Juniormesterlære: En ny mulighed for alle elever i 8. og 9. klasse
Juniormesterlære er en ordning for folkeskolens udskolingselever, som træder i kraft fra skoleåret 2025/26. Alle elever i 8. og 9. klasse får dermed mulighed for at få en mere praksisrettet skolegang, hvor undervisning i dansk og matematik bliver kombineret med praktik eller praktiske undervisningsforløb 1-2 dage om ugen.
Juniormesterlæreordningen kommer til at påvirke undervisningens organisering, klassesammenholdet og elevernes almindelige skole-hverdag. Derfor er det vigtigt, at I udnytter skolebestyrelsens mulighed for at sætte en tydelig retning for, hvordan juniormesterlæreordningen skal fungere hos jer. Det betyder, at I f.eks. kan blive nødt til at drøfte:
- Hvornår og hvordan I præsenterer eleverne for juniormesterlæreordningen?
- Hvordan I samarbejder med erhvervsliv og andre samarbejdspartnere om at skabe gode praktikpladser til de elever, der ønsker at gøre brug af ordningen?
- Hvordan I sikrer elevernes trivsel og tilknytning til deres klassekammerater?
Introduktion til ordningen
Eleven kan være i juniormesterlære 1-2 dage om ugen. Selve forløbet kan foregå på en virksomhed, på en institution for erhvervsrettede uddannelser, på en institution for forberedende grunduddannelse eller på en ungdomsskole. De resterende 3-4 skoledage skal eleverne have almindelig undervisning, men i færre fag. Det er dog obligatorisk for alle elever at modtage undervisning i dansk og matematik.
Juniormesterlære er en rettighed, som alle elever i 8. og 9. klasse har. Det betyder, at eleverne selv kan beslutte, om de vil i juniormesterlære, men forældrene skal give samtykke. Denne rettighed gælder også de elever, der er henvist til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand.
Hvad er formålet med juniormesterlæreordningen?
Formålet med juniormesterlæreordningen er at styrke elevernes trivsel og motivation, skabe større variation i udskolingen og bygge bro mellem skole og arbejdsmarked.
Målgruppen er især elever i 8. og 9. klasse, som ønsker undervisning, der er mere praksisorienteret og mindre boglig. Det kan f.eks. være elever, der er skoletrætte, har svært ved at se meningen med traditionel undervisning, eller som allerede er interesserede i en erhvervsfaglig vej.
Hvordan kan skolen vejlede elever og forældre?
Det kommunen, som har den formelle pligt til at sikre, at elever og forældre får en grundig og letforståelig information om juniormesterlære-ordningen. Men det forhindrer ikke, at I som skolebestyrelse overvejer, hvordan I vil gribe den opgave an lokalt hos jer. Undervisningsministeriet har udsendt en vejledning for juniormesterlære (se link i bunden af artiklen), hvor de angiver nogle rammer for vejledningen. F.eks.,
- At elever og forældre bliver orienteret senest i 7. klasse om muligheden for juniormesterlære.
- At vejledningen gør det tydeligt, hvad juniormesterlære indebærer.
- At eleven og forældre bliver informeret om forskellen på juniormesterlære og øvrige skoleforløb.
- At det fremgår, hvilke uddannelsesveje, der er adgang til efter juniormesterlære.
- At eleven og forældre får mulighed for at stille spørgsmål og blive afklarede.
- At vejledningen sker i god tid, og at eleven har mulighed for at træffe et informeret valg.
Det er især vigtigt, at familien og eleven forstår, hvordan juniormesterlære-forløbet påvirker muligheden for at søge ind på en ungdomsuddannelse. F.eks. bør eleven og forældre vide, at juniormesterlæreforløbet giver adgang til de ordinære erhvervsuddannelser, hvis eleven har:
- Deltaget i juniormesterlæreordningen i 8. og/eller 9. klasse.
- Aflagt folkeskolens 9.-klasseprøve i både dansk og matematik.
- Opnået mindst karakteren 2,0 i gennemsnit i disse fag
- Deltaget i en afsluttende evalueringssamtale.
Men det er også vigtigt, at eleverne og deres forældre forstår, hvad juniormesterlære IKKE giver adgang til. F.eks. giver ordningen ikke adgang til eux-forløb på erhvervsskolerne eller til gymnasiale uddannelser som STX, HTX, HHX eller HF.
