Groft sagt er der to modsatrettede opfattelser:

Det ene synspunkt er, at børn har godt af at lære gode arbejdsvaner og derfor skal have opgaver, som de kan arbejde med hjemme. Samtidig får de lejlighed til at arbejde mere med det stof, som der er arbejdet med på skolen.

Det andet synspunkt er at lektier og hjemmearbejde bør være forbudt, fordi lektier og hjemmearbejde kun er med til at stresse barnet og hjemmet. Der bør være tid nok i skolen til, at børnene kan nå at arbejde stoffet og opgaverne igennem.

Uanset hvilket af de to synspunkter man går ind for, så er der sket så meget i og med undervisningen, at gamle dages traditionelle opfattelse af begrebet lektier og hjemmearbejde ikke længere kan være gældende.

I mange undervisningssituationer lægges der op til, at eleverne selv er styrende i deres arbejdsproces, og derfor kan man ikke sætte firkantede regler op for, hvornår arbejdet må udføres. Selvfølgelig bør hovedparten af arbejdet ske på skolen, men at opstille et regulært forbud mod hjemmearbejde ville være det samme som at sige, at arbejdet kun skal gøres halvt.

Når og hvis der gives hjemmearbejde for, så skal lærerne selvfølgelig tage skyldigt hensyn til mængden og sværhedsgraden af opgaverne, ligesom der bør tages hensyn til ferier og fridage. At give stil eller andre skriftlige opgaver for i en påskeferie er eksempelvis direkte dumt – og det burde forbydes!

I de senere år er der kommet flere tiltag, som forsøger at gøre op med den traditionelle lektielæsning. Med folkeskolereformen fra 2014 indføres lektiecafeer på alle folkeskoler, og eleverne får tilbud om lektiehjælp og faglig fordybelse i 80 timer ( 2 timer pr. uge) i 0.-3. klasse samt 7.-9. klasse og i 120 timer (3 timer pr. uge)  i 4.-6. klasse. Nogle kommuner tilbyder kurser til forældrene, så de bedre kan få styr på gloser og regnestykker, når de skal hjælpe til med hjemmearbejdet. På den måde kan man måske også komme den sociale ulighed til livs, fordi eleverne i stedet kan bruge de uddannede lærere i lektiecafeen, eller fordi de har fået en bedre rustet mor eller far, efter de voksne igen har sat sig på skolebænken.

Skolebestyrelsen har mulighed for at vedtage principper for lektier og hjemmearbejde.

Se også: www. foraeldresomressource.dk med eksempler på, hvordan forældrene gennem struktureret medvirken i elevernes hjemmearbejde kan støtte deres læring.