Landsmøde 2014

Landsmøde 2014

Skole og Forældre er skolebestyrelsernes organisation. Hver medlemsskole har ret til mindst én delegeret på landsmødet. Skoler på 600 - 999 elever har to pladser og skoler med 1000 elever og derover har tre pladser til mødet.

Udpegning af landsmødedelegerede 

Skole og Forældre beder skolebestyrelsen på medlemsskolerne om at udpege den eller de delegerede blandt deres forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer.  

Senest d. 10. september mailer I navnet på skolens delegerede til Lizzi Ege Johansen e-mail lej@skole-foraeldre.dk

Senest d. 30. september modtager skolens delegerede indkaldelse, program og link til endelig tilmelding.

Fakta om mødet
Fredag kl. 16.30 - 24:00: Paneldebat/seminar om folkeskolereformen. I år holder Undervisningsminister Christine Antorini gæstetalen. Herefter er der middag og underholdning.
Lørdag kl. 09:00 - 16:00: Generalforsamling, herunder valg af landsformand og valg til hovedbestyrelsen.

Foreløbigt program

Deltagelse i hele mødet for delegerede inkl. fuld forplejning og overnatning på hotellet koster 1.500,- kr. pr. person, hvilket er ca. 60 % af den reelle pris. Skole og Forældre betaler de resterende omkostninger.
Det er kutyme at skolen betaler for den delegeredes deltagelse.

Deltagelse kun om lørdagen i landsmødets generalforsamling er gratis.

Transportudgifter til mødet afholdes af den enkelte delegerede/skole.

Øvrige skolebestyrelsesmedlemmer
I år er der mulighed for, at øvrige forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer, der ikke er udpeget som skolens delegerede, kan deltage i hele fredagens program mod fuld betaling. Deltagelse i seminar, middag og underholdning koster 1050,- kr. og overnatning i enkeltværelse inkl. morgencomplet 785,- kr. Der tages forbehold for, om der er plads, da delegerede har 1. prioritet. Mail navnet til Lizzi Ege Johansen e-mail lej@skole-foraeldre.dk

Kontakt
Har du spørgsmål til landsmødet er du velkommen til at kontakte Lizzi Ege Johansen på e-mail lej@skole-foraeldre.dk
eller på telefon 3386 0204. på telefon 3386 0204.

Skole og Forældre håber at se rigtig mange medlemmer til landsmødet.

Udgivet den

25. juni 2012

af

fzb

Læs også

11.11.14
Velkommen til landsmøde 2014
Skole og Forældres landsmøde et af årets højdepunkter