Specialskoler er specielle

Specialskoler er specielle

At være skolebestyrelse for en specialskole er ofte en særlig udfordring. Artiklen her gennemgår en række af de punkter, hvor specialskolerne er specielle og peger på, hvad det betyder for skolebestyrelsens arbejde.

En kommunal specialskole er også en folkeskole og har derfor – ligesom også regionernes specialskoler – en skolebestyrelse, som arbejder inden for de samme formelle rammer som alle andre skolebestyrelser. Og så er der nogle forskelle, som også betyder noget.

Rekruttering til skolebestyrelsen

Specialskoler har sjældent særligt mange elever. I forhold til en gennemsnitsskole er der altså færre forældre at finde kandidater til skolebestyrelsen iblandt, og på grund af elevernes særlige behov er det ofte forældre med mindre overskud. Det kan altså være sværere end normalt at få forældre til at stille op til skolebestyrelsen.

Det øger behovet for at skolebestyrelsen er synlig. Den første forudsætning for at få nogle til at ville være med, er at de ved, at der er noget at være med i. Derfor skal skolebestyrelsen være synlig. Gå ud til forældremøderne og fortæl, hvad I arbejder med. Skriv nyhedsbreve om jeres opgaver, drøftelser og beslutninger. Og når der skal være valg, skal I være opsøgende og spørge forældre, om de ikke kunne tænke sig at stille op.

Møderne skal være effektive

Forældre til børn med særlige behov er ofte mere pressede end forældre i øvrigt. Det kan derfor være ekstra vigtigt i en specialskolesammenhæng, at skolebestyrelsesmøderne holder sig inden for den aftalte tid. Her gælder det om at planlægge realistiske møder, så man når det planlagte og kan slutte mødet af til tiden. Sørg også for så vidt muligt at få skolelederen til at forberede redegørelser for de emner, I har under behandling, så I undgår at spilde tid på unødvendige misforståelser. Skolelederen kan også lave beslutningsforslag og udkast til principper, som I kan drøfte og eventuelt vedtage.

Nye elever og forældre

Det er et vilkår for specialskolerne, at der kommer nye elever og forældre til skolen gennem hele skoletiden og hele skoleåret. Det er oplagt at inddrage kontaktforældrene – eller i første omgang etablere en kontaktforældreordning – så de nye forældre kan få etableret en kontakt med klassens øvrige forældre. Her kan skolebestyrelsen skubbe på for at styrke processen gennem et princip for modtagelse af nye elever og deres forældre.

Forstærket skole-hjem-samarbejde

Skole-hjem-samarbejdet er altid vigtigt, men på en specialskole er der ofte et større behov for løbende kontakt mellem skole og hjem. Det kan skolebestyrelsen adressere i skolens princip for skole-hjem-samarbejde. Her kan man for eksempel lægge en linje, som placerer elevplanerne som et centralt element i skole-hjem-samarbejdet og fremhæver vigtigheden af både målsætning og opfølgning i elevplanerne. Skolebestyrelsen kan også gennem arbejdet med budgettet afsætte midler til et udvidet skole-hjem-samarbejde.

Se også inspiration til at arbejde med principper for:

Skolens elevprofil

Mange specialskoler oplever, at det forandrer sig, hvilke elever der bliver visiteret til skolen. Det kan afhænge af en række faktorer som for eksempel den kommunale økonomi, politiske prioriteringer og graden af inklusion i folkeskolen. Historisk set har mange kommunale specialskoler således oplevet en udvikling, hvor elevprofilen blev ”tungere”, da en række af de såkaldte ”Amtsinstitutioner” blev nedlagt efter strukturreformen i 2007, og kommunerne sideløbende begyndte at arbejde mere målrettet med at inkludere flere børn med særlige behov i den almindelige folkeskole.

