I september 2013 er lovforslaget med første del af lovændringer som følge af folkeskolereformen i høring.
Der kommer flere lovforslag og administrative tilpasninger i løbet af efteråret 2013 og hovedparten af reformen træder i kraft 1. august 2014.
Dog gælder ændringerne for valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelsen allerede ved næste ordinære valg i foråret 2014.

De politiske mål for folkeskolereformen er, at

• udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan
• mindske betydningen af social baggrund i forhold til de faglige resultater
• styrke tilliden til og trivslen i folkeskolen blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis

Overblik over opgaven
Når folkeskolereformen skal implementeres i løbet af det kommende år er det vigtigt som skolebestyrelsesmedlem og skoleleder først at få et overblik over, hvad skolen gør i dag og hvilke nye krav folkeskolereformen stiller.

Mange lærere og skoler har allerede i dag implementeret en række af folkeskolereformens elementer. Det gælder eksempelvis lektiecafeer, mere idræt og bevægelse og aktivitetsbaserede undervisningsformer i samarbejde med pædagogerne.

De skoler, som udelukkende betjener sig af traditionel klasseundervisning, får det største implementeringsarbejde.
Disse skoler får med reformen en række kontante krav lagt på skuldrene.
Der skal oprettes lektiecafeer, indføres bevægelse til alle klasser - som udgangspunkt dagligt. Der skal etableres et samarbejde mellem lærerne og pædagogerne og der skal udvikles undervisningsformer, der passer til kravene i den nye understøttende undervisning, ligesom der skal ses på brug af undervisningsassistenter m.v.
Skolen skal også etablere et samarbejde med det lokale foreningsliv og ungdomsskoler som en del af eksempelvis den understøttende undervisning.

Kommunalbestyrelsens rolle
For at skolebestyrelsen kan komme godt i gang med at indføre folkeskolereformen er det vigtigt, at kommunalbestyrelsen hurtigt får taget stilling til nogle dele af reformen.
Det er kommunen, der fastlægger de overordnede budgetter for skolerne. Finansieringen af reformen forudsætter for eksempel, at lærerne i gennemsnit skal undervise to timer mere om ugen, ligesom reformen kræver et øget samarbejde mellem skolen og pædagoger om blandt andet den understøttende undervisning.
Kommunalbestyrelsen skal også fastlægge rammerne for det kommende skolebestyrelsesvalg og sammensætningen af skolebestyrelsen.
Det er vigtigt, at kommunalbestyrelsen i god tid laver rammerne for disse ændringer.

Begynd arbejdet i skolebestyrelsen nu
For skolebestyrelsen er den bedste måde at implementere folkeskolereformen på at begynde de indledende drøftelser i skolebestyrelsen allerede nu.
Skolebestyrelsen er et samarbejdsorgan, hvor alle skolens parter er repræsenteret. Her sidder både personalerepræsentanter, elever og forældre sammen.
Skolebestyrelsen skal sætte de overordnede rammer og retningen for hele skolen ved at vedtage principper, og det gælder selvfølgelig også i forbindelse med mange af de nye initiativer, som reformen giver anledning til.

Det vigtige for skolebestyrelsen er, i samarbejde med skolelederen, at kigge på det, skolen allerede gør i dag i forhold til kravene i folkeskolereformen.

Her kan skolebestyrelsen indledningsvis bede skolelederen give en status for skolens aktiviteter set i lyset af de nye krav i folkeskolereformen.

Derefter skal skolebestyrelsen og skolelederen spørge sig selv: Mangler vi noget? Skal vil tilpasse noget? Skal vi lave noget nyt?

Skolebestyrelsen kan på den baggrund bede skolelederen komme med forslag til reviderede eller nye principper på følgende områder:

Undervisningens organisering, holddannelse m.v.
Hvordan vil I indrette den nye skoledag med bevægelse, holddannelse, lektiecafe og understøttende undervisning? Hvordan sikres det, at lovkravet om sammenhæng mellem fagtimer og den understøttende undervisning opfyldes?

Arbejdets fordeling mellem lærerne
Forenklingen af lærernes arbejdstidsregler betyder, at det bliver mere nødvendigt at lave principper for eksempelvis forberedelsestid, antal undervisningstimer, teamsamarbejde m.v.
Folkeskolereformen vil også medføre et større samarbejde mellem skolen, pædagoger og andre faggrupper. Det er vigtigt, at skolebestyrelsen også overvejer, hvilke rammer og mål, der skal være for dette samarbejde.

Samarbejdet med foreninger m.v.
Hvilke mål skal samarbejdet med lokalsamfundets forenings- og kulturliv have - eksempelvis som element i den understøttende undervisning, idræt eller andet.
Et princip kunne eksempelvis være, at målet med foreningssamarbejdet er at introducere alle elever bredt til det lokale foreningsliv m.v., så eleven efter 9. klasse selv er i stand til at videreføre en tilknytning til foreningerne.

Forældreansvar
Som noget nyt skal skolebestyrelsen ifølge folkeskolereformen vedtage et princip om forældreansvar.
Hvilket ansvar har forældrene og hvordan vil I knytte skole og forældre tættere sammen?
Hvordan vil I konkret melde ud, hvad forældrene kan forvente af skolen og omvendt?
Ifølge bemærkningerne til lovforslaget kan princippet beskrive, hvilke forventninger skolen har til forældrenes deltagelse i forældremøder, skole hjem samtaler og faglige eller sociale aktiviteter på skolen og princippet kan beskrive, hvad forældrene kan forvente af skolen, eksempelvis informationsniveauet til forældrene, mål for undervisningen og mål for det enkelte barns læring.

Skolebestyrelsesvalg
Det fastsættes i lovudkastet at forældre fortsat skal have et flertal i skolebestyrelsen og at formanden fortsat er forældrevalgt.
Derudover lægges der imidlertid også op til en række ændringer, som kan træde i kraft allerede fra valgene i foråret 2014. Det handler blandt andet om bestyrelsens sammensætning, herunder repræsentation af forældre, lærere, elever og ledere fra evt. afdelinger. Det kan ændre antallet af (forældre-)repræsentanter i skolebestyrelsen.
Vær opmærksom på, at skolebestyrelserne kan blive meget store, når de ikke stemmeberettigede medlemmer tælles med og at det i den forbindelse kan være nødvendigt at justere forretningsordenen, hvis man skal sikre en effektiv mødeafvikling.
Loven lægger op til at kommunalbestyrelsen fastsætter valgreglerne, som skal godkendes af skolebestyrelserne. Det er vigtigt at få en hurtig afklaring af dette fra kommunalbestyrelsen.

Skolebestyrelserne skal i den forbindelse være med til at sikre forældrenes interesse for at blive valgt til skolebestyrelsen.

Skole og Forældre vender i løbet af det kommende års tid tilbage med flere input til, hvordan skolebestyrelserne kan håndtere implementeringen af folkeskolereformen, herunder konkrete forslag til indhold for principperne.

Skolebestyrelsesmedlemmerne opfordres til at melde konkrete problemstillinger ind til Skole og Forældre og i øvrigt bruge foreningens rådgivning.

Yderligere inspiration kan eksempelvis også hentes på KLs hjemmeside, hvor der er et tema om kommunernes implementeringsarbejde.

Bemærk også, at der på indeværende tidspunkt - primo september 2013 - kun er de første lovforslag i høring og at der derfor mangler meget arbejde fra både Folketing og kommuner inden reformen formelt er klar til udrulning.