Det er derfor vigtigt, at I som skolebestyrelse er med til at sikre, at elever og forældre træffer valget på et oplyst grundlag. F.eks. i form af forældremøder, AULA-opslag, vejledningssamtaler på skolen, uddeling af informationsmateriale o.l.
Hvordan foregår ordningen i praksis?
Juniormesterlæreforløbet kan foregå i virksomheder, på erhvervsskoler, i FGU eller ungdomsskolen.
Det er som udgangspunkt elevens og forældrenes ansvar at finde et praktiksted, hvor eleven kan være de 1-2 dage om ugen under forløbet. Men skolen kan understøtte dette, og skolebestyrelsen kan fastsætte principper for, hvordan man organiserer en eventuel støtte.
Derudover har kommunerne fleksibilitet til at organisere juniormesterlære ud fra lokale forhold. Det betyder blandt andet, at kommunalbestyrelsen kan beslutte, om eleverne i juniormesterlære skal blive i deres klasser, eller om juniormesterlære-forløbet skal samles centralt på en enkelt eller nogle få skoler i kommunen.
Som skolebestyrelse kan man med fordel gå i dialog med kommunen om, hvad der er af fordele og ulemper ved begge ordninger.
En central løsning, hvor alle kommunens juniormesterlære-elever samles i særlige klasser, giver mulighed for at målrette undervisningen og have fælles praktikdage. Det kan også understøtte juniormesterlære-elevernes oplevelse af fællesskab, at de går sammen med nogen, der har valgt det samme forløb.
Omvendt kan det give kontinuitet og tryghed for juniormesterlære-eleverne, at de bliver ved med at være tilknyttet deres almindelige klasse. De vil fortsat kunne være en del af klassens sociale og faglige liv, fordi de er sammen med kammerater, lærere og evt. pædagoger, som de kender godt.
Hvordan laver vi et princip for juniormesterlære?
Skole og Forældre anbefaler, at skolebestyrelsen fastsætter et princip for undervisningens organisering, som omfatter juniormesterlære-ordningen – gerne i tæt samarbejde med skolens ledelse, personale og elevråd.
Man f.eks. invitere skolens ledelse til at præsenterer deres tanker og idéer på et skolebestyrelsesmøde. Men inddrag også gerne skolens personale og elevråd i den proces. Derefter kan I nedsætte en arbejdsgruppe, der kommer med et oplæg til formulering af princip for juniormesterlære-ordning.
Helt overordnet bør princippet forholde sig til, hvordan man organiserer undervisningen for de elever, der ønsker at være i juniormesterlære. Skal der f.eks. oprettes særskilte hold, eller skal eleverne forblive i deres klasser? Hvordan sikrer man, at juniormesterlære-eleverne forbliver inkluderet i skolens fællesskaber? Hvordan følger man op på elevernes læring og trivsel?
Derudover kan princippet også forholde sig til spørgsmål som:
- Hvornår kan elever tilmelde sig ordningen?
- Hvordan godkender skolelederen praktiksteder?
- Hvordan støtter skolen de elever og forældre i at finde en praktikplads?
- Hvordan samarbejder I med erhvervsskoler og andre samarbejdspartnere om praktiske undervisningsforløb, når praktikplads ikke er mulig?
- Hvordan og hvornår følger skolebestyrelsen op på juniormesterlæreordningen? Sæt det f.eks. ind i jeres årshjul, så I er sikre på, at det kommer på dagsordenen.
- Hvordan sikrer man en sammenhæng med det øvrige skolemiljø og den vante klasse?
- Hvordan tager skolen hånd om de elever, som måtte vælge at afbryde deres juniormesterlære for at vende tilbage til den almindelige undervisning og i den forbindelse måtte have brug for supplerende undervisning?
Hvordan styrker I samarbejdet med lokale virksomheder?
Elever og forældre, der ønsker at gøre brug af juniormesterlære, har som udgangspunkt selv ansvaret for at finde et sted, hvor forløbet kan foregå. Men I kan som skolebestyrelse spille en vigtig rolle i forhold til at få et godt samarbejde med de virksomheder og foreninger, som kan tænkes at være ’aftagere’ af skolens juniormesterlære-elever.
I kan som skolebestyrelse spille en stor rolle i forhold til at styrke elevernes og forældrenes muligheder for at gøre brug af skolens netværk, når der er elever, der ønsker at komme i juniormesterlære.