I forhold til skolebestyrelsens generelle opgave med at sætte retning for skolens arbejde er forståelsen af skolens elevprofil en væsentlig del af det grundlag, man træffer beslutninger på. Det er muligt, at alle medlemmer af skolebestyrelsen har en forståelse af elevprofilen som stemmer overens med virkeligheden, men det er under alle omstændigheder værd at undersøge. Bed eventuelt skolelederen om at tegne et billede af situationen og udviklingen i den kommunale visitation.

Klassedannelse

Det er skolelederen, der træffer de konkrete beslutninger om hvilke elever, der skal gå i hvilke klasser. Men skolebestyrelsen skriver principperne for elevernes placering i klasser. Det er en del af princip for undervisningens organisering, og det er et af skolebestyrelsens obligatoriske principper.

På en specialskole er der flere faktorer, som spiller ind i klassedannelsen. Det kan være et spørgsmål om, at eleverne så vidt muligt placeres i klasser, hvor personalet har særlig viden om og erfaring med netop de handicap, som disse elever har. Sådan et princip kan skolebestyrelsen udmærket formulere. Men på en specialskole vil klassedannelsen i særlig grad også afgøres af pædagogiske overvejelser om for eksempel, hvorvidt det skaber god dynamik eller forstyrrende støj at have klasser, der rummer både udadreagerende børn med adhd og introverte børn med autisme. Sådanne faglige, pædagogiske spørgsmål er det ikke op til skolebestyrelsen at afgøre, men det er stadig væsentligt, at skolebestyrelsen har en viden om, hvordan disse overvejelser spiller ind i den faktuelle klassedannelse på skolen. Det gør det muligt for skolebestyrelsen at vurdere og beslutte, hvilke principper der skal gælde for klassedannelsen helt overordnet.

Støtte til elever i prøver og test-situationer

Elever på specialskoler er ofte ikke på samme faglige niveau som sine jævnaldrene, men de skal alligevel igennem de samme nationale test og til folkeskolens prøver. Det er derfor vigtigt at vide, at der er mulighed for at tilbyde nogle elever prøver på særlige vilkår, og at skolens leder i samråd med forældrene kan træffe beslutning om at fritage en elev. Formålet med at tilrettelægge folkeskolens prøver på særlige vilkår er, at sidestille elever med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse med andre elever i prøvesituationen.

I forhold til de obligatoriske nationale test er det vigtigt at være opmærksom på, at der kan være udfordringer forbundet med test af elever, der undervises flere klassetrin under det klassetrin, der svarer til deres skolealder, fordi testsystemet er indrettet sådan, at en elev tager testen i forhold til det klassetrin, eleven er indskrevet på, og fordi testene ikke altid indeholder opgaver, der spænder over flere klassetrin. Elevens testresultater vil derfor også generelt ligge under middel. Ligesom med folkeskolens prøver er det muligt at aflægge test på særlige vilkår, og det er også muligt for skolelederen i samråd med forældrene af fritage en elev fra en test. Særlige vilkår kan blandt andet betyde, at eleven får støtte fra sin lærer til at gennemføre testen. Det kan være hensigtsmæssigt at skolebestyrelsen fastsætter principper for støtte til elever i prøver og test, hvor man for eksempel siger, at skolen tilstræber at eleverne i enhver prøve og test får den støtte de har behov for.

Elevernes faglige niveau og medarbejdernes kompetencer

Kravet om, at folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan, gælder naturligvis også specialundervisningen. Det er også de samme overordnede læringsmål, der gælder i den almindelige folkeskole og i specialundervisningen. Ideelt set er specialundervisningen netop det, der skal til for at kompensere for de særlige udfordringer, eleverne har, så de er i stand til at følge undervisningen på samme niveau som jævnaldrende i den almindelige folkeskole. På specialskolen finder man bare flere elever med indlæringsvanskeligheder, der gør, at de ikke når disse mål. Men man finder også elever, som med støtte og den rette specialpædagogik er i stand til at at nå de samme mål som de jævnaldrene i den almindelige folkeskole. Og det er alles pligt – både elever, forældre, lærere, pædagoger, skoleledelse og skolebestyrelse – at insistere på at stræbe efter idealet, så alle børn, også i specialundervisningen, bliver så dygtige, de kan.

