Tekst: Sune Navntoft 
Foto: Private 

Forælderen: 
”Principperne skal give mening i skolens hverdag” 

Claus Drachmann Kaasby-Wang, næstformand for skolebestyrelsen på Kærbyskolen, Aalborg 

Hvornår er skolebestyrelsesarbejdet udfordrende?  
”Det kan det være, når der er uklarhed i skolebestyrelsen om, hvad dens rolle er. Lige inden jeg tiltrådte skolebestyrelsen fik vi faktisk hjælp af Skole og Forældre til at blive skarpe på, hvad skolebestyrelsens rolle er, herunder dens opgaver i løbet af et skoleår. Altså, hvordan kommer man i gang med principarbejdet? Hvordan griber man det an? Hvad er de forskellige bestyrelsesmedlemmers rolle med afsæt i deres respektive kompetencer og interesser? Der er jo ikke en facitliste, men der er alligevel nogle punkter, som en skolebestyrelse skal tage sig af, og det tror jeg er godt at have for øje. Er der uklarhed om rollerne, så kan skolebestyrelsesarbejdet risikere at blive en uoverskuelig størrelse, hvor der kan opstå tvivl om, hvordan man får skabt fremdrift i for eksempel principarbejdet.” 

Hvornår fungerer skolebestyrelsesarbejdet bedst?  
”Det gør det blandt andet, når skolebestyrelsen i fællesskab udarbejder principper, som er mulige for lærerne at efterleve, og som samtidig giver mening for eleverne at stige på. Det kræver, at alle skolebestyrelsesmedlemmer kender deres roller og forpligtelser til møderne. Derudover kommer bestyrelsesarbejdet jo også til sin ret, når økonomien er presset, og der skal træffes vanskelige beslutninger. Her er det vigtigt med fælles retning samt enighed om at presse på politisk niveau.” 
 
Hvordan får I alle parter i spil i skolebestyrelsesarbejdet? 
”Hvis man endnu ikke har elevrepræsentanter med i skolebestyrelsen, så er det efter min mening på tide. Vi prøver at sætte god tid af til, at alle kan komme til orde, og her er elevrådsrepræsentanterne og medarbejderrepræsentanterne helt centrale. Ved for eksempel at diskutere intentionerne bag principperne og inddrage elever, lærere og pædagoger, får vi deres syn på, hvad der kan lade sig gøre i praksis. Det handler blandt andet om at sætte en meningsfuld retning, som medarbejderne og eleverne kan se sig selv i med henblik på at skabe den bedst mulige skole for eleverne. Og er man i tvivl om, hvordan man kan inddrage eleverne, så kan man med fordel tage en snak med hele elevrådet om, hvad bestyrelsesarbejdet går ud på, og hvordan de kan få indflydelse på eksempelvis budgettet og få en forståelse af, hvad det betyder for deres hverdag. Jeg vil gerne være fortaler for, at bestyrelsesmøderne bliver mere inspirerende for eleverne, så de får fornemmelsen af, at de kan få indflydelse på, hvordan midlerne bruges. I sidste ende vil vi jo det samme, nemlig at skabe den bedst mulige skole inden for de rammer, vi har til rådighed.”  

Hvad virker særligt godt i jeres skolebestyrelse? 
”Jeg synes, at fleksibiliteten er værd at fremhæve. Jeg tror, at hvis man som skolebestyrelse skal rumme en bred vifte af forældre, så er man nødt til at tilpasse sig det omkringliggende samfund. Jeg deltager fra tid til anden virtuelt, da jeg engang imellem arbejder fra København. Den fleksibilitet gør, at jeg kan deltage i møder, hvor jeg ellers ville være nødsaget til at melde afbud. Det sætter jeg stor pris på, og det tror jeg faktisk, at mange forældre anno 2025 vil gøre. Det handler i bund og grund om at gøre skolebestyrelsen tilgængelig for så mange forældre som muligt.” 