På den måde kan juniormesterlære-ordningen være en anledning til, at I afsøger, hvordan I som skole kan styrke relationen til de omgivende virksomheder, butikker, foreninger o.l. Konkret kan man som skolebestyrelse invitere repræsentanter fra det lokale erhvervsmiljø med til sine møder. Det giver jer mulighed for at starte en dialog om, hvordan et samarbejde kan foregå. I kan også gøre brug af muligheden for at få en repræsentant fra det lokale erhvervsliv med i skolebestyrelsen. På den måde får det lokale erhvervsliv også indblik i, hvad det er for ønsker I som skole har til praktikstederne. Et tæt samarbejde med de lokale virksomheder og erfaringer vil også gøre det nemmere for jer at samarbejde om at håndtere de administrative krav, som juniormesterlæreordningen fører med sig.
F.eks. skal der laves en skriftlig praktikaftale ml. elev og virksomhed, som skolelederen skal godkende. Og det er også vigtigt, at praktikstederne har personale ansat, der har de faglige og pædagogiske kompetencer til at tage godt imod juniormesterlære-eleverne.
Derfor bør I overveje, om I kan tage nogle tiltag, der giver samarbejdet mellem skolen og praktikstederne de bedste forudsætninger. F.eks. ved at:
- Udpege en praktik- eller virksomhedskontaktperson blandt skolens personale.
- Etablere netværk med lokale virksomheder gennem erhvervsråd, håndværkerforeninger eller erhvervsskoler.
- Lave informationsmateriale til virksomheder om juniormesterlære, fx hvad formålet er, hvad eleven kan bidrage med, og hvilke krav der stilles til praktikstedet.
- Invitere virksomheder til skolen – fx til orienteringsmøder, rundbordssamtaler eller praktikmesser.
- Være fleksibel i tilrettelæggelsen – fx ved at aftale halve dage, kortere perioder eller delepraktik mellem to virksomheder.
- Overveje, hvordan I som skole kan støtte virksomheden under praktikforløbet (fx kontaktperson, skema for opgaver, mulighed for sparring)
Hvordan samarbejder vi med skolelederen?
Skolelederen har en central rolle i forhold til at implementere og administrere drift af juniormesterlæreordningen. Derfor er det vigtigt, at I som skolebestyrelse prioriterer et godt samarbejde med skoleledelsen, og det kan I f.eks. gøre ved tydeligt at afstemme jeres forventninger til hinanden.
Ministeriets vejledning om juniormesterlære beskriver tydeligt skolelederens ansvarsområder. F.eks. er det skolelederen, der:
- Planlægger og organiserer undervisningen for elever i juniormesterlære.
- Godkender praktiksteder og vurderer, om de lever op til krav om indhold, sikkerhed og læringsudbytte.
- Beslutter hvilke øvrige fag – ud over dansk og matematik – eleven kan modtage undervisning i.
- Har ansvar for at sikre, at elever, som ikke finder en praktikplads, tilbydes praktisk undervisning på fx en erhvervsskole.
- Indgår i samarbejde med den kommunale ungeindsats (KUI) og praktiksteder.
- Afholder afsluttende evalueringssamtale med eleven og eventuelt repræsentanter fra praktikstedet.
Skolelederen er desuden ansvarlig for, at elever, der forlader juniormesterlære igen, får mulighed for at vende tilbage til den almindelige undervisning, og at det sker med de nødvendige støttetiltag.
Det er vigtigt, at man som skolebestyrelse kender til skolelederens ansvarsområder, for på den måde kan man bedre gå i dialog med hinanden om, hvordan samarbejdet om at få det til at ske så meningsfuldt og så effektivt som muligt, kan foregå.
Mere information
Du kan læse mere om juniormesterlære i:
- Artikel på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside med bl.a. skabelon for praktikaftale
- Vejledning om juniormesterlære (BUVM)
- Lov om kvalitetsprogram for folkeskolen
- Aftalen om folkeskolens kvalitetsprogram (marts 2024)
Kontakt Skole og Forældre, hvis du har spørgsmål eller har brug for støtte til at udarbejde principper:
Telefon: 33 13 26 30
E-mail: info@skole-foraeldre.dk
Hjemmeside: www.skole-foraeldre.dk
