Webinarer om Meddelelsesbogen

Webinarer om Meddelelsesbogen

Den 12. september kl. 15.30 eller kl. 19 kan du deltage i et webinar om meddelelsesbogen, som erstatter de nuværende elevplaner

[Opdatering: Webinaret er blevet afholdt. En optagelse er tilgængelig her.]

Det er slut med elevplanerne - nu skal alle elever have en Meddelelsesbog. Men hvad er forskellen, og hvad skal vi være opmærksomme på, når vi skal formulere principper og implementere det nye format? Det kan du blive klogere på til et webinar, som du kan deltage gratis i den 12. september kl. 15.30 eller kl. 19. Det er det samme webinar, som afholdes to gange, så flere har mulighed for at deltage.

Deltag i webinarerne på Danmarks Lærerforenings YouTube-kanal. Tilmelding er ikke nødvendig.

Webinarerne er arrangeret af Danmarks Lærerforening, Skolelederforeningen og Skole og Forældre i fællesskab, og både lærere, skoleledere og skolebestyrelsesmedlemmer er inviteret til at deltage i webinaret.

Vælg om du vil deltage kl. 15.30 eller kl. 19 og sæt kryds i kalenderen nu - og indsæt evt. link til denne artikel, eller direkte til YouTube-kanalen.

  • Børne- og Undervisningsministeriet fortæller kort om den juridiske ramme for Meddelelsesbogen.
  • Lektor Stine Helms fra UC Absalon fortæller om historikken med elevplanerne og om mulige faldgruber og oplagte muligheder i arbejdet med meddelelsesbogen. Stine Helms har flere års erfaring med forskning og udvikling inden for skole- og uddannelsesområdet. Stine er i sin forskning særligt optaget af, hvordan politiske tiltag konkret omsættes og praktiseres i skole og uddannelse, og har i en årrække forsket i evalueringspraksisser i udskolingen såsom de individuelle elevplaner, skole-hjem-samtaler og uddannelsesparathedsvurderinger.
  • Spørgsmål/svar

Senest opdateret den

13. september 2022

af

pe

Læs også

23.11.24
Skole og Forældre har fået ny formand
De delegerede på Skole og Forældres landsmøde har valgt næstformand Regitze Spenner Ishøy som ny formand. Den nye formand fik 101 stemmer mod 37 til...
11.11.24
Kampvalg til formandsposten i Skole og Forældre
Skole og Forældre skal have ny formand, da Rasmus Edelberg ikke genopstiller. To velkendte ansigter har meldt ud, at de vil gå efter posten. Derfor...