Kan kommunalbestyrelsen beslutte, at en af dem skal deltage i vores skolebestyrelsesmøde?

Kan kommunalbestyrelsen beslutte, at en af dem skal deltage i vores skolebestyrelsesmøde?

På vores naboskole er der en kommunalpolitiker, der deltager i skolebestyrelsesmøderne som repræsentant for kommunalbestyrelsen. Er det lovligt?

Ja, det er lovligt – hvis altså skolebestyrelsen selv har bedt om det. Det fremgår af folkeskolelovens § 42, stk. 4, hvor der står: ”Kommunalbestyrelsen kan efter anmodning fra skolebestyrelsen bestemme, at et af dens medlemmer deltager i skolebestyrelsens møder uden stemmeret.”

Kommunalbestyrelsen kan altså ikke vælge at lade sig repræsentere i skolebestyrelsen mod skolebestyrelsens vilje. Men på den anden side er en anmodning fra en skolebestyrelse om en kommunalpolitisk repræsentation ikke bindende for kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen kan godt vælge at sige nej. Og får man arrangementet op at stå, så bliver kommunalbestyrelsesmedlemmet ikke medlem af skolebestyrelsen, men alene tilforordnet, så vedkommende deltager i møderne uden stemmeret.

Det følger også af folkeskoleloven (§ 41), at kommunens styrelsesvedtægt skal indeholde bestemmelser om udpegning af eventuelt kommunalbestyrelsesmedlem til skolebestyrelsen.

En mulig gevinst ved at have et kommunalbestyrelsesmedlem med til skolebestyrelsesmøderne kan være, at man ad den vej får etableret en tættere dialog med kommunalpolitikerne.

Se også Lynkursus i lobbyisme.

 

Senest opdateret den

7. februar 2017

af

pe

Læs også

05.12.24
Afstem jeres forventninger - øvelse til skolebestyrelsesmødet
I kan have forskellige forudsætninger og forventninger til det arbejde, der følger med at sidde i en skolebestyrelse. Derfor er det vigtigt, at I...
23.02.23
Princip for meddelelsesbogen
Skole og Forældre har formuleret nedenstående princip for meddelelsesbogen til inspiration til skolebestyrelserne