Skolebestyrelsen kan her arbejde med princippet for skolens underretning af hjemmene om elevernes udbytte af undervisningen og for eksempel også skrive, at skolen også informerer om, hvordan eleverne ligger i forhold til fælles mål for klassetrinnet.

At eleverne bliver så dygtige, de kan, afhænger i høj grad af medarbejdernes kompetencer. Der er naturligvis en lang række faktorer, der spiller ind, i forhold til at tiltrække kompetente medarbejdere. Men skolebestyrelsen kan for eksempel bede skolelederen om at redegøre for de specialpædagogiske og øvrige faglige kompetencer i medarbejdergruppen. På den baggrund kan I prioritere efteruddannelse i skolens budget, og I kan være med til at sætte fokus på, hvilke kompetencer skolen skal efterspørge, når der skal ansættes nyt personale.

Seksualpolitik

Børn og unge med mentale handicap har ofte vanskeligt ved at kende egne og sociale grænser i forhold til det seksuelle. Det kan derfor være en stor hjælp for både eleverne og de professionelle, at skolen har formuleret en seksualpolitik. Erfaringen viser, at specialskoler, der har lavet en seksualpolitik, oplever, at eleverne er blevet mere bevidste om deres egne grænser, og at potentielle overgrebssituationer håndteres bedre på skolen.

Sammenslutningen af Unge Med Handicap og Social Udviklingscenter drev i 2010-2013 projektet Seksualpolitik på specialskoler. Projektets hjemmeside, som stadig er tilgængelig, stiller guides og værktøj til rådighed til arbejdet med at udvikle en seksualpolitik.

Specialskoleelevernes fritidsaktiviteter

Ligesom eleverne på specialskolen har udfordringer, der gør, at det ikke fungerer for dem at gå en almindelig folkeskole, kan det ofte heller ikke fungere for dem at gå til de almindelige fritidsaktiviteter, som deres jævnaldrene gør. Det kan være, specialskolen har en skolefritidsordning tilknyttet, som rækker til og med 10. klasse, og det kan være en væsentlig kompensation for det ellers udækkede behov. Nogle kommuner har også idrætstilbud til børn og unge med særlige behov, men mange steder oplever man, at der stadig er et udækket behov. Som skolebestyrelse kan I lobbye for, at kommunen kommer med flere tilbud, men I kan også se rundt i kredsen af forældre og personale på skolen og undersøge, om der er nogen, der har kompetencerne og lysten til at etablere for eksempel en fodboldklub eller badmintontræning for skolens børn.

11. skoleår

Folkeskoleloven (§ 4, stk. 2) gør det muligt at tilbyde elever, hvis udvikling kræver en særlig vidtgående hensyntagen eller støtte, et skoleår ud over 10. klasse. Kommunen har mulighed for at bevilge det, men det er ikke noget, man kan stille krav om. Som skolebestyrelse kan I give muligheden opmærksomhed ved for eksempel at skrive ind i skolens principper, at skolen skal gøre forældrene opmærksom på muligheden, og at skolen i samarbejde med forældrene så vidt muligt skal søge at bruge muligheden, hvor det er hensigtsmæssigt.

