Klassen er og skal være omdrejningspunktet i skolen. Her forankres elevernes dagligdag og undervisning. Det er ikke mindst i klassen, at børnene skal lære at være sammen i et forpligtende fællesskab med andre gennem længere tid. Og endelig er det med klassen som holdepunkt, at skole-hjem-samarbejdet skal udvikles.

Lærerne har en lang række muligheder for at differentiere undervisningen i forhold til den enkelte elev inden for klassens rammer. Undervisningen kan tilrettelægges ved at anvende en række forskellige arbejdsformer, fx individuel-, par-, gruppe-, og klasseundervisning samt forskellige arbejdsmetoder og materialer.

Undervisningen kan også organiseres i hold inden for den enkelte klasse og på tværs af klasser og klassetrin, når det tilgodeser praktiske og pædagogiske forhold. Dette er beskrevet nærmere i folkeskolelovens § 25 a. Holddeling kan foregå i den fagdelte og den understøttende undervisning. I sidstnævnte kan holddeling foregå uden begrænsninger, mens folkeskoleloven sætter en række begrænsninger for holddeling i skolens fag og obligatoriske emner.

Holddeling kan foregå af praktiske og pædagogiske grunde. Praktiske grunde er fx hensyn til faglokaler, som kan gøre det nødvendigt at opdele klassen i mindre hold, eller holddeling i fx idrætsundervisning med forskellige aktiviteter på de forskellige hold.

Ved opdeling af hold af pædagogiske grunde kan den løbende evaluering af elevernes faglige niveau inddrages. I 0.-6. klasse kan holddeling af pædagogiske grunde iht. folkeskolelovens § 25 a, stk. 1, først finde sted efter skoleårets begyndelse, og den kan kun omfatte kortere kurser, som omfatter enkelte dele af det enkelte fags stofområde.

I 7.-10. klasse kan holddelingen af pædagogiske grunde ikke fastlægges for et helt skoleår ad gangen, men skal tages op til vurdering med jævne mellemrum, dvs. mindst hver 3. måned.

0.-3. klasse skal undervises i deres klasse i den overvejende del af undervisningstiden, dvs. i mindst halvdelen af tiden, mens undervisningen med udgangspunkt i klassen for 4.-10. klasses vedkommende skal have et væsentligt omfang. Holddeling må med andre ord ikke benyttes til permanent at niveaudele eleverne, men kan bruges som én af flere metoder til at differentiere undervisningen.

Inden for de rammer, der er fastsat af skolebestyrelsen, og under skolelederens ansvar er det lærerne/lærerteamet, der som en del af den almindelige undervisningsplanlægning tilrettelægger indholdet i og omfanget af holddannelsen

Skolebestyrelsen fastsætter principper for holddannelsen, jf. folkeskolelovens § 44, stk. 2,  og herunder kan den fastsætte principper for anvendelse af den løbende evaluering i forbindelse med fornyet holddannelse i et fag. Det vil desuden være naturligt som led i skole-hjem-samarbejdet, at lærere og forældre drøfter undervisningens organisering og tilrettelæggelse, herunder anvendelsen af holddannelse.