19 ud af 20 forældre synes folkeskolen er god

  • Illustration: Pernille Mühlbach
    Illustration: Pernille Mühlbach

19 ud af 20 forældre synes folkeskolen er god

God skole, glade børn, der lærer noget, men for meget larm i timen. Sådan siger forældre om folkeskolen i ny undersøgelse.

God skole, glade børn, der lærer noget, men for meget larm i timen. Sådan kan man sammenfatte en ny undersøgelse, der viser, hvordan forældrene ser på folkeskolen.

Rapporten, der er et led i følgeforskningsprogrammet til folkeskolereformen, har en række hovedkonklusioner:
Godt 95 pct. af forældrene mener, at folkeskolen er god, og at deres børn trives godt. Derudover mener størstedelen af forældrene, at deres børn bliver udfordret på et passende niveau, og at deres barn klarer sig godt fagligt. 87 pct. af forældrene er enige eller overvejende enige i, at der et godt socialt klima i klassen, og 91 pct. mener, at barnets skoledag er varieret og afvekslende.

- Den danske folkeskole er rigtig god. 19 ud af 20 forældre oplever glade børn, som trives og lærer noget i skolen. Det er svært at få armene ned, siger Skole og Forældres formand, Mette With Hagensen.

Der er også kritikpunkter fra forældrene i undersøgelsen. 65 pct. af forældrene er enige eller overvejende enige i, at der er meget forstyrrende støj i undervisningen.

- Kommunerne skal holde op med at proppe for mange elever ind i klasserne, som de gør mange steder i øjeblikket. Det er ikke nemt at få børnefamilier til at købe hus i et skoledistrikt, hvis de har hørt, at den lokale folkeskole har 30 elever i hver klasse, siger Skole og Forældres formand, Mette With Hagensen.

Læs mere om undersøgelserne fra folkeskolereformens følgeforskning

Udgivet den

14. november 2017

af

sp

Læs også

08.11.13
1200 tilmeldte til inklusionskurser
Meget tilfredsstillende med 1200 deltagere på inklusionskurser for skolebestyrelsesmedlemmer.
02.10.12
Tydelige mål, mere feedback og mere forældreinddragelse
Regeringens folkeskolereform skal udvikle undervisningen og inddrage forældrene.