Skolepolitik
Skole og Forældres skolepolitiske indsats i 2016 tager udgangspunkt i det arbejdsprogram, som foreningens landsmøde vedtog i november 2015.
Arbejdsprogrammet har blandt andet fokus på forældrenes vilkår og indflydelse, implementeringen af folkeskolereformen og at sikre, at skolerne har gode rammebetingelser.
Skolernes økonomi
Folkeskolernes økonomi har i en årrække været presset på grund af generelle besparelser og at de kommunale budgetrammer som regel kræver høje klassekvotienter ude på hver enkelt skole. Forud for de årlige forhandlinger mellem Kommunernes Landsforening (KL) og Finansministeriet om kommunernes økonomi for 2017 undersøgte Skole og Forældre derfor, hvordan skolebestyrelsesformændene vurderede skolernes økonomi. Undersøgelsen, der blev gennemført i foråret 2016 viste, at syv ud af ti skolebestyrelsesformænd på Skole og Forældres medlemsskoler mener, at der er for få penge på budgettet i skoleåret 2015/2016 skoleår i forhold til de opgaver, som skolen er pålagt. Dette resultat er en forværring i forhold til de to foregående år, hvor Skole og Forældre har gennemført lignende undersøgelser.I foreningens presse- og lobbyarbejde blev undersøgelsen brugt til at lægge pres på forhandlingerne mellem KL og Finansminister Claus Hjort Frederiksen med henblik på at sikre en tilstrækkelig finansiering af folkeskolen. Resultatet af forhandlingerne blev, at det såkaldte omprioriteringsbidrag blev fjernet. Derfor kunne Skole og Forældre opfordre medlemmerne til at tjekke de kommunale budgetter, da omprioriteringsbidraget var indarbejdet i kommunernes budgetforudsætninger.
National aktionsplan mod mobning
Undervisningsminister Ellen Trane Nørby fremlagde en national aktionsplan mod mobning efter sommerferien. Et af elementerne i aktionsplanen er et nationalt klageorgan vedrørende mobning, som ministeren forventes at fremlægge et lovforslag om i løbet af 2017. I forbindelse med planerne om et nationalt klageorgan foreslog Skole og Forældres formand, Mette With Hagensen sammen med skoleledernes formand Claus Hjortdal, at skolebestyrelsens rolle i forbindelse med tilsyn med mobning forstærkes. De to formænds udgangspunkt er, som man kan se i dette debatindlæg, at en forstærket lokal indsats vil være den mest effektive indsats mod mobning. Baggrunden for Skole og Forældres synspunkt er blandt andet, at lovgivningen om skolebestyrelsens antimobbestrategi forudsætter, at skolebestyrelsen inddrages tæt i skolens arbejde med mobning. Det fremgår blandt andet af bemærkningerne til lovforslaget om værdiregelsæt, hvor der står ”..skolebestyrelsen (bør) også inddrages i skolelederens kortlægning af konkrete problemer med mobning samt udarbejdelse af en handlingsplan på området..”.
Målsætning om 96 % elever i almenklasser droppes
2016 blev året, hvor regeringen droppede målsætningen om, at 96 % af eleverne skal gå i en normalklasse. Målsætningen stammede fra lovgivningen om inklusion fra 2012 og den efterfølgende aftale mellem regeringen og Kommunernes Landsforening.
Selvom Skole og Forældre generelt støtter en målsætning om at folkeskolen skal være et inkluderende fællesskab, hilste Skole og Forældres formand udviklingen velkommen.
- Vi meget glade for, at inklusion nu skal handle om børn og ikke tal. Det handler om, at flere børn skal have et bedre skoletilbud. Så må vi se, hvor det fører os hen, også selv om det kommer til at koste nogle penge, sagde Mette With Hagensen i foreningens pressemeddelelse.
