Et stærkt samarbejde mellem skole og hjem er med til at understøtte børnenes skoleliv.

I Skole og Forældre arbejder vi for at udbrede viden om, hvordan det konstruktive samarbejde mellem skole og hjem ser ud og om, hvordan forældre kan være med til at styrke børnefællesskaberne i skolen.

Vi ønsker, at skole-hjem-samarbejdet har høj prioritet både politisk, i uddannelsen af de fagprofessionelle og i hverdagen på alle landets skoler.

Vi sætter fokus på at støtte forældre i samarbejdet med skolen og i deres rolle som skoleforældre. 

Politiske mål

Der afsættes midler til forskning og udvikling af samarbejdet mellem skole og hjem, fx i forskningspuljer, forskningsreserven, i fonde, o.l.

Store udfordringer kan opleves fra begge sider i skole-hjem-samarbejdet, og det kan gå udover børnenes trivsel, læring og udvikling, når fronterne trækkes op. Flere børn har i dag særlige behov, og der arbejdes flere steder for at skabe en skole, der kan mere for flere. I det lys er der brug for endnu mere fokus på samarbejdet omkring børnene.

Meget har ændret sig i folkeskolen over de sidste år, ligesom forældrene. Det gælder dog ikke måden, skole-hjem-samarbejdet ser ud på mange skoler. Et til to forældremøder med gennemgang af undervisningen, legegrupper mv. og 20 minutter til en årlig skole-hjem-samtale. Og den primære kommunikation med forældrene forgår fortsat via Aula. Vi mener derfor, at der er brug for mere viden om, hvordan det gode skole-hjem-samarbejde kan se ud i dag og fremadrettet, og der investeres i forskning og udvikling af området. Så de lærerstuderende og fagprofessionelle er klædt godt på til at rammesætte, samarbejde og kommunikere med forældrene, så det skaber værdi for skolen og ikke mindst børnene.

Alle kommuner har afsat tid i læreres og pædagogers skema til samarbejde med forældre

Lærere og pædagoger vil gerne samarbejde med forældrene, men i en presset hverdag kan det være svært at prioritere. Der tales om, at der er for lidt autoritet omkring de fagprofessionelle, og vi tror på, at det er relationerne, der er afgørende. At der er tid til et møde eller en telefonsamtale med forældre, der fx har et barn i mistrivsel, men også at der er overskud til at tale med alle dem, der ikke har. At der er kontakt, også når det er de gode historier, der skal fortælles, og der i fællesskabet skal sættes rammer og laves aftaler om, hvordan vi hver især bidrager til det gode fællesskab. Det er derfor afgørende, at der afsættes konkret tid til opgaven i de lokale aftaler til skole-hjem-samarbejdet og gerne ud på teamet, så det bliver mindre sårbart, hvis noget knaser.