Redegørelse fra skolelederen

Redegørelse fra skolelederen

Brug af redegørelser ved tilsyn med skolens virksomhed

Skolebestyrelsen kan bede skolelederen om en redegørelse for et område, som den ønsker belyst. En redegørelse kan danne udgangspunkt for skolebestyrelsens arbejde med tilsynet og endvidere give en status for skolens arbejde med et konkret område.

Redegørelser kan både være mundtlige og skriftlige, det er skolebestyrelsens afgørelse.

En skriftlig redegørelse kan ofte være at foretrække, idet den fastholder og dokumenterer de konkrete svar, som skolebestyrelsen evt. skal arbejde videre med. En mundtlig redegørelse kan efterfølgende skabe tvivl om, hvad der blev sagt eller drøftet, og det kan resultere i misforståelser. 

For at gøre redegørelsen konkret og målrettet kan skolebestyrelsen drøfte hvilke spørgsmål, den ønsker svar på. Der kan naturligvis være områder, som skolebestyrelsen ikke ved, at den skal spørge ind til, og her har skolelederen ansvaret for informere skolebestyrelsen om evt. konkrete arbejdsmetoder, problemstillinger mv.

Redegørelser kan bruges både i forbindelse med det i årsplanen beskrevne tilsyn og det lejlighedsmæssige tilsyn, fx hvis der opstår spørgsmål eller problemstillinger i skolens daglige virksomhed, fx ved forældrehenvendelser om problemstillinger, elevuheld i dagligdagen, trivselsproblematikker mv. 

Proces kan fx være følgende:
Der kræver naturligvis nogen tid at tilvejebringe informationer og data i forhold til at kunne udarbejde en redegørelse. Hvis skolebestyrelsen udarbejder nogle konkrete spørgsmål, den ønsker besvaret, gør det lederens arbejde med redegørelsen mere målrettet. Det er naturligvis altid muligt at stille yderligere spørgsmål til skolelederen.

I det planlagte tilsyn bl.a. med implementering af principper kan skolebestyrelsen drøfte hvilke spørgsmål, den ønsker besvaret, og efterfølgende kan skolens leder, fx til kommende møde, have udarbejdet redegørelsen for fx det konkrete principområde.

I det løbende tilsyn skal skolelederen være opmærksom på, at skolebestyrelsen informeres om det konkrete problem, hvordan skolen arbejder med dette, og hvad der gøres for at løse det konkrete problem. Skolebestyrelsen kan derefter drøfte, om den fremadrettet skal arbejde med området - fx ved at udarbejde et nyt princip, ved revision af et eksisterende, gennem ordensreglerne eller i skole-hjem-samarbejdet - og evt. få det indsat i årsplanen eller punktsat for fornyet tilsyn på et kommende møde.

Skriftlige redegørelser bør udsendes med dagsordenen, således af skolebestyrelsens medlemmer kan bruge dem i deres forberedelse af det kommende møde.

 

Se eksempel på redegørelsesspørgsmål nedenfor samt link til skabelon til redegørelse.

 

Senest opdateret den

15. juni 2017

af

ia

Læs også

30.09.10
Styrelsesvedtægt
Den kommunale styrelsesvedtægt beskriver inden for den kommunale styrelseslovs rammer, hvorledes den enkelte kommune skal styres.
30.09.10
Specialklasse
Det er den overordnede regel i folkeskoleloven, at elever skal kunne undervises i normalklasserne, eksempelvis gennem undervisningsdifferentiering,...