Tilsynet i frikvartererne er ikke ok

Tilsynet i frikvartererne er ikke ok

Vi synes ikke, at skolen fører et ordentligt tilsyn med indskolingseleverne i frikvartererne. Hvad kan vi gøre i skolebestyrelsen?

Svar:

Det er skolen, der har ansvaret for at føre tilsyn med eleverne i skoletiden. Skolebestyrelsen har i den forbindelse en generel tilsynsret og -pligt med hele skolens virksomhed. I skal derfor sætte et tilsynspunkt på dagsordenen til næste skolebestyrelsesmøde, hvor I beder skolelederen redegøre skriftligt for, hvordan skolen varetager sin tilsynsforpligtelse i frikvartererne i forhold til indskolingseleverne.

Hvis I ikke er tilfredse med redegørelsen, kan skolebestyrelsen herefter - som det fremgår af bekendtgørelsen vedrørende tilsyn med eleverne i skoletiden - vedtage et princip for dette tilsyn, der adresserer de problemstillinger, som I er bekymret for.

Princippet skal være formuleret så konkret, at der ikke er tvivl om hensigten, og at arbejdet i skolen uden større problemer kan indrettes efter det. Samtidig skal skolelederen have plads til at vælge mellem flere konkrete muligheder, når princippet skal omsættes til praksis.

Det udgør ikke et problem for skolebestyrelsens behandling af sagen, hvis det skulle være konkrete enkeltsager, der er baggrund for jeres bekymring. Skolebestyrelsen behandler ikke person- og elevsager, men konkrete sager kan være et godt afsæt for generelle spørgsmål om skolens virksomhed, som skolebestyrelsen kan og bør diskutere.

Venlig hilsen Skolebestyrelsesrådgivningen

Senest opdateret den

12. december 2018

af

pe

Læs også

03.11.14
Kommunerne svigter indeklimaet på skolerne
Ny undersøgelse viser, at seks ud af 10 skoler har problemer med indeklimaet.
12.09.16
Er det ikke ok med et beslutningsreferat fra skolebestyrelsesmødet?
Vi har fået nye skolebestyrelsesmedlemmer som mener, at vi skal til at føre egentlige forhandlingsreferater fra skolebestyrelsesmøderne. Men det...