Overgang fra folkeskole til ungdomsuddannelse

Specialskoleelevernes overgang fra folkeskole til ungdomsuddannelse kræver mere støtte, end man er vant til på normalområdet. Af bekendtgørelsen om Ungdommens Uddannelsesvejledning fremgår det da også, at vejledningen i særlig grad skal målrettes unge, der uden en særlig vejledningsindsats har eller vil få vanskeligt ved at vælge, påbegynde eller gennemføre en uddannelse eller vælge et erhverv. Derfor har mange specialskoler også et fast og meget tæt samarbejde med UU-vejledningen. I det samarbejde kan der blandt andet ligge et mere omfattende og individuelt tilpasset arbejde med brobygningsforløb og praktik på ungdomsuddannelser. Ligesom på normalområdet er det naturligvis vigtigt at inddrage forældrene i vejledningen. Det skal både skolen og UU-vejlederne være opmærksomme på. Som skolebestyrelse kan i sætte rammerne for arbejdet i et princip for forberedelse til ungdomsuddannelse eller erhverv.

Netværk for specialundervisning

Skole og Forældre har etableret et netværk for specialundervisning, som ”har til formål at tilvejebringe og dele viden om specialundervisningsområdet med relevante medlemmer af Skole og Forældre samt kvalificere hovedbestyrelsens og formandskabets indsigt og politiske drøftelser på specialundervisningsområdet.” Netværket er for medlemmer af skolebestyrelser.

Inspiration fra DM i skoleudvikling

På hjemmesiden for DM i skoleudvikling kan man finde beskrivelser af en række udviklingsforløb fra alle de folkeskoler – heriblandt flere specialskoler – fra hele landet, som har deltaget i konkurrencen. Her er nogle af dem:

  • Lundagerskolen 2017 (Horsens). Projekt Sundhed - Et projekt med holdning. Lundagerskolen har fokus på sundhedsbegrebet i et helhedsperspektiv.
  • Midtskolen 2017 (Faxe). Arbejdet med udvikling af social læring og sparring herfra til almen området viser, at alle børn har gavn af undervisning i og skarpt fokus på social læring.
  • Skørping Skole 2017 (Rebild). Fodbold AK-ademi på Skørping Skole - AK-klassens fodboldskole for børn med særlige behov. AK-ademiet er en fodboldskole for børn med særlige behov.
  • Pilehaveskolen 2017 (Assens). ”Forliset i Lillebælt” er et nyskabende teater-kultur- og inklusionsprojekt forankret i lokalområdet udarbejdet i et tæt samarbejde mellem elever og lærere, pædagoger og pædagogiske assistenter fra specialskolen Pilehaveskolen, kulturinstitutioner i Assens kommune og frivillige.
  • Kobberbakkeskolen 2017 (Næstved). Bring det almene ind i det specielle. Kobberbakkeskolen vender bøtten på hovedet og etablerer klasser, hvor tankegangen er at bringe det almene undervisningsmiljø tættere på elever med særlige behov.
  • Kobberbakkeskolen (2) 2017 (Næstved). Autismeklasse i nye klæder på Kobberbakkeskolen. For især normalt- til højtbegavede piger i alderen 14-17 år er der brug for et ændret fokus for at holde skolevægringen på afstand og give dem oplevelsen af ikke at spilde tiden i skolen.
  • Storåskolen 2017 (Holstebro). Hvordan sikrer man et reelt konstruktivt samarbejde mellem en skolebestyrelse og et elevråd i en specialpædagogisk kontekst? Storåskolens svar er Videohilsner.

Viden om specialundervisning og specialskoler

Det kan være en hjælp til forståelse af situationen for den specialskole, man sidder i skolebestyrelsen for, at man holder sig orienteret om de generelle forhold for specialskolerne og specialundervisningen. Det giver perspektiv til de udfordringer, man møder i det lokale skolebestyrelsesarbejde.

Konkrete rapporter:

Senest opdateret den

21. december 2017

af

pe

Læs også

21.05.15
Princip for underretning af hjemmet om elevens udbytte af undervisningen - herunder elevplaner
Skole og Forældre har udviklet dette princip for underretning af hjemmet om elevens udbytte af undervisningen til inspiration til skolebestyrelserne.
27.11.15
Princip for kontaktforældre
Inspiration til at lave et princip for kontaktforældre