sekretariatet, projektleder Ingelise Andersen: ia@skole-foraeldre.dk   eller 3386 0201

Senest opdateret den

20. april 2017

af

cg

Læs også

25.03.15
Presse-kit: Kom i de lokale medier
Den lokale avis eller radiostation kan være et godt sted at gøre områdets forældre opmærksomme på skolebestyrelsesvalget.
05.02.14
Brevafstemning
Ønsker skolebestyrelsen at forældrene får mulighed for at afgive brevstemme, er proceduren som nedenstående.