Folkeskoleloven foreskriver, at ”undervisningens tilrettelæggelse…skal i alle fag…varieres, så den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger” (§ 18). Det er princippet om undervisningsdifferentiering, der har været gældende siden 1993. Det er rigtig svært at leve op til det princip. Det viser flere evalueringer fra EVA.

Én af grundene er måske, at det så at sige ligger i folkeskolens kultur at udskille de elever, der ikke lige passer ind i den undervisning, som almindeligvis udbydes. Således modtager 14 % af eleverne specialundervisning, og 5,6 % af samtlige elever er helt udskilt fra den normale undervisning. Der iværksættes også mange særforanstaltninger for de ca. 10 % af eleverne, som har et andet modersmål end dansk.

Sådan behøver det ikke at være. Visionen om den inkluderende skole går ud på, at der i den enkelte klasse skal være plads til alle elever, uden hensyn til hvordan de er skruet sammen. Visionen om den inkluderende skole bygger på, at skolen grundlæggende er for alle elever i al deres forskellighed. Skolens samlede virksomhed må være rettet mod at skabe holdninger, udvikle læringsmiljøer og tilrettelægge undervisning, der tager udgangspunkt i, at den enkelte elev ud fra sine forudsætninger skal kunne udvikle sig bedst muligt. Den enkelte elev ses i den inkluderende skole ikke først og fremmest som ADHD-elev, tosproget  eller en elev med indlæringsvanskeligheder. Læreren ser Gustav, Amin eller Charlotte, og undervisningen i klassen tilrettelægges, så den er tilpasset netop disse elevers særlige behov.

Utopi, vil nogle sikkert sige. Men på eksempelvis Bavnebakkeskolen i Støvring får nogle af de store elever lov til at afprøve en praktisk tilgang til læring i erhvervsklassen. Og på Engum Skole ved Vejle arbejder eleverne kreativt i faget kunst, design og håndværk. Begge steder i øvrigt i et samarbejde med det lokale erhvervsliv. I de kommende år vil kravet om rummelighed i folkeskolen vokse. Skolebestyrelsen kan skubbe til udviklingen ved at hente inspiration i Inkluderingshåndbogen, som kan ses her. Og skolebestyrelsen kan lave principper om, hvordan skolen fremover skal arbejde med inklusion.