Minister ønsker ro om folkeskolen efter forlig

Minister ønsker ro om folkeskolen efter forlig

- Partierne er i gang med forhandlinger på baggrund af regeringens udspil ”Faglighed og frihed”, og jeg håber at vi når frem til et forlig inden sommerferien. Og så skal det have lov at virke. Det skal ikke straks laves om igen, inden vi har haft tid til at se resultaterne.

Det sagde undervisningsminister Troels Lund Poulsen da han lørdag gæstede Skole og Forældres fagmesse Skolen i Fremtiden i FrederiksborgCentret i Hillerød.

Ud over tale af undervisningsministeren bød fagmessen på skolepolitisk debat med ledende folketingspolitikere og organisationsfolk, en mængde spændende udstillinger samt oplæg og foredrag om en bred vifte af emner med relevans for skolefolk.

Ministeren lagde i sit indlæg også vægt på forældrenes betydning for børnenes læring og sagde at han ville styrke skolebestyrelserne, satse mere på familieklasser og gøre det midlertidige projekt Forældrerådgivningen permanent.

Ministeren kaldte det et stort problem at 30 procent af alle midler i folkeskolen i dag går til specialundervisning, og pegede på at der skulle inkluderes hvor det var muligt. Og han lovede at de penge der blev sparet på specialundervisning, skulle overføres til de folkeskoler der modtog elever til inklusion.

Læs mere om messen og messens miniseminarer her

 

 

 

 

Udgivet den

16. maj 2011

af

fzb

Læs også

Illustration: Pernille Mühlbach
14.11.17
19 ud af 20 forældre synes folkeskolen er god
God skole, glade børn, der lærer noget, men for meget larm i timen. Sådan siger forældre om folkeskolen i ny undersøgelse.
14.02.12
Behold det frie skolevalg
Undervisningsministeren vil begrænse det fri skolevalg trods anbefalinger fra ekspertudvalg.