Tilbage i juni indgik regeringen aftale med de fleste af folketingets partier om håndtering af faglige udfordringer hos elever i grundskolen og på ungdoms- og voksenuddannelser efter en lang periode med covid-19-restriktioner.

Det er blevet til et udkast til lov, som giver mulighed for, at skoler og kommuner kan fravige reglerne om

• elevplaner
• skoledagens længde
• kompetencedækningsmålsætning
• kvalitetsrapporter

Lovforslaget forventes fremsat i oktober 2021 og at være gældende fra midten af november.

Lovudkastet skal ses i sammenhæng med de bekendtgørelser, der det seneste år har reguleret disse områder, og for alle fire regelområder siger lovforslaget, at de beslutninger, som er taget i henhold til de midlertidige bekendtgørelser, vil forblive i kraft efter den nye lov, medmindre andet fremgår af beslutningen.

Se Skole og Forældres høringssvar til udkastet til lovforslag

Elevplaner
Lovforslaget siger, at ”Skolens leder kan beslutte, at der ikke skal udarbejdes elevplan for hver elev fra børnehaveklassen til og med 9. klassetrin i skoleåret 2021/22”. Og i bemærkningerne til loven lyder begrundelsen, at skolen, ved at undlade at lave elevplaner, kan frigive ressourcer hos det undervisende personale, som i stedet kan bruges på at planlægge og gennemføre undervisning, som kommer eleverne direkte til gode. Det anføres dog også, at der er en klar forventning om, at skolerne fortsat forholder sig til elevernes faglige udvikling og trivsel, og at den systematiske vurdering om muligt er endnu vigtigere nu grundet det seneste års nedlukninger og perioder med nødundervisning. Folkeskolelovens § 13, stk. 2, der stiller krav om løbende evaluering, er således stadig gældende, og den løbende evaluering skal (som altid) danne grundlag for vejledning af den enkelte elev og for den videre planlægning og tilrettelæggelse af undervisningen og for underretning af forældrene om elevens udbytte af undervisningen.

I skolebestyrelsen er det oplagte spørgsmål derfor nu, hvis skolelederen vil afskaffe elevplanerne, hvad der så skal træde i stedet? Skal skolen arrangere flere skole-hjem-samtaler, hvor forældrene har mulighed for at tale med alle barnets lærere? Elevplanerne har været det værktøj, hvori skolen har meddelt resultaterne af den løbende evaluering sammen med oplysninger om den besluttede opfølgning. Så hvis man afskaffer elevplanerne, står man umiddelbart uden et værktøj til at løse den opgave.

Undervisningsministeriet har sammen med organisationerne omkring skolen – heriblandt Skole og Forældre – iværksat et arbejde med forenkling af elevplanerne, men det arbejde har desværre ligget stille under corona-epidemien. Nu er der så mulighed for, at skolerne dette skoleår kan eksperimentere med at finde deres egne løsninger, og Skole og Forældre hører meget gerne om de erfaringer, man gør sig, så vi kan tage det med ind i arbejdet med de fremtidige elevplaner.

Skoledagens længde
En ny paragraf § 16 e vil give kommunalbestyrelsen ret til fravige minimumskravene til undervisningstiden ved at afskaffe dele af eller hele den understøttende undervisning, blot man tilrettelægger andre aktiviteter, der har et tilsvarende personaleforbrug i undervisningen. Det kan ske, hvis skolens leder vurderer, at det er den rigtige løsning for at sikre klassens faglige udvikling, og skolelederen også indhenter en udtalelse fra skolebestyrelsen, inden kommunalbestyrelsen ansøges om det. Godkendelsen gives årgangs- eller klassevis.

Når beslutningskompetencen er lagt i kommunalbestyrelsen, så er det fordi, eleverne skal tilbydes plads i fritidsordningerne i de timer, som skoledagen afkortes, uden forældrene skal betale mere af den grund. Kommunalt er der altså ikke sparet penge ved at afkorte skoledagen, da skolen skal bruge de samme ressourcer, mens der er brug for flere ressourcer i skolefritidsordningerne.

For skolebestyrelserne er der nogle opmærksomhedspunkter i denne sammenhæng:

Hvis skolen har en skolefritidsordning, må en skolebestyrelsen sikre sig, at budgetrammen til skolefritidsordningen får den nødvendige udvidelse til den øgede åbningstid, og så må skolebestyrelsen på den baggrund vedtage et opdateret budget til skolefritidsordningen.

