Lokalafdeling af Skole og Forældre på vej i Aarhus
Den stiftende generalforsamling afholdes torsdag den 22. februar kl. 19.00-21.00 på Dokk1 i Aarhus.
Alle forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer på folkeskoler i Aarhus Kommune er velkomne til at deltage.
Kom og mød skolens vigtigste samarbejdspartnere i Aarhus, andre forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer og deltag i den stiftende generalforsamling. Endnu vigtigere: Vær med til at fylde vores nye lokalafdeling med liv og værdi for vores alle sammens børn og unge.
Inden selve generalforsamlingen kan du hilse på:
- Rådmand Thomas Medom (SF)
- Formand for Børn & Unge udvalget Eva Borchorst Mejnertz (R)
- Direktør for Børn & Unge Jan Præstholm
- Landsformand for Skole og Forældre Mette With Hagensen
- Formand for Århus Lærerforening Jesper Skorstengaard
- Formand for Aarhus Skolelederforening Helle Mønster
- Formand for BUPL i Aarhus Marianne Gilbert Nielsen
Tilmelding til skolebestyrelsesformand på Samsøgades Skole og medlem af Skole og Forældres hovedbestyrelse, Janus Boye, på jb@jboye.com
Mødepapirer til generalforsamlingen:
Forslag til vedtægter for Skole og Forældre Aarhus
Forslag til arbejdsprogram 2018