Rekordmange delegerede til Skole og Forældres landsmøde

Rekordmange delegerede til Skole og Forældres landsmøde

Skole og Forældre holder landsmøde 14. – 15. november i Middelfart. Omkring 220 delegerede har meldt deres ankomst.

Det største antal delegerede i Skole og Forældres nyere historie vil den 14. – 15. november 2014 mødes til foreningens årlige landsmøde på Hotel Comwell i Middelfart.

Omkring 220 delegerede skal vedtage et arbejdsprogram for det kommende år og vælge Skole og Forældres ledelse.
Blandt andet skal der vælges landsformand i Skole og Forældre. Den nuværende formand, Mette With Hagensen, genopstiller og er indtil videre eneste kandidat til posten.

De delegerede er, på nær nogle få personlige medlemmer, forældrevalgte medlemmer af en skolebestyrelse på en folkeskole.

Undervisningsminister Christine Antorini holder tale fredag aften, hvor der også vil være diskussion om implementeringen af folkeskolereformen og erfaringsudveksling om, hvordan det går med at indføre folkeskolereformen ude på skolerne.

Forslaget til arbejdsprogram for 2015, som Skole og Forældres hovedbestyrelse har fremsat, indeholder blandt andet, at foreningen skal gøre en særlig indsats for at få alle kommuner til at afholde de lovpligtige dialogmøder med skolebestyrelserne – noget som ikke alle kommuner er gode til at leve op til.

På Twitter kan Skole og Forældres landsmøde følges på tagget #sogf14

Læs mere om landsmødet og se hele programmet

Læs Skole og Forældres årsberetning for 2014

Læs Mette With Hagensens blog: Velkommen til landsmøde 2014

Yderligere kommentarer: Landsformand Mette With Hagensen, mobil 31 71 63 78

 

Udgivet den

11. november 2014

af

Læs også

11.06.24
Forældres tillid til inklusion halter
Mange kommunerne er godt i gang med at lægge planer, så flere børn med særlige behov kan gå i den almene folkeskole, og flere er allerede i gang med...
Skole og Forældre på Folkemødet
06.06.24
Skole og Forældre deltager på Folkemødet 2024
Igen i år deltager Skole og Forældre på Folkemødet 13.-15. juni 2024. Læs her om de debatter vi deltager i. Vi kommer vi som altid til at tale om...