Undervisningsmiljøloven pålægger skolerne at udarbejde undervisningsmiljøvurderinger(UMV) og handlingsplaner, hvor der er problemer. Den seneste undersøgelse fra DCUM (fra 2008) efterlader et blandet indtryk af kvaliteten af de indberettede UMV’er på Undervisningsmiljøkortet. Ser vi på det negative først, er kvaliteten bekymrende lav, idet kun 39 % af skolerne har gennemført alle fire lovpligtige faser i deres UMV. En komplet UMV skal dog ikke bare indeholde de fire lovpligtige faser, men ligeledes leve op til kravene om offentliggørelse samt fornyelse af UMV’en inden for en 3-årig periode. I den forbindelse viste analysen, at der er plads til forbedringer i forhold til kravet om offentliggørelse, mens skolerne er forholdsvis gode til at forny UMV’en inden for en 3-årig periode.

Iht. folkeskolelovens § 44, stk. 4 skal alle skoler skal fastsætte et værdiregelsæt. Værdiregelsættet skal være retningsgivende for god adfærd og respektfulde relationer mellem eleverne og mellem eleverne og lærerne. Værdiregelsættet skal også indeholde en antimobbestrategi. Skolebestyrelsen på den enkelte skole skal altså – ud over at fastsætte skolens ordensregler –også fastsætte skolens værdiregelsæt.

Der er fremsat forskellige teorier om hvorfor man mobber eller bliver mobbet, men fælles for dem er at det handler om selvværd og selvtillid hos både offeret og mobberen. Det handler også om at have en fælles norm og omgangsform – et sæt etiske spilleregler som alle slutter op om.

AMOK - mobbekonsulenterne argumenterer for et positivt børnesyn med budskabet ”Mobning handler ikke om onde børn – mobning handler om onde mønstre!” En kultur mellem børnene, der er præget af angst for social udstødelse, kan få mobningen til at florere. Denne indsigt er nu udbredt og bør danne basis for den enkelte skoles mobbestrategi eller handleplan. Det er vigtigt, at strategien både omfatter det forebyggende arbejde og det beredskab, der aktiveres, når der konstateres mobning.

Mobning finder ikke kun sted elever imellem. En undersøgelse, som Børnerådet har foretaget i samarbejde med DCUM, viser, at mobning også finder sted fra lærere til elever. Op til 25 % af eleverne i 7. klasse har hver dag, flere gange om ugen eller flere gange om måneden en negativ oplevelse med deres lærere. Det kan fx være, at lærerne ydmyger, håner, forfølger, truer eller ignorerer. Det er typisk de samme elever, der har flere forskellige negative oplevelser med lærerne: Jo oftere en elev eksempelvis føler sig ydmyget, jo oftere vil den samme elev også opleve at blive hånet, forfulgt, truet osv. Der er altså en gruppe af elever, der har det særligt svært med deres lærere. Undersøgelsen viser også, at jo oftere eleverne har negative oplevelser, jo mindre glade er de for at gå i skole, og jo mindre oplever de, at lærerne hjælper dem, hvis de har problemer. Se rapporten.

Vedrørende digital mobning - se især Medierådets tema.