Skolen starter nu på ny

Skolen starter nu på ny

Forældre og elever venter i spænding på, at skolerne slår dørene op til det nye skoleår
Skolestart er altid noget særligt. I år vil skolestarten og skoleåret blive noget ganske særligt, for nu er det endelig nu, hvor den folkeskolereform, som vi har hørt og talt så meget om, skal rulles ud på skolerne. Meget vil være forandret, når skolerne slår dørene op, men meget vil også være genkendeligt og ganske som det plejer, og det er godt, for det er vigtigt at holde fast i det der virker, og ikke blot lave forandring for forandringens skyld, men forandre for at det giver mening. 
 
Eleverne vil blive mødt med nye fag, håndarbejde og sløjd bliver til håndværk og design og hjemkundskab bliver til madkundskab. Allerede fra 1. klasse vil eleverne få engelsk og det andet fremmedsprog, ofte tysk, møder eleverne nu allerede i 5. klasse. Nye fag, flere timer i kendte fag og tidligere start på sprogundervisningen er tydelige forandringer, men disse forandringer er blot små ændringer, som sikkert hurtigt vil blive hverdag for eleverne. 
 
På elevernes skemaer vil der også være understøttende undervisning, bevægelse og lektiecafe. Forandringer som er væsentligt større, end nye fag og tidligere sprogstart. Understøttende undervisning skal give plads til alt det, der ofte ikke har været tid til i et skema brudt op af 45 minutters lektioner med en klasse, en lærer og et fag, det såkaldte 1-tals tyranni. Det kan være projektarbejde, ture i lokalområdet, besøg udefra eller meget andet og det vigtigste ved den understøttende undervisning, er, at den skal understøtte den faglige undervisning.
 
Lektiecafeen vil betyde, at vores børn ikke vil have daglige lektier, som skal laves hjemme. Det vil på den ene side være en lettelse for mange familier, men det kan også betyde, at vi som forældre får mindre indsigt i, hvad vores børn arbejder med i skolen og hvordan deres faglige niveau er. Det er vigtigt, at forældre følger med i deres børns skolegang. Når dag-til-dag lektierne forsvinder, skal der sættes noget i stedet for, så vi kan følge med og få den gode snak om børnenes skoledag. Lektier og hjemmearbejde skal gentænkes, så det giver mening og flytter børnene fagligt. Der er mange muligheder og mange erfaringer med at gentænke hjemmearbejde, så vi skal have tålmodigheden til at afprøve forskellige former for at finde den gode løsning på skolen. 
 
Skolebestyrelsen får lige som skolens øvrige parter nye opgaver med reformen. Principperne skal tilpasses reformen og der skal laves principper for de nye elementer i skolen. Princippet om skole hjem samarbejde skal udvides, så det også omfatter skolens og hjemmets ansvar i samarbejdet. Denne ændring lægger op til en god debat på skolen om, hvad det gode skole hjem samarbejde er og hvad vi kan forvente af hinanden for at samarbejdet omkring vores børns skolegang kommer til at fungere godt.  
 
Oveni reformen er lærernes arbejdstid også helt forandret. Jeg vil vove den påstand, at Lov 409 om lærernes arbejdstid er en større forandring, end reformen, for alt i reformen sker allerede på mange skoler rundt om i landet, mens L409 radikalt ændrer den måde folkeskolelærere arbejder på. Lærernes arbejdstid skal nu som udgangspunkt ligge på skolen. Selvfølgelig skal lærerne have gode arbejdsforhold, så de kan udføre deres arbejde og der skal være fokus på, at lærerne får mulighed for at lave undervisning af god kvalitet. Skolebestyrelserne er forpligtet til at føre tilsyn med skolens virksomhed. Skolebestyrelserne skal benytte tilsynspligten til at stille spørgsmål, bede om handlingsplaner og påvirke det kommunale niveau, hvis L409 står I vejen for at implementere reformen og skabe en god skole for børnene. 
 
Reform, Lov 409, nye samarbejdsformer og en nyvalgt skolebestyrelse kan få skolestarten 2014 til at virke helt uoverskuelig for nogle. Det bliver det også, hvis vi forventer, at alt er implementeret og alt er nyt, når vi træder ind i skolen i næste uge. 
Jeg vil gerne opfordre til tålmodighed og til at skolerne skynder sig langsomt, for hastværk er lastværk, elefanter spises en bid ad gangen, og selv den længste rejse begynder med det første skridt. 
Ordsprogene og talemåderne står i kø for at minde os om, at vi skal i gang med en stor opgave. Vi skal nok komme i mål, hvis vi blot har tålmodighed og holder fokus på målet, nemlig at skabe en god skole for vores børn.
 
Meget vil blive forandret, meget vil være som altid og meget vil blive ændret undervejs. Der vil helt sikkert komme situationer, hvor vores børn kommer hjem og fortæller om ting, som de ikke synes fungerer, og det samme vil sikkert ske for forældrene. I de situationer er det vigtigt, at vi forældre tager snakken med vores børns lærere, skolelederen og de andre forældre i klassen og holder vores bekymringer og utilfredshed blandt voksne, som kan være med til at ændre forholdene frem for at diskutere problemerne med vores børn. 
Vi har valgt vores børns skole, og vores børn har brug for vores opbakning for at lære og trives i skolen. Børnene bliver forvirrede, hvis vi på den ene side siger de skal gå i skole samtidig med at vi taler negativt om deres skole.
 
Velkommen til endnu et skoleår i den gammelkendte og forandrede folkeskole. Lad os sammen arbejde for, at det bliver et fantastisk år - for børnenes skyld.
 

Senest opdateret den

5. marts 2015

af

fzb

Læs også

01.11.13
Hvordan skal skolebestyrelsen se ud?
Skolebestyrelsen skal være tæt på forældrene og ikke fyldes op med særinteresser
07.04.16
Alle børn har ret til en god skole, også flygtningebørn
Skole og Forældres formand mener Folketinget helt skal droppe et nyt lovforslag om kommunale undervisningstilbud til flygtningebørn.