2. infoskrivelse vedr. skolebestyrelsesvalg 2018
Kære skolebestyrelse og skoleledelse
Vigtige beslutninger i skolebestyrelsen
De første konkrete beslutninger omkring skolebestyrelsesvalget, som I snarest bør beslutte, er:
(tjek også med den kommunale styrelsesvedtægt hvilke rammer der er for valget):
Ansvarlig for valget:
Nedsættelse af en valgbestyrelse. Ofte er det den afgående formand/næstformand og skolelederen.
Kandidatopstilling:
Hvornår skal kandidaterne have meldt ind, til hvem og hvordan?
Hvordan præsenterer de sig evt. via web/intra?
Planlægning af valgets datoer:
Holder vi et opstillingsmøde? (evt. i forbindelse med nedenstående arrangement).
Dato for afstemning:
Vi går efter så mange kandidater som muligt, så vi kan holde afstemning (gerne elektroniske valg, se mere i 1. infoskrivelse: http://skole-foraeldre.dk/sektion/skolebestyrelsesvalg-2018 Gennem et reelt valg bliver skolebestyrelsen mere legitim og mere nærværende for forældrene. Valget optimerer interessen for at ”være med” og øger kendskabet til skolebestyrelsens arbejde.
Synliggørelse af skolebestyrelsen
Når ovennævnte er på plads, kan I planlægge et arrangement for forældrene. Det er en mulighed for at få en god dialog med forældrene om skolen, jeres arbejde (evt. årsberetning) og hvorfor skolen har brug for, at aktive forældre opstiller som kandidater til skolebestyrelsen.
Når I planlægger et møde med forældrene, er det vigtigt at sikre, at forældrene får ”noget med hjem”, gerne input de kan bruge direkte eller reflektere over i forhold til deres børn.
Forslag til program for forældrearrangement:
Kl. 19.00 Skolebestyrelsens formand byder velkommen
Kl. 19.05 KORT om: Skolebestyrelsen har arbejdet med fokus på: Fx trivselsmålinger, antimobbestrategi, fastsat følgende principper, mv.
Kl. 19.20 Ekstern oplægsholder om forældrerelevant tema*
Kl. 20.20 Få indflydelse på skolen gennem skolebestyrelsen
Kl. 20.30 Skolebestyrelsens fremadrettede arbejde, og hvilke temaer kunne I foreslå, der skal arbejdes med? (dialog med og mellem forældrene)
Kl. 20.50 Hvordan gør jeg, hvis jeg ønsker at stille op, hvem skal jeg henvende mig til?
Kl. 20.55 Afrunding ved skolebestyrelsens formand
Kl. 21.00 Afslutning.
*Forslag til forældretemaer: Trivsel og forældrenes rolle, forældrenes betydning for barnets læring, robuste børn, digital dannelse m.fl.
Oplægsholdere findes lettest ved at søge temaet på nettet.
Skole og Forældres instruktørnetværk gennemfører gerne aftenen for jer, såfremt I måtte ønske det. Se mere om indhold, muligheder og priser på www.skole-foraeldre.dk/kurser.
Der er redskaber på vej til jeres arbejde med skolebestyrelsesvalget:
Skole og Forældre arbejder pt. med udvikling af et valglogo, skabeloner til brug for kandidatopstilling og til invitation til møde for forældrene, samt en større kampagne målrettet direkte til alle forældre mv.
Du får naturligvis direkte information, når redskaberne ligger klar til brug og download på hjemmesiden.
Har du spørgsmål til ovennævnte så kontakt Ingelise Andersen, ia@skole-foraeldre.dk
Skulle du have brug for rådgivning eller afklaring i forbindelse med arbejdet i skolebestyrelsen, så kontakt gerne rådgivning for skolebestyrelser direkte på tlf.: 33 26 17 21 eller post@skole-foraeldre.dk