Folkeskolereformen er en kompleks og omfattende reform, der består af mange forskellige elementer. Blandt andet flere timer, mere bevægelse, samarbejde med foreninger, ny understøttende undervisning og meget mere.

Ifølge forskningen er det, der betyder mest for, om en elev lærer noget, at eleven har høje forventninger til sig selv.
For at holde et klart fokus i implementeringsarbejdet, opfordrer Skole og Forældre derfor skolebestyrelserne til at sætte fokus på at skabe høje forventninger til, hvad eleverne på skolen lærer og hvordan eleverne trives.

Det kan skolebestyrelsen gøre ved at bidrage til at indføre en kultur på skolen, hvor alle har høje forventninger til hinanden.

Konkret opfordrer Skole og Forældre til, at skolebestyrelsen gør målene i den politiske aftale om folkeskolereformen til sine egne.

De såkaldt operationelle mål med folkeskolereformen er følgende:

• Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test
• Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år
• Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år
• Elevernes trivsel skal øges

Disse operationelle mål bliver formentlig i de fleste kommuner en del af målene, når kvalitetsrapporten skal behandles både af kommunen og skolebestyrelsen.
Skole og Forældre opfordrer skolebestyrelserne til at sikre sig, at de får årlige redegørelser fra skolens leder, der beskriver, om elevernes faglige udvikling lever op til ovenstående mål.

De faglige mål kan aflæses i blandt andet de nationale test, der gør det muligt at følge udviklingen i elevernes faglige niveau i faget dansk på 2., 4., 6. og 8. klassetrin og i matematik på 3. og 6. klassetrin, men der kan naturligvis også bruges andre opgørelser over det faglige niveau, eksempelvis afgangsklassernes karakterer eller andre evalueringsmetoder.
Det er også relevant at overveje, hvordan elevplanerne kan inddrages i den løbende evaluering. Det er i denne forbindelse værd at huske, at det, som eleverne skal lære er beskrevet i Fælles Mål. De testresultater, som man vurderer ud fra er alene indikatorer og er selvfølgelig ikke den fulde beskrivelse af, hvad eleven har lært.

Trivselsmålet kan man følge ved at bruge Dansk Center for Undervisningsmiljøs trivselsmåling.

Det er vigtigt også at sætte høje mål for læringsresultaterne i de fag, som ikke er omfattet af de nationale test. Der findes test for en række andre fag, men her kan skolebestyrelsen også opfordre skolelederen og lærerkollegiet til at komme med forslag til målbare mål for disse fag.

Hvis skolelederens årlige redegørelse viser, at skolen ikke lever op til målene, skal skolebestyrelsen bede skolens leder komme med forslag til handlingsplaner for, hvordan målene kan opfyldes.
I den forbindelse har skolelederen en række værktøjer, som kan tages i brug, eksempelvis øget brug af evaluering, pædagogiske udviklingskonsulenter, læsevejledere, mere fokuseret brug af MUS-samtaler, efteruddannelse af lærere og pædagoger, udvikling af undervisningen og generelt et tilfredsstillende støtteberedskab til lærerne, så de har en reel chance for at løfte elevernes læring.

Skolebestyrelsen opfordres til at sikre, at skolelederen tager helt konkrete redskaber i brug i forhold til de problemstillinger, der er særligt relevante på den enkelte skole.

Dette arbejde kan, som tidligere nævnt, gøres i skolebestyrelsen i forbindelse med arbejdet med kvalitetsrapporten, men også jf. skolebestyrelsens ret og pligt til tilsyn med skolens virksomhed.
Det er også muligt at lave et egentligt princip for skolebestyrelsens mål med den faglige kvalitet og udvikling hos eleverne.

Resultaterne af de nationale test er ikke offentligt tilgængelige, men skolebestyrelsen har krav på at få en fortrolig orientering af skolelederen om resultaterne på klasse- og årgangsniveau på skolebestyrelsesmøderne, fx som led i skolebestyrelsens tilsyn med den faglige kvalitet på skolen.
På dialog- og FRO-møder med kommunen kan resultaterne af de nationale test også fremlægges og diskuteres som led i kommunens generelle arbejde med den faglige kvalitet på skolerne, men resultaterne er altså ikke offentligt tilgængelige og skal behandles fortroligt.
Det er kun et nationalt gennemsnit der offentliggøres og det gør Undervisningsministeriet.