Hvorfor skal forældre gå ind i en skolebestyrelse? 
”Fordi det er her, alle skolens repræsentanter sætter sig ned og sætter retning for skolen. Frihedsdagsordenen ruller hen over Danmark, og her er skolebestyrelserne jo helt afgørende, da det er ude på skolerne, at de mange tiltag skal føres ud i livet.” 

Læreren: 

”Når parterne står sammen, kan jeg virkelig mærke fremdriften” 

Jeppe Oliver Malmqvist Mønster, lærer på Præstemoseskolen, Hvidovre 

Hvornår er skolebestyrelsesarbejdet udfordrende?  
”Jeg har siddet i skolebestyrelsen i et halvt års tid og har faktisk ikke oplevet de store udfordringer endnu. Og så oplever jeg faktisk, at noget af det, som engang i mellem kan virke som en udfordring, når der skal tages en beslutning om for eksempel et princip, ofte kan løses ved dialog. Hvis der bliver givet tid til, at alle bliver hørt og får mulighed for at argumentere, så er det også nemmere at træffe de nødvendige beslutninger i fællesskab. Så måske er det i virkeligheden tiden, der engang i mellem kan være udfordringen. Vi har for eksempel møder hver sjette uge, og hvis vi prioriterer at give ekstra plads til et punkt på dagsordenen, så betyder det, at vi skubber et eller flere punkter foran os. Så på den måde spiller tiden en rolle.” 

Hvornår fungerer skolebestyrelsesarbejdet bedst?  
”Jeg synes, det fungerer særligt godt, når vi er enige over en bred kam. Når både skoleleder, lærere, pædagoger, elev- og forældrerepræsentanter bliver enige om et princip eller en beslutning, så kan man virkelig mærke fremdriften.” 

Hvordan kan du som lærer bidrage i skolebestyrelsen? 
”Jeg oplever generelt, at forældrene vægter lærerperspektivet højt. Jeg har en fornemmelse af, hvordan stemningen er i lærergruppen, og hvad der fylder hos lærerne. Hvis vi for eksempel diskuterer idrætsprincipper eller faciliteter, så er skolebestyrelsen meget interesseret i mit og i de øvrige idrætslæreres syn på sagen, så jeg synes egentlig, at jeg kommer i spil på en meget konstruktiv måde. Derfor bestræber jeg mig også på at samle op på, hvad der rører sig hos mine kollegaer, så min stemme bliver repræsentativ for alle medarbejdere.” 

Hvorfor skal lærere gå ind i skolebestyrelsen? 
”Det skal de, fordi de engagerer sig i den skole, de arbejder på og i det lokalområde, som skolen er en del af. Men også fordi skolebestyrelsesarbejdet giver et indblik i, hvilke familier der har sin hverdag i nærområdet og dermed, hvad eleverne er rundet af.” 

Eleven: 
”Vi bidrager bedst, hvis vi bliver forberedt inden mødet” 

Magnus Hermann, formand for Danske Skoleelever og tidligere elev på Præstemoseskolen, Hvidovre 

Hvornår er skolebestyrelsesarbejdet udfordrende?  

”Jeg synes, at arbejdet i skolebestyrelsen er mest udfordrende, når man ikke forstår det, der skal snakkes om, og især hvis der er en antagelse om, at det er en snak, eleverne alligevel ikke kan bidrage til. Til mine to første møder gennemgik en kontaktlærer dagsordenen med mig og den anden elevrepræsentant. Det gjorde, at vi kunne være med på mødet på næsten lige fod med forældrene og de andre medlemmer. Inden det tredje møde var vores kontaktlærer dog syg, hvilket gjorde, at vi ikke havde det samme overblik over, hvad der blev snakket om. Der kunne jeg mærke, hvor stor en forskel det gør at drøfte dagsordenen med en voksen inden mødet.” 
 

Hvornår fungerer skolebestyrelsesarbejdet bedst?  

”Når der er tid til, at alle får en forståelse for det, der skal arbejdes med, og når der er respekt for alle de deltagendes holdninger. Der skal være plads til forskellige holdninger i skolebestyrelsen, og alle skal føle, at deres holdninger er lige så vigtige som de andres.” 
 

