Skolemiljø skal være pornofrit

Skolemiljø skal være pornofrit

Danske skoleelever har ret til en skolegang uden porno, men filtre kan ikke stå alene.

Dagbladet Politikens artikel om manglende pornofiltre på de danske folkeskoler får Skole og Forældres formand til at sende en klar opfordring til landets kommuner og skolebestyrelser.

- Børn skal ikke udsættes for at se rå pornografi i 2. klasse. Det siger sig selv, siger Skole og Forældres formand, Benedikte Ask Skotte.

Nogle steder er det kommunen, der har en fælles politik for alle folkeskolerne i kommunen, mens det i andre kommuner er skolebestyrelsen, der beslutter, om der skal være pornofiltre på skolens netværk.

- Jeg vil opfordre kommunerne og skolebestyrelserne til at sætte porno og filtre på dagsordenen.  Det vil ofte også være nødvendigt at sætte porno på dagsordenen på forældremøder, siger Benedikte Ask Skotte.

Ifølge artiklen i Politiken har ikke en eneste folkeskole i Københavns og Århus et filter på deres netværk.

- Det er vigtigt at forstå, at filtre ikke kan stå alene. Børn løber før eller siden ind i uetisk indhold på internettet. Derfor er det meget vigtigt at både forældre og skole klæder børnene på til at forstå, hvordan de skal opføre sig på internettet, og ikke mindst, hvornår de skal sige fra, siger Skole og Forældres formand.

Medierådet har lavet et undervisningsmateriale for børn, så de kan blive robuste og kritiske brugere af internettet.

Udgivet den

14. februar 2012

af

Læs også

20.03.24
Ny aftale: Mere indflydelse til skolebestyrelserne
I den nye aftale, der er indgået mellem regeringen, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti, om...
Omsorgsplaner i folkeskolen
12.03.24
I hver klasse sidder der to børn uden venner
Ny venskabsundersøgelse, lavet af Skole og Forældres magasin Skolebørn, viser, at der sidder to børn i hver klasse, der ikke har nogen venner i...