Rammerne for skolens budget fastsættes af kommunalbestyrelsen, der har ansvar for, at der kan drives folkeskole for de tildelte bevillinger. Herefter vedtager skolebestyrelsen skolens budget inden for de bestemmelser, der er i kommunens styrelsesvedtægt og bilaget til denne, jf. folkeskolelovens § 44 stk. 3.

Forberedelsen af det næste års budget starter ca. et år, før budgettet skal anvendes.

Skolebestyrelsen kan få pengene af kommunalbestyrelsen i en eller flere ”poser”, fx til lønninger, bygningsvedligeholdelse osv.  Inden for hver pose kan skolebestyrelsen flytte rundt på pengene, når den enkelte skoles budget skal lægges. I mange kommuner tildeles alle midlerne i én pulje, som skolebestyrelsen så frit kan fordele.

Når skolelederen udarbejder et forslag til skolens budget, skal han tage hensyn til de principper, som skolebestyrelsen har vedtaget og til de prioriteringer, skolebestyrelsen har foretaget.. Når budgettet vedtages, kan skolebestyrelsen tilføje bemærkninger til vedtagelsen. Disse er bindende for skolelederen, når et flertal i bestyrelsen har fået dem tilføjet godkendelsen af budgettet. Sådanne bemærkninger gælder kun for det aktuelle budgetår i modsætning til de vedtagne principper.

Se Undervisningsministeriets publikation om vedtagelsen af skolens budget.

Selv om skolebestyrelsen ikke skal godkende skolens regnskab, er det vigtigt, at den løbende følger op på skolens forbrug ved at få månedsvis eller kvartalsvis forbrugsoversigter. Det giver mulighed for at opfylde tilsynsforpligtelsen, og det giver samtidig mulighed for at være opmærksom på, at der på en konto evt. bliver et ikke forbrugt beløb, som så i god tid kan besluttes anvendt på en anden konto.