Privatskoler

Privatskoler

En privatskole er en skole, som giver tilbud om, at eleven kan opfylde undervisningspligten på anden måde end ved at gå i folkeskolen.

Friskoler og private grundskoler (frie grundskoler) er reguleret i lov om friskoler og private grundskoler m.v.

Privatskolerne modtager 75 procent af de gennemsnitlige udgifter per folkeskoleelev i offentligt tilskud. Desuden betaler forældrene skolepenge, så privatskolerne ofte vil have en noget større dækning pr. elev end tilfældet er i folkeskolen.

Ifølge Undervisningsministeriets statistik var der i 2012 14,8 % af eleverne i grundskolen (børnehaveklasse – 9. klasse) og 10. klasse der gik i privatskole, en andel, som har været jævn, men svagt stigende de seneste 25 år. Den store ”flugt” fra folkeskolen skete op gennem 80’erne. I 70’erne var der kun 4 %, der valgte privatskolen, medens det i1993 var 11,8 % – en meget voldsom stigning.

Foruden elever i privatskoler er der mange elever, som i 8.-10. klasse vælger folkeskolen fra og i stedet vælger at tage på efterskole. Andelen af elever på fri- og efterskoler var i 2012 i alt 18,5 % af det samlede antal elever i grundskolen og 10. klasse.

Senest opdateret den

8. juni 2023

af

cg

Læs også

22.06.21
N
Online opslagsbog
22.06.21
Netværk For Specialundervisning
Netværk For Specialundervisning (NFS) er et internt netværk i Skole og Forældre