Spørg ind til skolelederens vurdering af de enkelte klassers behov, og hvad det er for nogle undervisningsaktiviteter, de frigivne personaleressourcer skal bruges til. I bemærkningerne til lovforslaget nævnes en undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, som citeres for positive gevinster ved færre skift mellem forskellige lærere, flere sammenhængende timer med tværfagligt indhold, som har gjort det nemmere at motivere eleverne og skabe gode relationer, og det er så det, loven her har til hensigt at gøre muligt. Men af samme undersøgelse fremgår det også, at elever har oplevet denne undervisning som ensformig, og at der var fag, der blev forsømt eller ”bare visket ud”.

Endelig er det også værd at være opmærksom på, at lovgivningen stadig stiller krav om 45 minutters daglig bevægelse i undervisningen. Og med en kortere skoledag uden understøttende undervisning stiller det større krav til tilrettelæggelse af fagundervisning med bevægelse.

Skærer man al understøttende undervisning væk, vil det ugentlige og daglige antal lektioner se således ud:

Kilde: Folkeskolelovens bilag 1. *Beregning baseret på, at der er 40 undervisningsuger på et skoleår, og at en lektion er på 45 minutter.

Kompetencedækning
Lovforslaget giver kommunalbestyrelserne mulighed for at fravige kravet om undervisningskompetence, som kort fortalt handler om, at kommunalbestyrelsen skal sikre, at lærerne i kommunens skolevæsen har undervisningskompetence fra læreruddannelsen eller tilsvarende faglig kompetence i de obligatoriske fag, som de underviser i (folkeskolelovens § 40, stk. 7).

Af bemærkningerne til den gældende lovgivning fremgår det, at man regner det for fuld kompetencedækning, hvis 95 procent af undervisningen i fagene varetages af lærere, som enten har undervisningskompetence (tidligere linjefag) fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har opnået en tilsvarende kompetence via deres efteruddannelse mv. Kravet gælder alle fag i grundskolens fagrække.

Adgangen til at fravige kravet om kompetencedækning ændrer ikke rigtigt noget i praksis, da det er et langt sejt træk at opnå målet om fuld kompetencedækning i skoleåret 2025/26, og der stadig er et godt stykke vej til målet. I bemærkningerne til det aktuelle udkast til lovforslag kædes fritagelsen sammen med muligheden for at prioritere pædagogiske hensyn som ”få-lærer-princippet”, så klasserne i højere grad kan have de samme lærere i løbet af skoledagen.

Kommunalbestyrelsen kan delegere beslutningskompetencen i dette spørgsmål til skolelederen på den enkelte skole, men ikke til skolebestyrelsen.

Kvalitetsrapporter
Det foreslås i lovudkastet, at kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der ikke udarbejdes kvalitetsrapport for kommunens skolevæsen i skoleåret 2021/22. Efter gældende ret skal kommunalbestyrelsen udarbejde en kvalitetsrapport hvert andet år. Kvalitetsrapporten skal beskrive skolevæsenets og de enkelte skolers niveau i forhold til nationale og lokalt fastsatte mål, kommunalbestyrelsens vurdering af niveauet og opfølgning herpå, de enkelte skolers afkortning af skoleugens længde og kommunalbestyrelsens opfølgning på tidligere relevante kvalitetsrapporter.

Kvalitetsrapporten skal drøftes i kommunalbestyrelsen, og forud for denne drøftelse skal skolebestyrelserne ved kommunens skoler udarbejde en udtalelse om kvalitetsrapporten.

Forslaget om at give mulighed for at undlade at lave kvalitetsrapporter dette skoleår begrundes med, at det kan frigive tid og administrative ressourcer på skolerne, så der bliver bedre tid til den pædagogiske ledelse. Men samtidig understreges det også i bemærkningerne til lovforslaget, at der er en klar forventning til, at kommunerne fortsat løbende forholder sig til elevernes faglige udvikling og trivsel, og at denne systematiske vurdering om muligt er endnu vigtigere nu grundet det seneste års nedlukninger og perioder med nødundervisning.

Så ligesom med elevplanerne er der tale om, at man i år ikke er tvunget til at bruge de almindelige værktøjer (elevplaner og kvalitetsrapporter) til at løse opgaven, som altså stadig i høj grad er der.