Ministerens reformprogram er en god start

Ministerens reformprogram er en god start

Skole og Forældre ser frem til partnerskab og hilser fokus på dansk og matematik velkommen.

Børne- og Undervisningsminister Christine Antorini har nu offentliggjort hovedlinjerne i sit reformprogram for folkeskolen, nemlig fokus på dansk og matematik og en invitation til et partnerskab med det formål at udvikle folkeskolen.

- Vi er rigtig glade for at have fået invitation til at deltage i et partnerskab omkring folkeskolen. Det er vigtigt, at vi ikke peger fingre af hinanden, men tager hinanden i hånden og går samme vej, siger Skole og Forældres formand, Benedikte Ask Skotte.

Skole og Forældre mener styrkelsen af dansk og matematik er en god begyndelse.

- Dansk og matematik er jo grundlaget for mange af de andre fag og der er ikke noget i vejen for, at andre fag kan bruges i forståelsen og træningen af dansk og matematik. Man kan forme og male bogstaver, læse om sine interesser, regne naturen ud og finde matematikken i musikken. Fokus behøver ikke blive for snævert ved at tage udgangspunkt i dansk og matematik, siger Benedikte Ask Skotte.

Børne- og Undervisningsministeren vil også til Canada for at finde ny inspiration til udviklingen af den danske folkeskole.

- Jeg har været så heldig at være i Canada med Skolerådet. Jeg blev meget inspireret af den tur. Jeg er glad for at ministeren nu selv vil til Canada og få inspiration fra et skolesystem som ligner vores meget mere end de asiatiske skolesystemer, siger Skole og Forældres formand.

Udgivet den

16. februar 2012

af

Læs også

23.11.24
Skole og Forældre har fået ny formand
De delegerede på Skole og Forældres landsmøde har valgt næstformand Regitze Spenner Ishøy som ny formand. Den nye formand fik 101 stemmer mod 37 til...
11.11.24
Kampvalg til formandsposten i Skole og Forældre
Skole og Forældre skal have ny formand, da Rasmus Edelberg ikke genopstiller. To velkendte ansigter har meldt ud, at de vil gå efter posten. Derfor...