Når forældrene skal pege på, hvordan en god skoledag ser ud, så er det en dag, hvor der er mere balance mellem at sidde stille på stolen og lytte og leg, kreativitet og bevægelse. 93 % af forældrene vurderer samtidig, at en skole med flere praksisfaglige metoder vil have en positiv betydning for deres barns motivation for at lære. Flest forældre ønsker, at deres børn i højere grad end nu bruger kroppen aktivt (77%), laver eksperimenter (76%), arbejder med løsninger på virkelige problemer (73 %) og kommer udenfor skolen fx i naturen (72 %).

”Forældrene har længe ønsket en mere varieret og motiverende skoledag for deres børn. Med folkeskolereformen var et af målene at lave det bl.a. med understøttende undervisning, åben skole og mere bevægelse. Men samtidige politiske krav om øget inklusion og mindre forberedelsestid har mindsket de lokale ressourcer og muligheder og gjort det svært at realisere målet. Nu står vi med en kortere og mindre varieret skoledag. Derfor haster det, og vi skal have tilpasset krav, rammer og ressourcer til en mere varieret og motiverende skoledag, for vi taber børn på gulvet, når undervisningen er for målstyret og boglig,” siger formand for Skole og Forældre, Rasmus Edelberg.

Ifølge den nye undersøgelse, så er der kun meget få forældre (3-10 procent), der oplever, at de praksisfaglige metoder i dag bliver brugt i høj grad.

Succes vil afhænge af rammerne

Opbakningen blandt skolens parter er et godt første skridt på vejen til mere praktisk undervisning, men der er flere barrierer, der skal kigges på ifølge formanden for Skole og Forældre, for at lykkes med mere praktisk og motiverende undervisning. 

”Der er brug for penge til efteruddannelse, gode faglokaler og ikke mindst materialer. Og så vil den her form for undervisning også kræve mere tid til forberedelse og koordinering for alle fag. Især i forhold til børn med særlige behov. Mere praktisk undervisning skal gavne alle elever i form af mere læring og trivsel og skal ikke bare være et middel til at få flere til at søge mod erhvervsuddannelserne. Og det må heller ikke blive et forsøg på at afkoble eleverne fra begrebslig forståelse eller tilegne sig og anvende teoretisk viden. Tværtimod bør begrebslig viden og sanselig praksis gensidigt styrke elevernes dannelse og færdigheder. Derfor glæder det mig også, at ministeren siger, der vil følge penge med til mere praktisk undervisning, så vi kan få kompetencerne og rammerne på plads i virkeligheden.”

Rasmus Edelberg ser også et behov for at få styrket og udvidet de praktisk-musiske fag, der er i dag, og flere muligheder for at øge udbuddet af valgfag. Det er også oplagt at styrke praktikmuligheder for eleverne, og så er der også brug for at kigge på de krav, der stilles til en afgangseksamen.

Børn med særlige behov skal have ekstra støtte

I undersøgelsen ønsker de af forældrene, der har børn med særlige behov, lige så meget som forældregruppen generelt – altså i højere grad end nu – at lærerne i deres børns klasser bruger praksisfaglige undervisningsformer. Flere kan også se, at deres børn kan få udfordringer ved en mindre struktureret dag, flere spontane elementer, forstyrrelser og større krav om at indgå i gruppearbejde og skulle arbejde mere selvstændigt.

Forældrene anbefaler derfor, at lærerne har et ekstra fokus på elever med særlige behov i forhold til, at der er den nødvendige voksenstøtte til den enkelte elev, fokus på at skabe struktur i undervisningen, at lærerne forbereder eleverne på dagens arbejde, og at der er mulighed for at arbejde i grupper eller på mindre hold.

Praksis undervisning er temaet i morgen, når parterne i ’Sammen om skolen’ mødes for første gang efter valget.

Download notat med undersøgelsesresultater