Skolebestyrelser kan nu afprøve de nye fagplaner

  • Elevernes læring

Skolebestyrelser kan nu afprøve de nye fagplaner

Læs udkastene til de nye fagplaner og få indflydelse på den fremtidige undervisning i folkeskolen ved at besvare en åben survey

Der skal være færre bindende mål for fagene i folkeskolen. Det blev besluttet med Folkeskolens kvalitetsprogram, og der arbejdes nu ihærdigt på at få lavet nye fagplaner, der skal erstatte ’Fælles mål’, som der undervises efter i dag. De nye fagplaner skal være færdige til skoleåret 2027/28. 

Fagplanerne vil give lærerne et større råderum til at lave undervisning og gribe det, der interesserer eleverne. Det bliver en ny måde at lave skole på med mere fleksibilitet i undervisningen.  

Flere fagudvalg er klar med udkast  
De første fagudvalg, som består af lærere, samt fag- og videnspersoner, er nu klar med et råudkast til nye fagplaner. Det gælder fx dansk, børnehaveklassen og matematik. 

143 skoler har meldt sig til at afprøve fagplanerne, og måske er din skole en af dem? Men faktisk kan alle skoler afprøve dem og give feedback. Skolebestyrelserne kan også give feedback, og det er vigtigt, at I også kommer på banen og får indflydelse. Der er deadline for feedback d. 12. november.  

Hvad skal I som skolebestyrelse være opmærksomme på? 
Som skolebestyrelse skal du føre tilsyn med skolens virksomhed og det gælder også undervisningsindhold, omfang og kvalitet. Når I kigger på fagplanerne, er det derfor vigtigt at være opmærksom på: 

  • Kan vi som skolebestyrelser føre tilsyn ud fra de nye fagplaner? 

  • Er det til at forstå, hvad eleverne skal kunne i fagene på forskellige trin i skolegangen? 

Men fagplanerne kan også tænkes ind i de principper, som I som skolebestyrelse laver.  

  • Kan fagplanerne fx bruges i en skole-hjem-samtale til at følge progression ift. trivsel, læring og udvikling? 

  • Og kan de læses af gennemsnitlige forældre, så de er med på, hvad deres barn skal kunne? 

I kan som skolebestyrelse give feedback via denne survey.

Senest opdateret den

1. oktober 2025

af

pe

Læs også

22.08.25
Mulighed for karakterer i 6. og 7. klasse
Med Folkeskolens Kvalitetsprogram er det nu muligt at give karakterer i både 6. og 7. klasse, og her er det oplagt, at man som skolebestyrelse kommer...
01.07.25
Skolebestyrelsesformand: Samarbejde er nøglen til indflydelse
På Høng Skole gør skolebestyrelsen sig umage i at være en aktiv del af skolens ledelse. Vi har talt bestyrelsens formand om, hvordan man som...