Skole og Forældre afholder landsmøde

Skole og Forældre afholder landsmøde

Skole og Forældre afholder landsmøde 18. – 19. november i Nyborg med knap 200 delegerede forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer som deltagere.

Forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer fra folkeskoler i hele Danmark mødes den 18. – 19. november 2016 til Skole og Forældres årlige landsmøde på Hotel Nyborg Strand.

De delegerede skal vedtage Skole og Forældres arbejdsprogram for 2017 og vælge Skole og Forældres ledelse.
Formand Mette With Hagensen er på valg og genopstiller. Næstformand Rasmus Edelberg blev valgt for to år på landsmødet i 2015 og er derfor ikke på valg.

Forslaget til arbejdsprogram for 2016, som Skole og Forældres hovedbestyrelse har fremsat, indeholder blandt andet et mål om at styrke faglighed og trivsel i udskolingen og et mål om at der skal laves mere forskning i forældrenes betydning for deres børns læring og trivsel.

- Vi går rundt og siger, at det er godt for barnets læring og trivsel, at forældrene engagerer sig. Vi vil gerne vide mere om, hvorfor og hvordan man som forælder så skal gøre, siger Skole og Forældres formand, Mette With Hagensen.

På landsmødet fredag aften vil vinderne af DM i skoleudvikling blive kåret. Vinderne kåres blandt 75 indsendte udviklingsprojekter. Læs mere om DM i skoleudvikling her.

Skole og Forældres landsmøde kan følges på tagget #sogf16 på Twitter.

Læs Skole og Forældres Årsberetning 2016

Udgivet den

10. november 2016

af

sp

Læs også

02.04.24
Flere henvendelser om vold og overgreb end forventet
En gennemgang af samtlige henvendelser til Forældrerådgivningen i årene 2020-2024 viser, at der er flere henvendelser om vold og seksuelle krænkelser...
20.03.24
Ny aftale: Mere indflydelse til skolebestyrelserne
I den nye aftale, der er indgået mellem regeringen, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti, om...