Principperne er både et signal til skolens ledelse, lærere, pædagoger og elever om, hvad bestyrelsen ønsker, og et værktøj, når noget skal rettes ind.

Arbejdet med principper er en vigtig proces, fordi I gennem dette arbejde får formuleret en linje, som alle skal bakke op om. For at få denne opbakning er det en god idé at inddrage alle parter på skolen i processen, enten helt fra start eller gennem høringsprocesser i fx elevråd og blandt personalet. Gennem arbejdet får I en indsigt, som I blandt andet kan trække på i kommunikationen med de andre forældre på skolen. Når I for eksempel møder bekymrede forældre, som er bange for, om deres barn bliver set i en klasse med 28 børn, heraf fire med særlige behov, eller synes, at der ikke er plads til netop deres barn, er I klædt på til at fortælle, hvad skolens holdning og retning er. Det gælder alt arbejde i skolebestyrelsen, men er måske særligt relevant i forhold til inklusion, som kan være sårbart for alle involverede.

Et godt princip om inklusion
Et princip udstikker rammen og retningen for skolens arbejde med et bestemt område. Det skal være så konkret, at det giver mening og kan føres tilsyn med, og så bredt, at skolelederen, i samarbejde med personalet, selv har rum til at beslutte, hvordan han eller hun vil udmønte princippet i praksis.

I Skole og Forældre har vi formuleret et inspirationsprincip om inklusion, som I kan lade jer inspirere af til at formulere et særskilt princip om inklusion eller til at få inklusionstanken ind i nogle af de øvrige principper for skolen og i værdiregelsættet. Inklusion er jo ikke bare en særskilt indsats, men snarere en måde at tænke og handle på som skal være til stede i hele skolens virksomhed. 

Udmøntning af princippet
Selv om selve principarbejdet har værdi i sig selv, betyder et princip ikke meget, hvis det står alene. Princippet skal også formidles til personale, elever og forældre på skolen, og det skal omsættes til konkret praksis. Når princippet er formuleret, er det skolelederen, der skal føre princippet ud i livet. Skolelederen kan vælge at udforme en handleplan, og skolebestyrelsen har til enhver tid ret til at spørge, hvordan lederen vil udmønte princippet i praksis. I kan også bede om en skriftlig redegørelse for det. Det er værd at huske på, at arbejdet med at skabe en inkluderende skole er en proces, der aldrig slutter.

Det er også en vigtig del af arbejdet, at I forholder jer til, hvordan der arbejdes med inklusion i skolens budget og i samarbejde med skolelederen justerer budgettet, hvis det er nødvendigt. I kan for eksempel spørge, hvordan skolens ledelse har prioriteret:

• To-lærer-ordninger
• AKT-lærere og inklusionsvejledere
• Fysisk indretning (klasseværelser og legeplads)
• Fællesskabsskabende aktiviteter som legepatruljer og ekskursioner
• Holddeling
• Efteruddannelse af medarbejderne
• Understøttende undervisning, herunder lektiehjælp og bevægelse

Allerede når I formulerer princippet, er det godt at forholde jer til succeskriterier: Hvad er jeres umiddelbare mål og hvornår skal dette mål være opnået? I forhold til inklusion kunne succeskriterierne tage udgangspunkt i tilstedeværelse, faglighed og trivsel: 

Vi ser tegn på, at vi er godt på vej, når... 

• Skolens andel af børn, der henvises til specialtilbud, falder år for år.
• Det faglige niveau stiger år for år.
• Den fagligt svageste fjerdedel af eleverne bliver dygtigere år for år
• Elevernes samlede trivsel stiger år for år
• Vi modtager færre bekymrede henvendelser fra forældrene år for år.

Succeskriterierne kan med fordel brydes ned til årgangsniveau. I kan få hjælp til skolens arbejdet med at føre princippet ud i virkeligheden ved at bruge skemaet ”Plan for implementering af principper”.

< Forrige - Næste >