Hvordan oplevede du dit første skolebestyrelsesmøde?  

”Jeg var så heldig, at den anden elevrepræsentant havde siddet i skolebestyrelsen et helt år. Det var en kæmpe hjælp, at der var én, jeg kunne læne mig opad. På den måde kunne jeg se, hvad man skulle gøre, og hvad man ikke skulle gøre. Jeg syntes, at det var lidt skræmmende til mit første skolebestyrelsesmøde, og jeg tror, det havde været endnu værre, hvis ikke den anden elev havde været der før.” 

Hvilke råd vil du give til andre elever, som sidder i skolebestyrelser?  

”At spørge om alting. Det kan være sindssygt svært at stille spørgsmål, men det er en forudsætning for, at man kan bidrage meningsfuldt til samarbejdet. Og så vil jeg også råde andre elever til at tro på, at deres meninger, stemme og holdninger er noget værd i de samtaler, man har i skolebestyrelsen.” 

Hvorfor skal elever gå ind i en skolebestyrelse? 

”Det skal de gøre for at få medbestemmelse og indflydelse på deres egen skoledag, men også for at få indblik i, hvilke beslutninger der bliver truffet om deres skole.” 

Skolelederen: 
”Vi har brug for forældrenes øjne på det, vi gør” 

Morten Heilmann Sørensen, Skoleleder på Tinglev Skole, Aabenraa 

 
Hvornår oplever du, at skolebestyrelsesarbejdet kan være udfordrende? 
”Overordnet set, så kan det være udfordrende, at skoleleder og forældre sidder i skolebestyrelsen med vidt forskellige forudsætning. Som skoleleder har man stor indsigt i, hvordan man driver skole, mens forældrene i skolebestyrelsessammenhæng er “ambassadører” for deres børn. Jeg oplever, at de har stor tiltro til, hvordan skolen drives, men også at det måske kan være svært at se de dilemmaer, man nogle gange kan stå i som skoleleder. Kender man som forælder ikke de regler og love, som skolelederen er forpligtet til at følge, så kan det i nogle tilfælde gøre det sværere at forstå, hvorfor skolelederen handler som han eller hun gør.” 

Hvornår fungerer skolebestyrelsesarbejdet bedst?  
”Jeg nyder, når der bliver diskuteret på skolebestyrelsesmøderne. Det er ikke alle diskussioner, der fører til beslutninger, men dynamikken og holdningsudvekslingerne sætter jeg stor pris på. Når min afdelingsleder eller jeg formår at prikke lidt til bestyrelsen, så bliver dialogen ofte mere livlig, og det tror jeg gavner os alle. Hvis vi fremlægger fem punkter, så er det kun godt, hvis forældre-, elev- og lærerrepræsentanter forholder sig kritisk til indholdet med deres respektive briller på. Det er bare mere givende, end at jeg fremlægger fem punkter, som hele bestyrelsen nikker ja til.” 

Hvordan sikrer I jer, at I som skoleledere trækker i samme retning som bestyrelsen? 
”Jeg mødes blandt andet med formanden et par gange om måneden. Den ene gang handler det om at få lavet en dagsorden til næste skolebestyrelsesmøde ud fra det seneste referat. Vi tager de punkter med, hvor skolebestyrelsens input giver mening, og så kan der være andre punkter, som vi blot tager med til mødet som orientering. Derudover drøfter vi, hvad der rører sig på og omkring skolen, men også hvilke politiske tiltag, vi som skole skal forholde os til.” 

Kan du give et godt råd til andre skolebestyrelser?  
”Prioritér og uddelegér. Man kan ikke nå at arbejde med alt, så det gælder om bruge ressourcerne fornuftigt. Vi uddelegerer for eksempel ansvaret for at arbejde med principper og politikker i mindre grupper. Vi har lige revideret vores mobilpolitik, og her har en mindre gruppe sammen med en repræsentant fra ledelsen taget teten og fremlagt det for resten af bestyrelsen. Det er utrolig effektivt.” 

