Som skolebestyrelse kan man sætte retning for skolens udvikling ved hjælp af principper og tilsyn. Det kan være principper om alt fra trivsel og faglig udvikling til principper om bevægelse, skærmbrug og skoledagens længde. Arbejdet med at diskutere og nedfælde principperne kan klares på skolen og falder for mange bestyrelsers vedkommende inden for kategorien “almindeligt skolebestyrelsesarbejde”. Men hvad gør man som skolebestyrelse, hvis man gerne vil bidrage til, at skolen får nye faglokaler, en større legeplads eller måske en splinterny multihal, som skolen ikke kan finansiere alene? Det har vi spurgt skolebestyrelsesformand på Kristrup Skole, Niels Søndergård, om.

42 millioner
Med en demografisk udvikling i området, hvor der kommer flere elever til skolen, har skolebestyrelsen på Kristrup Skole længe kunnet se, hvilke udfordringer det fører med sig. “Vi har simpelthen brug for mere plads,” siger Niels Søndergård og peger på, at skolen mangler en hal, der kan rumme alle elever og lærere, men også forældre ved større arrangementer. Men det er ikke det er ikke det eneste. Der er nemlig også behov for flere undervisningsfaciliteter. “Med bevillingen får vi faktisk både en multihal og en tilbygning med fire nye klasselokaler, så vi er meget glade,” siger Niels Søndergård, og henviser til, at Randers Kommune har afsat 90 millioner til at modernisere skolerne i sydbyen - heraf 42 millioner kroner til Kristrup Skole. Jublen har dog måttet lade vente på sig for Niels Søndergård og resten af skolebestyrelsen på Kristrup Skolen, da budgettet først blev endeligt godkendt af byrådet i december 2025. 

Mod og tålmod
Skal man som skole lykkes med et projekt af denne størrelse, så er det sjældent et resultat, der kan knyttes til skolebestyrelsen, skolelederen eller kommunen alene. Det er et samarbejde og ofte et samarbejde, som er blevet til på baggrund af dialoger og drøftelser gennem flere år.
“Det kræver gåpåmod og ofte en hel del lobbyarbejde, da det er helt afgørende at få lokalpolitikerne til at interessere sig for ens sag,” siger Niels Søndergård, som qua sin rolle som formand for Skolerådet i Randers er vant til at færdes i det kommunalpolitiske miljø.
   Skolebestyrelsen på Kristrup Skole har derfor prioriteret at invitere kommunalpolitikere og repræsentanter fra kommunen ud for at se på skolens faciliteter.
   “Det er et godt udgangspunkt for dialog, men et byggeri af denne kaliber kræver tålmodighed og en forståelse af, at resultatet først kan ses flere år ude i fremtiden,” siger Niels Søndergård.

Løsninger fremfor alt
Når kommunen bevilger 90 millioner kroner til at løfte tre skoler, så afføder det mange spørgsmål. For som Niels Søndergård siger, så er der ikke kun én måde at løfte en skole på. Der er mange måder, men der er også mange bindinger – ikke mindst de økonomiske.
“Der har også været talt om at bygge en helt ny skole, men den ville formentlig koste et sted mellem 300 og 500 millioner kroner, så det handler i høj grad om at se på, hvad man kan få for de midler, der er til rådighed,” siger han.
Nu er det besluttet, at Kristrup Skole får en multihal og en tilbygning med fire nye klasselokaler, arkitektfirmaet har udarbejdet en række scenarier, og politikerne har været på banen. Derudover har skolebestyrelsen lavet et høringssvar til forvaltningen, hvilket blev gjort i samarbejde med bestyrelserne fra de andre skoler, som har fået bevilget penge til modernisering. Det er med andre ord en lang proces, og før hallen og klasselokalerne står klar i 2028, vil der være flere skolebestyrelsesmedlemmer, hvis børn er gået ud af skolen.
“Vi har det lange lys på og glæder os over alle de børn, ansatte, forældre og foreninger, der vil få gavn af faciliteterne i fremtiden,” siger Niels Søndergård. 

Det gjorde skolebestyrelsen på Kristrup Skole for at rejse penge til en modernisering:
• Bidrog til at kortlægge skolens specifikke behov i samarbejde med forvaltningen og et eksternt firma.
• Inviterede politikere ud på skolen.
• Var synlige i medierne.
• Skrev høringssvar.
• Gik i dialog med områdets andre skoler.