Skoler med flere afdelinger

Skoler med flere afdelinger

De senere år har der været en udvikling, hvor nogle kommuner nedlægger eller sammenlægger skoler, så skolerne er blevet større og har undervisning på flere matrikler. Denne måde at organisere skolen på er ny i forhold til tidligere, og det giver både nye udfordringer og muligheder.

Antallet af folkeskoler, der har undervisning på flere afdelinger, er stigende. Mange steder er en tidligere selvstændig skole blevet til en afdeling i meget større skole. På Lolland er der eksempelvis nu to skoler med i alt 13 afdelinger, og i Glostrup Kommune er der én skole med fem undervisningssteder.

Elevernes placering i klasser

Når der kun er en skole og et skoledistrikt, men flere afdelinger, er det ikke umiddelbart til at vide, hvor eleverne skal have deres skolegang. Der er tre parter, som er med til at bestemme det: Kommunalbestyrelsen, skolebestyrelsen og skolelederen. Kommunalbestyrelsen har ret til at fastsætte objektive kriterier for elevernes fordeling til undervisningsstederne. Et kriterie kan være mere eller mindre detaljeret, men det kan for eksempel være, at eleverne skal gå i skole på den afdeling, der er nærmest deres bopæl, eller det kan være, at der skal være indskoling i den ene afdeling, mellemtrin i den anden og udskoling i den tredje afdeling.

Inden for de rammer kan skolebestyrelsen fastsætte principper som for eksempel, at skolen tilstræber at inddrage forældres og elevers ønsker til klassedannelsen, og at eleverne så vidt muligt følges ad i samme klasse gennem hele skoleforløbet. For skolebestyrelsen gælder det altså, at jo mindre kommunalbestyrelsen har besluttet, jo mere kan skolebestyrelsen beslutte. Et ikke ualmindeligt princip er for eksempel, at skolen så vidt muligt danner klasser med ligelig fordeling af eleverne med hensyn til bopæl i skoledistriktet. Det princip får pludselig helt ny konsekvens, når skolen har flere afdelinger, men hvis kommunalbestyrelsen har besluttet, at eleverne skal gå i skole på den nærmeste afdeling, så kan skolebestyrelsen ikke beslutte sådan et princip, da det ikke ligger inden for, men går imod kommunalbestyrelsens rammer.

I sidste ende er det så skolelederen, der træffer de konkrete beslutninger om de enkelte elever, og har man noget at klage over i den forbindelse, er det også skolelederen, man skal klage til. Skolebestyrelsen kan ikke træffe afgørelse om sådanne sager, men man kan og skal føre tilsyn med, om skolelederen overholder principperne.

En stor skolebestyrelse

Hvis en skole har undervisning på flere afdelinger, skal hver afdeling ifølge folkeskoleloven være repræsenteret af mindst en forældrerepræsentant og en elevrepræsentant. Loven stiller ikke samme krav vedrørende medarbejderrepræsentanter, men i den kommunalt fastsatte styrelsesvedtægt kan man godt have sat antallet af repræsentanter op. Og da loven siger, at forældrerepræsentanterne skal udgøre et flertal i skolebestyrelsen, kan man godt ende med at få en temmelig stor skolebestyrelse.

På den positive side betyder en stor skolebestyrelse, at der er flere personer at tage af til udvalgsarbejde. Det kan lette skolebestyrelsesarbejdet at lægge en del af det forberedende arbejde i udvalg, og det kan også gøre det mere tillokkende at stille op til skolebestyrelsen, hvis man har en struktur, hvor man i udvalgsarbejde kan få lov til at fordybe sig i de områder af skolebestyrelsens arbejde, som man er særligt interesseret i.

Omvendt stiller det store krav til mødeledelsen, at der er mange medlemmer i skolebestyrelsen. Mange skal komme til orde, så drøftelserne skal holdes på sporet, og det er mødelederens opgave.

Arbejd for hele skolen

Særligt hvis skolen har afdelinger, der tidligere har fungeret som selvstændige skoler, kan det være nærliggende for skolebestyrelsesmedlemmerne, at de fokuserer på, at varetage ”deres” afdelingers interesser. Men skal skolen fungere som et sammenhængende hele, forudsætter det, at alle engagerer sig i arbejdet for hele skolen. At arbejde for hele skolens bedste er i høj grad en beslutning, man skal tage – både som enkeltperson i skolebestyrelsen og som samlet skolebestyrelse. Det kan ske gennem en forventningsafstemning i skolebestyrelsen. Gør gerne forventningsafstemningen til et fast punkt ved begyndelsen af hvert skoleår, men især de år, hvor der har været valg til skolebestyrelsen.

