Tosprogede elever og forældre

Tosprogede elever og forældre

Ved tosprogede børn forstås børn, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved kontakt med det omgivende samfund, eventuelt gennem skolens undervisning, lærer dansk.

Der skal tilbydes tosprogede børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen, støtte til fremme af den sproglige udvikling med henblik på tilegnelse af dansk, hvis de efter en sagkyndig vurdering har behov herfor. Tilbuddet omfatter aktiviteter, der er egnet til at stimulere børnenes sproglige udvikling, jf. dagtilbudslovens § 11

For at sikre, at alle tosprogede børn kan begynde i skole uden sprogproblemer skal tre-årige tosprogede have tilbud om sprogstimulering. Sprogstimuleringen er obligatorisk for de tosprogede småbørn, der efter sagkyndig vurdering har behov herfor. Hvis et barn vurderes at have behov herfor, er forældrene forpligtede til at tage imod sprogstimuleringstilbuddet.

Kommunerne har ansvar for, at forældrene bliver orienteret om tilbuddene og om betydningen af, at børnene deltager i sprogstimuleringen. Hvis der er behov for det, skal forældrene orienteres på deres eget sprog.

Børn i dagtilbud skal tilbydes målrettede pædagogiske aktiviteter ud over dagtilbuddets almindelige tilbud, der tjener til at fremme børnenes tilegnelse af dansk, hvis de har behov for det. Tosprogede børn, der ikke er indskrevet i dagtilbud, skal tilbydes 15 timers sprogstimulering om ugen.

Jf. evt.: "Vejledning om obligatorisk sprogstimulering af tosprogede småbørn"

Af folkeskolelovens § 5 stk. 6 fremgår det desuden, at der i fornødent omfang skal gives undervisning i dansk som andetsprog til tosprogede børn i grundskolen. Undervisningsministeren fastsætter regler om undervisning i dansk som andetsprog til tosprogede børn og kan i den forbindelse fravige reglerne om ret til optagelse i distriktsskolen og om frit skolevalg for tosprogede børn med et vidtgående behov for undervisning i dansk som andetsprog.

Senest opdateret den

16. september 2019

af

cg

Læs også

22.06.21
N
Online opslagsbog
22.06.21
Netværk For Specialundervisning
Netværk For Specialundervisning (NFS) er et internt netværk i Skole og Forældre