Skoledagens længde
Siden folkeskolereformens indførsel den 1. august 2014 er reformens længere skoledag blevet en kilde til utilfredshed blandt mange forældre. Skole og Forældres forældretilfredshedsundersøgelse viste i juni 2016, at 47 % af forældrene til børn i folkeskolen var utilfredse eller meget utilfredse med folkeskolereformens længere skoledag. Groft sagt er utilfredsheden med den længere skoledag fordoblet fra 2014 til 2016 ifølge Skole og Forældres tilfredshedsundersøgelser.
Foreningen undersøgte derfor i august 2016, hvordan skolebestyrelsesformændene på medlemsskolerne vurderede skoledagen længde. Resultatet af undersøgelsen er, at skoledagens længde i store træk overholder politikernes intention i indskolingen, mens omtrent en tredjedel af skolerne har længere skoledage end forventet i udskolingen og halvdelen af skolerne har skemaer på mellemtrinnet, der er længere end politikernes oprindelige intention om skoledage til kl. 14/14.30/15 i henholdsvis indskoling/mellemtrin/udskoling.
Undersøgelsen viste, at skolebestyrelsesformændene generelt er tilfredse med skoledagens længde på de skoler, der holder sig til politikernes intention. Derfor opfordrede Skole og Forældres formand skolebestyrelserne til at sætte skoledagens længde på dagsordenen i skolebestyrelsen.
Landspolitikerne og undervisningsminister Ellen Trane Nørby har også udvist stor interesse for at sikre, at skoledagen ikke bliver for lang. Blandt andet på baggrund af Skole og Forældres undersøgelser blandt forældrene fremsatte regeringen i oktober 2016 derfor et lovforslag med en række mindre revisioner af folkeskoleloven. En af revisionerne giver skolelederen pligt til at fremlægge næste års skemaer for skolebestyrelsen til udtalelse.
Lovforslag til revision af folkeskoleloven
I forbindelse med Folketingets åbning i oktober 2016 fremsatte regeringen et lovforslag med revisioner af folkeskoleloven. Lovforslaget er en opfølgning på folkeskolereformen fra 2014 og har i høj grad fokus på at øge forældres og skolebestyrelsers indflydelse i folkeskolen.
Hovedpunkterne i lovforslaget er følgende elementer:
- Mere indflydelse til skolebestyrelsen i forhold til skoledagens længde m.v.
- Forældre får krav på at få deres børn testet for ordblindhed
- Skolebestyrelsens princip om inklusion (Elevernes udvikling i skolens fællesskaber) bliver et skal-princip
- Mulighed for større vederlag til skolebestyrelsesmedlemmer – herunder formænd
- Skolen får i akutte mangelsituationer mulighed for at ansætte undervisere, der ikke er læreruddannet
Endelig slår lovforslaget endnu en gang fast, at den enkelte folkeskoles ledelse består af skolebestyrelsen og skolelederen.
Skole og Forældre er generelt tilfreds med lovforslaget, da det på flere områder har fokus på at styrke skolebestyrelsens og forældrenes indflydelse i folkeskolen.
Øvrige aktiviteter
Skole og Forældre har i løbet af året arbejdet på at motivere kommunerne til at uddannelse skolebestyrelsesmedlemmerne bedre.
Kommunernes uddannelse af skolebestyrelsesmedlemmerne har været på dagsordenen på Skole og Forældres møder med Kommunernes Landsforening (KL) og på dagsordenen ved et møde med undervisningsminister Ellen Trane Nørby. Emnet har også været taget op i det såkaldte kvalitetsforum for folkeskolen. Dette forum består af alle folkeskolens parter. Vigtigheden af at uddanne skolebestyrelsesmedlemmer er derfor konkret blevet italesat overfor alle skolens parter ved mange lejligheder i løbet af 2016.
Skole og Forældres mangeårige fokus på vigtigheden af forældreinddragelse efterhånden også ses mange steder hos folkeskolens parter. Dels Ministeriets aktivitetsplaner og i KLs fokuspunkter på folkeskoleområdet. Samtidig er Skole og Forældre ved at etablere et samarbejde om et udviklings- og forskningsprojekt sammen med udvalgte professionshøjskoler, hvor fokuspunktet netop er forældre. Målet med projektet er at få mere viden om værdien af forældreinddragelse.