Når afstanden er stor

Alt andet lige, så er skolebestyrelsen længere væk fra dagligdagen på en stor skole med flere afdelinger, end den er på en skole, som ikke er spredt over flere matrikler. Et af de midler, man kan tage i brug for at kompensere for denne afstand, er en struktureret brug af kontaktforældre. Møder med kontaktforældrene på afdelingerne giver en kanal, som kan bringe forældrenes synspunkter ind i skolebestyrelsen og skolebestyrelsens arbejde ud i klasserne.

Det er oplagt at holde skolebestyrelsesmøderne på de forskellige afdelinger på skift. Og så er det naturligt, at den aktuelle afdeling også spiller en rolle i forhold til mødets indhold. Her kan skolebestyrelsen for eksempel gøre brug af muligheden for at invitere gæster til enkelte punkter på dagsordenen.

Når man har en stor skole, er det ikke kun en ulempe. Det gør det for eksempel lettere at gennemføre en spørgeskemaundersøgelser, som får tilstrækkeligt mange svar til, at det giver mening. Der er efterhånden mange forskellige digitale survey-tjenester, der stiller gratis værktøj til rådighed til den slags.

Ansættelser

En af de helt store udfordringer på store skoler er skolebestyrelsens udtalelse ved ansættelser af ledere, lærer og pædagoger ved skolen. Efter folkeskolelovens § 40, stk. 6 og § 44, stk. 7 skal skolebestyrelsen afgive udtalelse til kommunalbestyrelsen (i praksis skolelederen) om ansættelse af ledere og lærere og om pædagoger, der varetager undervisning i børnehaveklassen og på 1.-3. klassetrin. Det kan såmænd være vanskeligt nok at få til at fungere i praksis på skole af gennemsnitlig størrelse, men på en stor skole er det svært at gennemføre, at man ved enhver ansættelse på skolen afholder et skolebestyrelsesmøde, hvor skolebestyrelsen på et rimeligt grundlag beslutter sig for en udtalelse om, hvilken kandidat til en given stilling, man foretrækker. Skolebestyrelsen må prioritere.

Her kan i for eksempel et par gange om året drøfte, hvad skolen skal lægge vægt på i ansættelsen af nye medarbejdere, og I kan vedtage retningslinjer. Sæt det i system og prioriter hvilke ansættelser, I vil gå ind i. Aftal også en standardkøreplan med skolelederen og forvaltningen i forhold til processerne for besættelser af lederstillinger.

Eleverne i skolebestyrelsen

Folkeskoleloven siger, at der skal være mindst en elevrepræsentant fra hver afdeling i skolebestyrelsen, men den kommunale styrelsesvedtægt kan godt sige, at der skal være flere. Har man et geografisk stort skoledistrikt kan det godt være uoverskueligt for en elevrepræsentant at komme til skolebestyrelsesmøder, hvis de ikke lige foregår på den afdeling, hvor eleven har sin daglige skolegang. Det er derfor en god ide, at skolebestyrelsen sørger for en ordning med transport til eleverne. Det kan for eksempel være en ordning, hvor en forældrerepræsentant fra hver afdeling har ansvaret for at få elevrepræsentanten fra samme afdeling med til skolebestyrelsesmøderne.

Sørg i øvrigt for at tage eleverne i hånden i arbejdet i skolebestyrelsen. Skolebestyrelsesarbejdet kan være vanskeligt, og jo mere kompliceret, det er, jo vigtigere er det, at eleverne får hjælp. I kan for eksempel:

  • Tilbyde elevrepræsentanterne hjælp til at gennemgå dagsordenen og bilag forud for skolebestyrelsesmødet. Udnævn for eksempel en forælder eller personalerepræsentant til opgaven.
  • Sikre, at alle får taletid på skolebestyrelsesmødet.
  • Invitere eleverne med i relevante arbejdsudvalg.

Netværk for store skoler med afdelinger

Skole og Forældre har etableret et netværk for forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer på store folkeskoler med afdelinger.

Senest opdateret den

4. december 2018

af

pe

Læs også

12.08.11
Pædagogisk ledelse
Siden et OECD review af den danske folkeskole i 2004 efterlyste mere pædagogisk ledelse, er der sket en styrkelse af skolelederens rolle. En større...
16.01.18
Landsbyordning, børneunivers eller bare samdrevne institutioner
Under nogle omstændigheder kan en skole og et dagtilbud eller et fritidshjem have fælles ledelse og altså også fælles bestyrelse. Noget af det, sådan...