Folkeskolens 9. klasseprøver

Folkeskolens 9. klasseprøver

Ved afslutningen af undervisningen i 9. klasse aflægger eleverne folkeskolens 9. klasseprøver, jf. folkeskolelovens § 14.

Der aflægges i alt 7 prøver. Der gennemføres altid prøver i fagene skriftlig og mundtligt dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi. Herudover udtrækkes ét af de humanistiske fag kristendomskundskab, historie, samfundsfag samt tysk eller fransk, og ét af naturfagene geografi, biologi og idræt.

Eleven kan vælge at indstille sig til frivillige prøver i valgfagene fransk og tysk eller i de mere praktiske fag håndværk og design og madkundskab, hvis undervisningen er afsluttet i det pågældende skoleår. Beslutningen træffes i samarbejde med forældrene og vedkommende lærer.

I fagene dansk og fysik/kemi vælger skolens leder, om eleverne skal aflægge prøveform A eller B.  I mundtlig dansk får eleven ved prøveform A et ukendt prøveoplæg, mens eleven ved prøveform B får tildelt et fordybelsesområde, inden for hvilket han selv vælger prøveoplæg. I fysik/kemi er prøveform A en individuel prøve med to timers forberedelse, mens prøveform B er en gruppeprøve med ½ times forberedelsestid.

Skolens leder kan beslutte, at elever med  betydelig funktionsnedsættelse eller utilstrækkelige danskkundskaber kan aflægge prøven på særlige vilkår, eller kan fritages helt eller delvist for at aflægge prøverne. Fritagelse forudsætter, at det sker i samråd med forældrene, og at det aftales, hvordan alternativ afsluttende evaluering skal gennemføres, jf.  BEK nr 756 af 02/07/2012  .

Undervisningsministeren fastlægger regler om censorer og kan herunder bestemme, at kommunalbestyrelsen skal udpege et antal censorer til at bedømme prøverne i bestemte fag.

En detaljeret gennemgang af forholdene omkring folkeskolens 9. klasseprøver findes på Undervisningsministeriets hjemmeside..

Senest opdateret den

25. januar 2019

af

cg

Læs også

22.06.21
N
Online opslagsbog
22.06.21
Netværk For Specialundervisning
Netværk For Specialundervisning (NFS) er et internt netværk i Skole og Forældre