Fællesskaber
Folkeskolelovens § 18, stk. 2, siger, at ”Det påhviler skolelederen at sikre, at det undervisende personale, der er tilknyttet klassen, planlægger og tilrettelægger undervisningen, så alle elever udvikler sig fagligt og alsidigt, herunder socialt, og trives i skolens faglige og sociale fællesskaber.” Og af folkeskolelovens § 44, stk. 2, fremgår det, at skolebestyrelsen skal fastsætte principper for skolens faglige og sociale fællesskaber.
Når vi taler om skolens faglige og sociale fællesskaber, så handler det i høj grad om inklusion – altså at skolen rummer alle elever, også de der har særlige behov.
I et velfungerende skolefællesskab deltager alle elever i fællesskabet både fagligt, socialt og kulturelt, og alle eleverne har både samarbejdsmæssige og venskabelige relationer til andre elever og føler sig som en del af fællesskabet.
Se også:
- Hjemmesiden inklusionsklar.dk, som Skole og Forældre har lavet i samarbejde med Det Centrale Handicapråd.
- Fra inklusion til læringsfællesskaber på Undervisningsministeriets hjemmeside.