Sådan kan skolebestyrelsen gøre en forskel for elever med ufrivilligt skolefravær
Hav fokus på trivsel og undervisningsmiljø
Da skolevægring er et udtryk for mistrivsel, er den vigtigste indsats mod skolevægring i virkeligheden den forebyggende indsats for generel trivsel på skolen og et godt undervisningsmiljø. Hvis man gør det godt her, vil skolen få færre udfordringer med skolevægring, påpeger den norske skolefraværsforsker, Trude Havik. Hun mener, at alle ansatte bør have uddannelse i at skabe et trygt læringsmiljø, der er præget af:
- God klasserumsledelse.
- Gode relationer elever imellem og mellem elever og lærere.
- Forebyggelse af mobning og ensomhed.
- Fokus på overgange og forudsigelighed, som er vigtigt for nogle børn.
- Et mestringsorienteret læringsmiljø med fokus på udvikling vs fokus på præstation.
- Inddragelse og engagement af eleverne.
- Tiltag for at fremme elevernes mentale sundhed.
- Et godt skole-hjem-samarbejde med forældreinddragelse og dialog i ”fredstid”.
Før tilsyn med skolens indsats mod bekymrende skolefravær
Spørg skolelederen hvor mange elever på skolen, der har bekymrende skolefravær, hvordan det registreres og hvordan der handles på det.
Lav retningslinjer for registrering af fravær
Fravær kan være en indikator for om elever mistrives i skolen, så det er en god idé, at I på skolen har en strategi for, hvordan skolen registrerer bekymrende fravær og hvad kriterierne er for, at der bliver handlet på det (og hvordan). Lærerne registrerer sikkert lovligt og ulovligt fravær, men vær opmærksom på, at det ikke kun er ulovligt fravær, der kan være bekymrende. Hyppige sygemeldinger – fx med ondt i maven eller hovedet - kan også være tegn på mistrivsel og begyndende symptomer på skolevægring. Hvem holder øje med data, fortolker dem og følger op?
Lav et princip og handlingsplan for bekæmpelse af skolefravær
Skolens arbejde og ansvar for opsporing og opfølgning på et barns skolefravær kan med fordel tydeliggøres i et princip eller fraværspolitik på skolen. Sørg for at inddrage både personale, elever og forældre i arbejdet fx ved at tale høre deres erfaringer med skolevægring. Skolen skal gerne have en handlingsplan med konkrete retningslinjer for, hvem der reagerer hvornår og hvordan på bekymrende skolefravær. Og der skal – i samarbejde med eleven og forældrene - lægges en plan for, hvordan eleven kommer tilbage i trivsel og skole. Sørg for, at der i planen også er skrevet opfølgende møder, hvor indsatsen kan evalueres og eventuelt justeres.
Tidlig indsats
Elever med højt skolefravær i udskolingen har haft et højere gennemsnitligt fravær allerede i indskolingsklasserne, viser en omfattende undersøgelse fra VIVE. I de tidligere år er fraværet ikke udtalt, men stiger kraftigt omkring 6. klasse. Forskningen tyder på, at jo mere omfattende og kronisk skolefraværet er, jo sværere er det at hjælpe barnet tilbage i skole. Derfor er det vigtigt, at skolen sætter tidligt ind – også før fraværet og symptomerne for alvor bliver alarmerende.
Prioritér efteruddannelse af personalet
Hele personalet kan med fordel klædes på til at opdage tegn på mistrivsel og have viden om skolevægring og årsagerne til det som eksempelvis angst, depression, adfærdsforstyrrelser, autisme-spektrum-forstyrrelser og behandling med eksempelvis kognitiv adfærdsterapi. Det kan eksempelvis ske gennem oplæg fra PPR, som ofte har viden om dette.
Afsæt tid og penge til skole-hjem-samarbejde
Et konstruktivt samarbejde mellem skole og hjem, hvor der er fokus på (også) at lytte til forældrene og elevers oplevelser og forslag, er afgørende for at opdage begyndende tegn på skolevægring og få elever tilbage i skole og trivsel. Skole-hjem-samarbejde er ikke et fag på seminaret, så I kan med fordel sørge for, at personalet efteruddannes i det. Det vil også få betydning for skolens arbejde i det hele taget.
Ansæt en ressourceperson
Det kan gøre en stor forskel for en sag, at der er en uddannet ressourceperson, der kan være projektleder og evt. behandler i sager om skolevægring og tage dette ansvar fra forældre og skolelederes skuldre. Det kan eksempelvis være en person, der er uddannet i Back2School-forløb eller lignende. Det er også en mulighed at etablere et fraværsteam på skolen.
Før tilsyn med skolelederens rolle
Det er i vidt omfang skolelederen, der eksempelvis vurderer, om der skal igangsættes en PPR-vurdering, om eleven skal indstilles til specialundervisning, og om det er nødvendigt at iværksætte sygeundervisning samt hvornår en handling skal sættes i gang. Derfor kan det være en idé, at skolen har retningslinjer for eksempelvis ventetider i processen, kriterier for tildeling af støtte (også under 9 timer), sygeundervisning samt skriftlige afgørelser og information til forældrene om klagemuligheder mv.