Hvorfor er det vigtigt med en stærk skolebestyrelse? 
”Jeg plejer at sige, at man ikke kan lave skole uden forældrene. Vi har brug for forældrenes øjne på det, vi gør. Skolebestyrelsen er valgt af forældrene, så når skolebestyrelsen sætter en retning, så gør den det på vegne af hele forældregruppen. Har vi ledere skolebestyrelsens opbakning, er det ofte nemmere at præsentere nye tiltag for forældregruppen på eksempelvis forældremøder, og det er et godt udgangspunkt for samarbejdet.” 
 

Den eksterne: 
”Vi kan hjælpe skolebestyrelsen til større indflydelse” 

Tem Frank Andersen, eksternt skolebestyrelsesmedlem, Sønderbroskolen, Aalborg 

Hvad var din motivation for at træde ind i en skolebestyrelse som eksternt medlem? 
”Jeg har siden 2009 siddet i det lokale idrætssammenvirke SIFA’s bestyrelse, så jeg blev faktisk prikket på skulderen, da Sønderbroskolen i 2013 håbede på at kunne få opført en hal. På Sønderbroskolen har vi desuden en særlig idrætslinje, som er støttet af Elitesport Aalborg, som vi I SIFA samarbejder med. Så for mig er idrætten omdrejningspunktet. Men min motivation bunder jo også i, at jeg har en tilknytning til skolen, da mine tre børn har gået der. Jeg kender skolen, skolelederen og lærerne, og jeg er af den overbevisning, at der ikke er andre, der får demokratiet til at virke end os selv.” 

Har skolebestyrelsesarbejdet stemt overens med dine forventninger?  
”Jeg sidder i mange andre bestyrelser, og der er selvfølgelig forskel på, hvordan arbejdet bliver grebet an på. Men altså, her i Aalborg, der rykker vi sammen i bussen, når pladsen bliver trang, eller der opstår problemer.” 

Hvornår oplever du, at skolebestyrelsesarbejdet kan være udfordrende?  
”Der kan være konkrete områder, hvor parterne, men også forældrene internt i bestyrelsen, er langt fra hinanden holdningsmæssigt. Her er sukkerpolitik et godt eksempel. Jeg har oplevet, at nogle forældre ikke brød sig om, at der blev serveret kage ved fødselsdage og lignende. Elevrepræsentanterne påpegede, at det langt fra var hver fredag, at de fik kage, og så var der faktisk en fin dialog. Jeg oplevede ikke diskussionen som en udfordring, men jeg ville gerne have diskuteret noget andet. Så jeg tror godt, at vi nogle kan sidde med forskellige opfattelser af, hvad der giver mest mening at arbejde med. Jeg har kun oplevet skolebestyrelsen som velfungerende og som et sted med dedikerede forældre. Men på en skole som Sønderbroskolen, hvor der er stor diversitet blandt eleverne, kan det være en udfordring at sammensætte en skolebestyrelse med samme diversitet. I øjeblikket synes jeg dog, at der er pæn diversitet i forhold til både køn, etnicitet, uddannelse og så videre.” 

Hvordan kan skolebestyrelserne få gavn af de eksterne medlemmer? 
”De kan måske få mere indflydelse. I bund og grund er det jo politik. Da jeg kom ind i bestyrelsen handlede det blandt andet om, at man gerne ville have bygget en hal, så man kunne tilbyde kommunens særlige idrætsklasser de fornødne faciliteter på skolen. Når vi havde diskuteret noget, kunne jeg tage det med til mit bagland og arbejde for, at de udvalg der skulle træffe beslutningerne om, hvorvidt, det kunne lade sig gøre, blev informeret om projektet.” 

Har du nogle konkrete eksempler på samarbejder, som rækker "ud over" skolen? 
”Jeg tror, at vi fremadrettet vil se et øget fokus på, hvordan man kan finansiere aktiviteter udenom kommunale budgetter. Her repræsenterer de eksterne medlemmer jo virksomhedsnetværket, og kan ad den vej bidrage til dialog med både små og store virksomheder, som i nogle tilfælde kan udmønte sig i en reel finansiering.” 
  
