Skolebestyrelsesseminarer 2019
Betydningen af forældrenes samarbejde om og opbakning til deres børns skolegang er veldokumenteret. Man kan imidlertid ofte være tilbøjelig til at hænge fast i "plejer" og traditioner, når man tilrettelægger skole-hjem-samarbejdet, fordi nytænkning af samarbejdet kræver en indsats af alle skolens parter.
På Skole og Forældres skolebestyrelsesseminarer i foråret 2019 tager vi hul på dette tema blandt andet med inspiration fra projektet Lær Med Familien og med input, erfaringsudveksling og dialog om netop nytænkning.
Alle skolebestyrelsesmedlemmer og skoleledelser modtager en direkte mail med tilmeldingslinks til seminarerne. ALLE skolebestyrelsesmedlemmer (forældre-, elev-, og medarbejderrepræsentanter) OG skoledere kan deltage i seminarerne.
Seminarerne gennemføres:
Lørdag, den 2. februar
Region Syddanmark: Hotel Fredericia, Vestre Ringvej 96, 7000 Fredericia
Region Hovedstaden: Quality Hotel Høje Taastrup, Carl Gustavs Gade 1, 2630 Taastrup
Lørdag, den 2. marts
Region Nordjylland: Comwell Hvide Hus Aalborg, Vesterbro 2, 9000 Aalborg
Region Sjælland: Scandic Ringsted, Nørretorv 57, 4100 Ringsted
Lørdag, den 16. marts
Region Midtjylland: Scandic Silkeborg, Udgaardsvej 2, 8600 Silkeborg
Medlemsprisen pr. deltager er kr. 987,- og faktureres til skolen.
Ønsker du at deltage kontakt os via mail: post@skole-foraeldre.dk eller tlf.: 3326 1721
Det sagde deltagere fra sidste års seminar:
"Jeg mener, at vi alle i skolebestyrelserne har brug for disse oplæg/info i vores arbejde på skolerne."
"Gode indlæg fra både oplægsholdere og andre SB-medlemmer."
"Altid godt med erfaringsudveksling man kan tage med hjem og arbejde videre med."
"Man bliver klædt godt på til at varetage bestyrelses arbejdet."
"Det var et inspirerende indspark."