 

Politikeren: 
”Løbende dialog er afgørende for et godt samarbejde” 

Ruben Kidde, kommunalbestyrelsesmedlem og formand for undervisningsudvalget for Radikale Venstre i Frederiksberg Kommune 

 
Hvornår kan samarbejdet mellem kommunen og skolebestyrelserne være udfordrende?  
”Vi politikere sætter stor pris på, at forældre vil bruge deres tid på at gøre deres børns skole bedre og på at være i dialog med os. Der, hvor samarbejdet kan være udfordrende, er blandt andet, når vi kommunalpolitikere sætter en tydelig retning og beder skolebestyrelserne om at omsætte retningen til konkrete retningslinjer ude på skolerne. Det kan nogle gange medføre svære dialoger blandt forældrene i de respektive skolebestyrelser. Et eksempel kunne være det, vi kalder Frederiksbergmodellen for mindre skærmbrug, som vi vedtog sidste år, og som skolebestyrelserne skal omsætte til retningslinjer på de enkelte skoler. Den er overordnet set, blevet taget godt imod, men der er stadig skolebestyrelser, hvor forældrerepræsentanterne har forskellige opfattelser af, hvordan eleverne skal bruge skærm. Og det har gjort, at det i nogle bestyrelser har været sværere at nå til enighed om retningslinjerne end hos andre.” 

Hvornår fungerer samarbejdet bedst? 
”Det gør det, når man har en god forståelse for hinandens roller og interesser - altså den politiske rolle og skolebestyrelsens rolle - og når vi er enige om retningen for, hvor kommunen skal hen. Her på Frederiksberg har vi for eksempel to årlige dialogmøder med alle skolebestyrelserne, og så har vi også vores lokale Sammen om Skolen-forum, hvor vi flere gange om året drøfter vigtige ting i forbindelse med udviklingen af skolevæsnet, men også vanskeligere ting som for eksempel det årlige sparekatalog, som kommer forud for budgetforhandlingerne. Her inviterer vi skolebestyrelserne ind, så de blandt andet får mulighed for at komme med alternative spareforslag tidligt i processen. Her bestræber vi politikere os på at lytte mere end at kommentere, og det er min oplevelse, er der er en god og konstruktiv dialog. Kommunalbestyrelsen og skolebestyrelserne har jo i sidste ende det samme mål for øje, nemlig at skabe de bedste rammer for elevernes læring og trivsel, så for mig at se er den løbende dialog helt afgørende for det gode samarbejde.” 

Hvordan kan man gribe det an, hvis man som skolebestyrelse har en sag, man gerne vil have kommunalpolitikerne til at interessere sig for?  
”Der er typisk to veje. Hvis det drejer sig om mindre ting, som at der for eksempel kun er koldt vand i bruserne, så er det oplagt, at skolebestyrelserne gør skolelederen opmærksom på problemet, hvorefter han eller hun retter henvendelse til forvaltningen. Herefter kan skolechefen og eventuelt direktøren involveres afhængigt af problemets omfang. Man kan som skolebestyrelse også skrive direkte til uddannelsesudvalget eller til de enkelte politikere, hvis man gerne vil gøre opmærksom på en sag. Man kan altså gå begge veje. Drejer det sig om større projekter, som fx en skolegård der skal renoveres, så bliver det selvfølgelig en del af et større økonomisk puslespil. Her vil det typisk være en god idé at gøre sit forarbejde: Se på hvad skolen har behov for og invitere os i udvalget ud på skolen til en overordnet dialog. På den måde kan vi også skabe os et overblik og se på mulighederne, når vi skal diskutere budget.” 

Kan du give et godt råd til, hvordan man som skolebestyrelse kan bidrage til et godt samarbejde med de lokale politikere? 
”Et godt sted at starte er at deltage i de fælles arrangementer mellem kommunalbestyrelsen og skolebestyrelserne. Derudover vil jeg opfordre skolebestyrelserne til at oplyse kommunalpolitikerne om bekymringer og muligheder, men også til altid at gå konstruktivt til værks.”